Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


”Jeg føler mig godt tilpas”


15-10-2013 10:27:41:
Af: Anna Birkbak

Efter en længere pause fra klorvandet er Jeanette Ottesen Gray klar til at konkurrere ved World Cup.


Ovenpå et forrygende VM, der blandt andet kulminerede i en guldmedalje på 50 butterfly, og derefter deltagelse i to World Cup stævner, var det tid til en længere ferie for Jeanette Ottesen Gray. Vi har talt med hende om hendes time off og om tanker om den kommende sæson. Læs med herunder:

 

Hej Jeanette. Hvad gjorde du efter VM og World Cup i august?

”Lige efter jeg kom hjem fra det hele, tog jeg på ferie med Bobby. Vi var af sted på en dejlig ferie i 8 dage, og det var virkelig tiltrængt! Jeg lavede slet ikke noget, lå nærmest bare ned i alle 8 dage. Derefter har jeg bare hygget, været lidt rundt og besøge nogle venner og bare holdt mig langt væk fra vandet. Jeg havde brug for en pause, også fordi der er en lang sæson forude.”

 

Hvordan har du det med at skulle alene af sted til Dubai og Doha?

”Det har jeg det fint med! Jeg elsker faktisk at være alene af sted, så kan man klare tingene selv. Sidste år var jeg alene rundt til alle World Cups i Asien, og det var bare rigtig fedt at kunne styre tingene selv.”

 

Hvordan har du det nu, inden du skal i gang med World Cup?

”Jeg føler mig godt tilpas. Jeg deltager mest for træningens skyld og glæder mig selvfølgelig til at komme i gang igen. Men man er jo altid lidt betænkelig ved at komme tilbage fra ferie, det er jo aldrig vildt fedt at starte op igen. Jeg har nogle crawl-løb, og jeg har arbejdet en del på min teknik, så nu må vi se hvordan det går!”

 

Mange tak til Jeanette for hendes tid. SvømmeSport ønsker hende held og lykke når det går løs.



Se de seneste nyheder

19-01-2018 14:58:14

Silkeborg Svømmeklub har ansat Runa Dalby som talentudvikler på fuldtid. 

 
19-01-2018 09:29:00

Årgangssvømmer Mathias Laursen lærte flere tekniske finesser til Årgangssamlingen, som han glæder sig til at afprøve til Danske Årgangsmesterskaber.

 
17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om.