Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

24
November
2017
Svømning
Syd Cup 2017
Hjortebro Hallen, Haderslev
1
December
2017
Svømning
Nordiske Senior & Junior kortbane
Reykjavik (ICE)
1
December
2017
Svømning
KVIK Årgangs Cup
Kastrup Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


SvømmeSports nye skribent har styr på det journalistiske og er mangeårig svømmer og træner


10-08-2017 14:22:00:
Af: SvømmeSport

Fra slutningen af august vil SvømmeSports nye ansigt være klar ved tasterne. Bliv allerede her lidt klogere på vores nye kollega - han er 24 år, fra Nordjylland og hedder Klaus Bach Christensen.  


SvømmeSport måtte ultimo juni sige farvel til Johanne som den ene af SvømmeSports tomands-team. Dermed stod Laura alene med skribent-jobbet for en stund, mens vi har søgt efter Johannes afløser. Og nu er vi rigtig glade for at kunne løfte sløret for, hvem, der bliver vores nye mand på posten. Vi har bedt Klaus om at præsentere sig selv. Det er der kommet nedenstående fine lille tekst ud af.


Det er mig en stor fornøjelse at starte på SvømmeSport. Jeg glæder mig til at blive en del af teamet sammen med Laura og være med til at dække dansk svømning på både den nationale og internationale svømmescene.

 

Jeg hedder Klaus Bach Christensen og er 24 år. Jeg har netop færdiggjort mit speciale omhandlende frivilliges motivation på idrætsområdet, og jeg kan nu kalde mig Analytisk Journalist (cand. public). Derudover har jeg en bachelor i Sociologi fra Aalborg Universitet. Ved siden af studierne har der heldigvis også været tid til at komme ud og nyde den friske luft. Jeg holder meget af hurtige løbeture og lange cykelture efterfulgt af en kage og en god kop kaffe.


24-årige Klaus Bach Christensen er ny fremtidig skribent på SvømmeSport. Privatfoto.

 

For mit eget vedkommende blev det til otte år som konkurrencesvømmer i svømmeklubben SMUT Terndrup, som nok mest er kendt for Erik Pallesens flotte arbejde med den tidligere europamester Julie Levisen. Efterfølgende har jeg selv stået på kanten med stopuret i hånden og ansvaret for svømningen i SMUT. De seneste to år har jeg været ansat som andenholdstræner i Odder Svømmeklub. Fra den nye sæson starter jeg i AGF Svømmeklub som ansvarlig træner for AGF 3.

 

Årene i vandet og på land har givet mig utrolige oplevelser og venskaber for livet. Derudover har jeg lært meget om mig selv, og hvad det vil sige at skulle vælge fra og til. Jeg ønsker ikke at fremhæve nogle idrætsgrene på bekostning af andre, men jeg er overbevist om, at det kræver noget helt specielt at være konkurrencesvømmer på både nationalt og internationalt junior- og seniorniveau. Jeg ser frem til at kaste lys over denne del på SvømmeSport og til at komme ud og snakke med jer svømmere, trænere og frivillige. På samme måde glæder jeg mig rigtig meget til at dække åbent vand-svømning og konkurrencelivredning, når det er på programmet.  

 

Siden jeg var barn, har jeg altid været en rigtig vandhund. Derudover har jeg altid interesseret mig for det danske sprog i både sin skriftlige og mundtlige form. Jeg er derfor rigtig glad for at få muligheden for at komme til at skrive om aktuelle begivenheder og andre væsentlige historier fra det danske svømmemiljø, som de seneste 12 år har været en fast bestanddel i min hverdag.

 

Jeg elsker at møde nye mennesker og høre gode historier. Så prik mig endelig på skulderen, Facebook eller Instagram, hvis I har noget på hjerte, så jeg og resten af holdet bag SvømmeSport kan få jeres unikke historie ud til alle danske svømmeinteresserede. 

 

Vi ses på kanten.

Klaus Bach Christensen


Tak til Klaus for ovenstående præsentation. Vi håber på SvømmeSport, at I alle vil tage rigtig godt imod Klaus, når I enten møder ham i marken eller får en opringning.

Klaus har første arbejdsdag på SvømmeSport i forbindelse med TrygFonden Christiansborg Rundt lørdag den 26. august.

Ønsker du at maile til Klaus skal du benytte følgende e-mail adresse: journalister@svoem.dk





 

Se de seneste nyheder

20-11-2017 16:35:00

Talentansvarlig Thomas Stub fortæller her om udtagelsen af holdet, der skal ud og prøve kræfter af med et internationalt mesterskab.

 
19-11-2017 12:10:00

Der var dansk deltagelse i kvindernes finale i 50 meter bryst og 50 meter butterfly, da årets sidste finaleafsnit blev svømmet i World Cuppen.

 
18-11-2017 12:50:00

Sidste stævne ved World Cup afvikles i denne weekend i Singapore, hvor både Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume i dag var i vandet.

 
17-11-2017 16:00:00

Flere klubtrænere er udtaget til at coache de 37 udtagne EM-svømmere og give dem kyndig vejledning undervejs.

 
16-11-2017 20:07:00

På sidstedagen lykkedes det Niklas Hedegaard at svømme under kravtiden til EM på 100 meter bryst til trods for en øm skulder.