Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

24
November
2017
Svømning
Syd Cup 2017
Hjortebro Hallen, Haderslev
1
December
2017
Svømning
Nordiske Senior & Junior kortbane
Reykjavik (ICE)
1
December
2017
Svømning
KVIK Årgangs Cup
Kastrup Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


”Det er en fed måde at konkurrere på”


22-08-2017 13:30:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Sidste års vinder af TrygFonden Christiansborg Rundt for kvinder, Maria Grandt, er klar til at komme ud og konkurrere i det åbne vand igen, når det går løs på lørdag.


Lørdag den 26. august finder TrygFonden Christiansborg Rundt sted i København, hvor der skal svømmes en 2 km lang rute gennem det åbne vand i Københavns kanaler. Mere end 3400 individuelle starter til TrygFonden Christiansborg Rundt er tilmeldt, og blandt disse finder vi sidste års vinder på kvindernes side, Maria Grandt fra Hovedstadens Svømmeklub.

 

SvømmeSport har fået en lille snak med svømmeren, der normalt ikke er vant til at svømme i det åbne vand, men ser frem til at komme ud og konkurrere i Københavns kanaler igen.

 

- Jeg synes, at det er fedt, da vores kanaler er så rene, som de nu er, og det er en fed måde at konkurrere på.

 

- Det er selvfølgelig noget andet at svømme i åbent vand og have en våddragt på, og det bliver selvfølgelig hårdt, når man kun gør det en gang om året, men det er meget sjovt at prøve, uddyber hun og fortsætter om muligheden for en sejr igen i år:

 

- Det kunne jo være sjovt at vinde, men jeg ved ikke, om det er noget, jeg forventer. Jeg ved heller ikke, hvem det er, jeg skal svømme mod, så jeg svømmer mere for sjov.

 

Maria er dog ikke den eneste fra Hovedstadens Svømmeklub, der deltager ved årets åbent vand-arrangement. Endnu en gang kan hun se frem til konkurrence fra nogle af sine egne klubkammerater:

 

- Hele Hovedstadens elitehold er tilmeldt, så jeg kommer til at svømme mod dem fra mit hold, hvilket også gør det lidt sjovere, når man nu er konkurrencemenneske, fortæller hun og afslutter om forventningerne til dagen:

 

- Jeg håber selvfølgelig, at vejret bliver godt, hvilket hjælper ret meget, men jeg glæder mig til at svømme. Det er et år siden sidst, så må vi se, hvordan det går.

 

Tak til Maria for interviewet.

 

Maria Grandt ved sidste års TrygFonden Christiansborg Rundt.

 

Du kan læse mere om TrygFonden Christiansborg Rundt på copenhagenswim.com. Her kan du finde information om eventen, det praktiske samt deltagerliste og meget mere.

 

TrygFonden Christiansborg Rundt finder sted lørdag den 26. august med start på Søren Kierkegaards Plads 1 ved Den Sorte Diamant. Alle er velkomne til at komme forbi og deltage i festlighederne – både som tilskuer og deltager. Der er nemlig stadig ledige pladser tilbage, så skynd dig ind og tilmeld dig via linket her, hvis du vil deltage i årets fedeste åbent vand-arrangement i hjertet af København. 



 

Se de seneste nyheder

22-11-2017 17:27:00

Cecilie Wiuff skal sammen med syv andre seniorsvømmere repræsentere Danmark til Nordiske Mesterskaber for seniorsvømmere, som afholdes på Island i december.

 
21-11-2017 15:50:00

Ved DM i Greve blev det danske NM-hold udtaget, bestående af otte seniorsvømmere, der skal ud og forsvare de røde og hvide farver i Island. Læs mere her.

 
21-11-2017

Dansk Svømmeunions landstræner Dean Boles har valgt at supplere holdet med yderligere en svømmer og en træner.

 
20-11-2017 21:10:00

Efter at have vundet de fleste af årets World Cups var det ikke overraskende Sarah Sjöström og Chad Le Clos, som vandt årets World Cup samlet for henholdsvis kvinder og mænd.

 
20-11-2017 16:35:00

Talentansvarlig Thomas Stub fortæller her om udtagelsen af holdet, der skal ud og prøve kræfter af med et internationalt mesterskab.