Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

18
November
2017
Svømning
RSK International
Ringe
24
November
2017
Svømning
Syd Cup 2017
Hjortebro Hallen, Haderslev
1
December
2017
Svømning
Nordiske Senior & Junior kortbane
Reykjavik (ICE)

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Følg mere end 4.000 svømmere i kanalerne rundt om Christiansborg lørdag


23-08-2017 15:39:00:
Af: Nora Thomsen

TrygFonden Christiansborg Rundt bliver en svømmefestival af de helt store af slagsen på lørdag.


Endnu engang sprænges alle tidligere deltagerrekorder når Dansk Svømmeunion på lørdag afholder Danmarks største åbent vand-arrangement – TrygFonden Christiansborg Rundt. I skrivende stund er det samlede antal tilmeldte oppe på 4.050. Det er en stigning med mere end 500 deltagere sammenlignet med sidste års antal samlede tilmeldinger.
De mange friske svømmere, der har valgt at tage del i festlighederne på lørdag, får fornøjelsen af at opleve den smukke 2.000 meter svømmetur rundt om Danmarks parlamentsbygning. En enestående oplevelse, som viser København fra en anderledes vinkel.

Deltagerantallet er vokset støt siden premieren i 2006 hvor tilslutningen blot lød på 260 svømmere. I år sprænges alle rammer når flere end 4.000 deltagere hopper i havnebassinet ud for Den Sorte Diamant og begiver sig afsted på den unikke svømmetur i København. Distancen er enten to kilometer for de, der svømmer hele turen rundt om Christiansborg individuelt, eller cirka 500 meter for de, der har valgt at deltage i Krügers firemands-stafet. Her er ruten således inddelt i fire mindre bidder.

Med ”alt udsolgt” vil vi fokusere på nye måder at udvide svømmefesten på
Ordene kommer fra Dansk Svømmeunions udviklingschef og leder for TrygFonden Christiansborg Rundt, Morten Hinnerup, der med tre dage til start kun har godt 100 pladser tilbage.

- Udviklingen fra 2006 til i dag, har været en fantastisk rejse, hvor vi år efter år er blevet mødt med begejstring blandt motionssvømmere, som giver udtryk for stor glæde over den årlige svømmetur i hjertet af København. Med årene har vi skabt nogle rammer for eventen, som vi føler fungerer godt. Men vi arbejder naturligvis hele tiden på at forbedre og finpudse, hvor det er muligt. Også i selve afviklingen af eventen har vi anstrengt os på, at sikre, at der ikke bliver nogen spildtid i vandet. I dag udnytter vi hvert et minut i vandet, så vi kan ikke presse flere heats ind på en enkelt dag. Så nu, hvor vi nærmer os ”alt udsolgt” vil vi helt sikkert begynde at fokusere på nye måder at udvide svømmefesten på, udtaler Morten Hinnerup.   

4.000 motionssvømmeres deltagelse skaber stolthed hos Københavns overborgmester
Som overborgmester i en millionstor hovedstad, hvor man kan skilte af at afholde motionsevents i byens centrale kanaler, er der grund til stolthed. Og det er Københavns overborgmester, Frank Jensen, bestemt også.

- Christiansborg Rundt er en unik og enormt populær begivenhed. Når 4.000 motionister på lørdag svømmer rundt om Christiansborg, sætter det to streger under, hvor grøn København er blevet. Der er ingen anden hovedstad i verden, hvor man midt i centrum kan svømme en tur i en ren, åben havn. Derfor er TrygFonden Christiansborg Rundt et oplagt eksempel på en event, som passer lige ind i vores ønsker og planer for byen, udtaler Københavns overborgmester Frank Jensen.

Frank Jensen vil forestå åbningstalen på lørdag og sende de første svømmere afsted. Åbningstalen holdes klokken 09.50 og de første motionssvømmere sendes afsted klokken 10.00.

En event for alle – både motions- og elitesvømmere, politikere, ambassadørermed flere
Langt de fleste deltagere i vandet på lørdag er motionssvømmere. De fleste svømmer for oplevelsens skyld, mens nogle enkelte svømmer for en særlig sag eller et budskab.
Iblandt disse er Københavns Børne- og Ungdomsborgmester, Pia Allerslev, der vil svømme de to kilometer for budskabet om, at ”alle skal lære at svømme”. Et tre-årigt projekt, der sætter fokus på at forbedre danskernes svømmefærdigheder, særligt med udgangspunkt i den svømmeundervisning, der finder sted i grundskolen. Af samme grund svømmer Pia Allerslev med en særlig lyserød badehætte. Samme budskab svømmer også OL- og VM-svømmeren Daniel Skaaning for, der således også vil benytte en særlig lyserød badehætte.
Blandt deltagerne på den individuelle svømmetur er også Frankrigs ambassadør i Danmark, Francois Zimeray, som deltager for første gang.
Tidligere USA-ambassadør Rufus Gifford deltager i Krüger Stafetten sammen med deltagere fra foreningenVeterans in Motion, som udspringer af DIFs Soldaterprojekt, der blev stiftet i 2014. Veterans in Motion er en forening af sårede veteraner for sårede veteraner.

LEN Europa Cup, TrygFonden Christiansborg Rundt og Krüger Stafetten på én dag
Lørdagens store svømmefest rummer tre aktiviteter flettet fint sammen over hele dagen.
Dagens første aktivitet, som begynder klokken 08.30 er en LEN Europa Cup i åbent vand-svømning. Her deltager i alt 24 af Europas absolut stærkeste åbent vand-svømmere inklusive tre danske deltagere. Distancen lyder på i alt seks kilometer og dermed tre runder om Christiansborg. Europa Cuppen er en del af det europæiske svømmeforbunds (LENs) samlede Europa Cup, som består af i alt fem afsnit. Afsnittet i Danmark er den fjerde cup i rækken.
Klokken 10.00 begynder så det, der må betegnes som dagens flagskib, TrygFonden Christiansborg Rundt.
Her sendes i alt 61 heats afsted med fem minutters interval. I hvert heat stiller cirka 65 svømmere til start. Distancen er præcis to kilometer.
Midt på dagen bliver der en lille pause i TrygFonden Christiansborg Rundt, hvor deltagerne i Krüger Stafetterne sendes afsted. Her deles fire svømmere om at tilbagelægge de to kilometer.
Krüger Stafetten afholdes over fem heats, hvor det første heat sendes afsted klokken 13.20. De fem heats sendes afsted med fem minutters interval.
Klokken 14.10 genoptages TrygFonden Christiansborg Rundt med heat 36 og herefter fortsættes der med at sende svømmere afsted frem til klokken 16.20, hvor det sidste heat sendes afsted.
Som det fremgår ovenfor, så er der åbent vand-svømning med både nogle af Europas stærkeste åbent vand-svømmere, og der er svømning for glade motionister, der enten vil svømme som en del af en stafet eller som vil tage hele turen rundt om Slotsholmen individuelt.

282 udenlandske åbent vand-svømmere tilmeldt
Dansk Svømmeunion arbejder målrettet på at få udbredt kendskabet til TrygFonden Christiansborg Rundt i udlandet. Det gøres via forskellige markedsføringstiltag. I år er der tilmeldt 282 udenlandske svømmere fordelt på 21 lande. Her er blandt andet svømmere med fra Sydafrika, Australien og Brasilien.

Kun cirka 100 pladser tilbage – måske du kan nå det endnu
Der er kun meget få pladser tilbage, men hvis du er hurtig, kan du måske stadig nå at tilmelde dig enten den individuelle svømmetur eller med et hold i Krüger Stafetten. Eller begge dele.
Tilmelding skal ske via www.copenhagenswim.com 
Eftertilmelding vil ikke være muligt på selve pladsen lørdag.

Arrangementet finder sted på Søren Kierkegaards Plads ud for Den Sorte Diamant med start og mål i havnebassinet.
Den to kilometer lange svømmetur går fra startpontonen ud for Den sorte Diamant langs havnefronten, under Knippelsbro, forbi Børsen, Højbro Plads og Gammel Strand og slutter med opløb foran Den sorte Diamant.

Program:
Klokken 07.30: Teltet for registrering åbner.
Klokken 08.30: Europa Cup 6 km. starter.
Klokken 09.50: Åbningstale forud for TrygFonden Christiansborg Rundt ved Frank Jensen, Københavns overborgmester.
Klokken 10.00: Første heat i TrygFonden Christiansborg Rundt sendes afsted.
Klokken 10.00 – 15.00: Aktiviteter for børn og andre interesserede – prøv kræfter med synkro, livredning og udspringsaktiviteter. Deltagelse er gratis.
Klokken 10.30: Præmieoverrækkelse Europa Cup 6 km.
Klokken 13.20: Første heat i Krüger Stafetten sendes afsted.
Klokken 13.40: Sidste heat i Krüger Stafetten sendes afsted.
Klokken 14.10: TrygFonden Christiansborg Rundt genoptages med heat nummer 36.
Klokken 15.00: Præmieoverrækkelser Krüger Stafetten.
Klokken 16.20: Sidste heat i TrygFonden Christiansborg Rundt sendes afsted.
Klokken 16.55: Præmieoverrækkelser TrygFonden Christiansborg Rundt.
Klokken 17.00: Arrangementet slutter og havnebassinet genåbnes for skibstrafik.

Kig forbi og vær’ med til at skabe de festlige rammer
Dansk Svømmeunion håber, at rigtig mange mennesker vil finde vej til Søren Kierkegaards Plads ud for Den Sorte Diamant og andre steder på ruten og være med til at heppe de friske deltagere afsted.
På pladsen vil det være muligt at hygge i telte og nyde Café Øieblikkets lækkerier fra grill.

Pressebåde
For pressen vil der være mulighed for at følge svømmerne fra en følgebåd. Dette koordineres ved henvendelse til Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, i presseområdet på Søren Kierkegaards Plads.

Læs meget mere om lørdagens aktiviteter på eventsiden: www.copenhagenswim.com 
#chrborgrundt, #KRÜGERstafetten, #LENCUP, #CPHSWIM, #SporteventDK, #svoemDK

Dagens tre aktiviteter afholdes i samarbejde med LEN, Sport Event Denmark, Københavns Kommune og By & Havn.

Tak til TrygFonden og KrügerVeolia.

Også tak til:
Danmarks Idrætsforbund, REMA1000, DSV, Craft, Speedo, Svømmespecialisten, Dansk Erhverv, SwimEars, Kompan og Nybolig.

Uden økonomisk støtte og samarbejde med både sponsorer og samarbejdspartnere, kan et arrangement som dette ikke løftes af Dansk Svømmeunion.


Kontaktpersoner:
Morten Hinnerup, projektleder på Trygfonden Christiansborg Rundt og udviklingschef, Dansk Svømmeunion, mobil: 29 16 09 03.
Nora Thomsen, kommunikationsansvarlig i Dansk Svømmeunion, mobil: 21 49 09 37.


Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937

www.svoem.org



 

Se de seneste nyheder

17-11-2017 16:00:00

Flere klubtrænere er udtaget til at coache de 37 udtagne EM-svømmere og give dem kyndig vejledning undervejs.

 
16-11-2017 20:07:00

På sidstedagen lykkedes det Niklas Hedegaard at svømme under kravtiden til EM på 100 meter bryst til trods for en øm skulder.

 
15-11-2017 12:25:00

Der var fart på danskerne i dag ved World Cup, hvor både Pernille Blume og Rikke Møller Pedersen formåede at sætte ny PR i henholdsvis 50 fri og 100 medley.

 
14-11-2017 14:10:00

Både Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume var i aktion tirsdag ved World Cup i Tokyo i henholdsvis 200 bryst og 50 butterfly.

 
14-11-2017

Rekruttering til sommeren 2018 er i fuld gang, og du kan stadig nå at komme med!