Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
23-01-2018 14:36:55
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

Euro Meet

 

Tekst
Tekst


Pressemeddelelse: Pernille Blume: EM på hjemmebane bliver en kæmpestor oplevelse


04-09-2017 13:37:05:
Af: Anna Marie Birkbak

Med 100 dage tilbage er nedtællingen for alvor begyndt til svømmefesten i Royal Arena den 13.-17. december.


Foto: Das Büro for DIF og Team Danmark

 

Om 100 dage samles den europæiske svømmeelite under det nyopførte tag i Royal Arena for at kæmpe om EM-medaljer. Her skal de danske svømmere ud at forsvare de rød-hvide farver foran et stort hjemmepublikum.

 

I spidsen for Danmarks landshold står OL-guldvinder Pernille Blume, OL-bronzevinderne Rikke Møller Pedersen og Mie Ø. Nielsen samt tidligere europamester og OL-finalist Viktor Bromer. Danskerne skal konkurrere mod de europæiske svømmere i et midlertidigt svømmebassin, som placeres midt i Royal Arena. Det unikke setup bliver den første sportevent i arenaen, der indtil nu har lagt scene til store navne som Metallica, Drake, The Weeknd og Bruno Mars.

 

Det er anden gang, Danmark er vært for EM i Svømning. Tilbage i 2013 lagde BOXEN i Herning bassiner til Europas bedste svømmere, og arven fra det velafviklede mesterskab viderebringes altså nu til København, hvor Sport Event Denmark endnu en gang er partner. I år samarbejder Dansk Svømmeunion desuden med Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Hovedstadens Svømmeklub.

 

Pernille Blume: Helt specielt med dansk publikum
Én af de helt store stjerner ved EM bliver naturligvis OL-guldvinder Pernille Blume, der med 100 dage tilbage ser frem til en enestående hjemmebanefordel:

 

- Jeg glæder mig helt vildt til at svømme EM på hjemmebane i Royal Arena. Det bliver en kæmpestor oplevelse for mig og de danske svømmere. Der er noget helt specielt ved at have et dansk publikum i ryggen, en mulighed vi meget sjældent får i Danmark. Det giver en utrolig opbakning, når både familie og venner kan være med på tribunen og heppe på os. Jeg glæder mig især meget til at svømme i den helt nye Royal Arena, det bliver helt sikkert både intenst og spektakulært at mærke stemningen derude, fortæller Pernille Blume.

 

Foto: Lars Møller. Der blev serveret Dana-kage for flere af de danske svømmere mandag d. 4. september.

 

Sportschef: Svømmerne vil næppe glemme et hjemmebane-EM
Mesterskaberne kan allerede melde om mere end 10.000 solgte billetter til 18 forskellige lande, og mere end 400 frivillige har meldt deres interesse for at tage del i den internationale svømmeevent.

 

Der er altså lagt op til en sportevent, som favner svømmefans og svømmere på tværs af Danmark, og det glæder sportschef i Dansk Svømmeunion, Lars Green Bach:

 

- Vi ser meget frem til, at EM kommer til København om 100 dage. Det bliver en fantastisk sportsbegivenhed for alle sportsbegejstrede danskere, hvor de danske svømmere får hjemmebanens unikke opbakning i Royal Arena. De svømmere, som kommer til at repræsentere Danmark til EM, vil uden tvivl være opsatte på at præstere deres allerbedste. At deltage i et EM på hjemmebane bliver en oplevelse, svømmerne næppe vil glemme, og som vil stå som noget helt særligt i deres svømmekarriere. Samtidig glæder vi os til at vise de europæiske svømmenationer, ligesom vi oplevede i BOXEN i Herning tilbage i 2013, at Danmark og denne gang København kan afholde et europæisk mesterskab af international kaliber, fortæller sportschef Lars Green Bach.

 

Den 9.-12. november afholdes de Danske Kortbanemesterskaber, som afgør, hvilke svømmere der udtages til EM i København. Herefter er der kun en lille måned til det går løs i Royal Arena.

 

Yderligere oplysninger
EM i Svømning 2017 afvikles den 13.-17. december i Royal Arena i København i samarbejde mellem Dansk Svømmeunion, Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Hovedstadens Svømmeklub.

 

Køb billetter til EM på www.ticketmaster.dk/swim
Læs mere på mesterskabernes hjemmeside www.euroswim2017.com
Find mesterskaberne på Facebook: www.facebook.com/euroswim2017

 

Kontakt
Eventchef, EM i Svømning 2017, Mads Bang Aaen, +45 28 97 78 42, mbak@svoem.dk
Presse- og kommunikationsmedarbejder, EM i Svømning 2017, Anna Marie Birkbak, +45 60 17 15 35, abi@svoem.dk




Tags: EMK2017

 

Se de seneste nyheder

23-01-2018 14:36:55

LEN har nu afsløret navnene på Award vinderne fra 2017.

 
23-01-2018 14:15:17

Til Euro Meet, som afholdes i Luxembourg i den kommende weekend, har Danmark 26 deltagende svømmere. Karoline Barrett fra GTI er én af dem, og SvømmeSport har taget en snak med hende, inden det for alvor går løs. 

 
23-01-2018 10:27:00

Partnerskabet skal løfte talentudviklingen i svømmesporten i Sydøstsjælland - blandt andet gennem videndeling og fælles træningsaktiviteter for såvel svømmere som trænere i områdets klubber. 

 
22-01-2018 20:36:13

Landstræner Dean Boles gør status efter weekendens Flanders Speedo Swim Cup i Antwerpen, hvor seks Great Danes deltog. 

 
22-01-2018 19:12:00

Den aarhusianske brystsvømmer, Tobias B. Bjerg, fik sit gennembrud som seniorsvømmer ved EM i Royal Arena.