Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

24
November
2017
Svømning
Syd Cup 2017
Hjortebro Hallen, Haderslev
1
December
2017
Svømning
Nordiske Senior & Junior kortbane
Reykjavik (ICE)
1
December
2017
Svømning
KVIK Årgangs Cup
Kastrup Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Landstræner blåstempler EM Junior i konkurrencelivredning


15-09-2017 13:33:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Fungerende landstræner under EM Junior i konkurrencelivredning, Tom Heilmann Reches, evaluerer de danske svømmeres indsats. 


EM Junior i konkurrencelivredning sluttede i forrige weekend. Danmark var til mesterskabet i Belgien repræsenteret med i alt fem svømmere, som præsterede flot under stævnet. Samlet blev til en masse finalepladser, tre medaljer og kravtider til blandt andet næste års VM i konkurrencelivredning. Den fungerende landsholdstræner, Tom Heilmann Reches, er svært tilfreds med de danske konkurrencelivredderes indsats.

 

- Vi kunne se på startlisterne, at vi havde mulighed for et par finaler og med flotte præstationer, vidste vi, at der også var mulighed for at komme på podiet og få medaljer. Det er dog altid svært at vide, da niveauet i konkurrencelivredning generelt er meget stigende. At mange ting lykkes, og vi kommer hjem med tre medaljer og yderligere fem top 8 placeringer er mere, end hvad jeg havde forventet. Der var dog på den anden side også nogle løb, som ikke gik, som jeg havde håbet. Det var primært i de teknisk svære løb, hvor svømmerne skal bruge dukke og torpedo meget. Det skal de danske svømmere hjem og arbejde videre med, inden de skal til konkurrence igen, siger Tom Heilmann Reches.

 

Europamesterskabet for juniorer varede i alt seks dage, hvoraf tre af dagene foregik indendørs, mens de sidste tre dage foregik på stranden, hvor udendørs konkurrencerne blev afholdt. Alle de store europæiske nationer inden for konkurrencelivredning var med heriblandt Tyskland, England, Frankrig og Italien. Tilbage i 2015 deltog fungerende landsholdstræner, Tom Heilmann Reches, selv ved både EM for juniorer og seniorer i konkurrencelivredning, og den danske landsholdtræner var imponeret over mesterskabets høje niveau.

 

Tom Heilmann Reches yderst til højre sammen med de fem deltagende svømmere.

Privatfoto.

 

- Niveauet var rigtig højt for juniorerne. I 4x50 forhindring, hvor Danmark fik sølv for herre, gik guldet til italienerne, som slog verdensrekorden. Man kunne ikke få medalje, medmindre man havde helt styr på sit løb. Det havde vi i forhindringsløbene, fordi det minder forholdsvis meget om almindelig konkurrencesvømning, som de danske konkurrencesvømmere normalt dyrker. Italienerne dominerede generelt konkurrencerne indendørs, hvor det var lidt mere spredt udendørs, siger Tom Heilmann Reches.

 

Som man har kunnet læse på SvømmeSport sideløbende med mesterskabets afholdelse, præsterede de danske svømmere rigtig flot, trods de ikke til dagligt træner de mange og forskellige discipliner, som indgår i konkurrencelivredning.

 

- For dem alle er konkurrencelivredning stadig en ny sport, og derfor havde de en høj læringskurve gennem stævnet. De tog rådende til sig i de løb, hvor det ikke gik godt, og forbedrede dem i næste løb. Anna Emilie Hansen klarede blandt andet flere kravtider under stævnet, som hun ikke havde i forvejen, hvilket viser et højt niveau. Andreas Hansen klarede kravtiden til VM næste år i 200 meter forhindring, mens drengenes sølvmedalje på 4x50 meter forhindring indikerer, at alle fire drenge har et rigtig højt niveau, siger den fungerende landstræner og fortsætter.

 

- Op i mod stævnet havde hver svømmer fået individuelle fokuspunkter alt efter, hvilke løb de skulle svømme. Generelt blev der arbejdet meget teknisk med dukke og torpedo, da det er her, man kan hente mange sekunder. Udendørs blev der også arbejdet med board og de specielle færdigheder, man skal have styr på og være opmærksom på, når der er bølger og vind. Vi havde fællestræning et par gange op mod stævnet for at øve netop dette.

 

Holdbillede fra stranden, hvor de udendørs konkurrencer blev afholdt.

Foto: Tom Heilmann Reches

 

Alle i den danske landsholdslejr fik nye og betydningsfulde input med hjem fra Belgien. Stævnet gav blandt andet indblik i nye teknikker og metoder til, hvordan det er muligt at forbedre sig i de teknisk krævende discipliner, som konkurrencelivreddere konkurrerer i, hvilket nu skal hjem og implementeres i den daglige træning.

 

- Svømmerne lærte undervejs rigtig meget. Både hvad angår disciplinernes tekniske detaljer, men også hvordan hele stævne setuppet er. Konkurrencerne, der foregår udendørs, kræver, at man hele tiden er klar, da det fastlagte program kan ændre sig lynhurtigt på grund af vejret. Det lærte vi i den grad, da vejret og vinden drillede på stranden, og hele programmet blev lavet om.

 

- Alt i alt var det et succesfuldt stævne, hvor vi på den ene side fik en masse erfaring, og vi på den anden side præsterede og fik medaljer samt kravtider med hjem.

 

SvømmeSport takker 20-årige Tom Heilmann Reches for interviewet og lykønsker den fungerende landsholdstræner for sit fine arbejde under EM Junior i konkurrencelivredning.



Se de seneste nyheder

21-11-2017 15:50:00

Ved DM i Greve blev det danske NM-hold udtaget, bestående af otte seniorsvømmere, der skal ud og forsvare de røde og hvide farver i Island. Læs mere her.

 
21-11-2017

Dansk Svømmeunions landstræner Dean Boles har valgt at supplere holdet med yderligere en svømmer og en træner.

 
20-11-2017 21:10:00

Efter at have vundet de fleste af årets World Cups var det ikke overraskende Sarah Sjöström og Chad Le Clos, som vandt årets World Cup samlet for henholdsvis kvinder og mænd.

 
20-11-2017 16:35:00

Talentansvarlig Thomas Stub fortæller her om udtagelsen af holdet, der skal ud og prøve kræfter af med et internationalt mesterskab.

 
19-11-2017 12:10:00

Der var dansk deltagelse i kvindernes finale i 50 meter bryst og 50 meter butterfly, da årets sidste finaleafsnit blev svømmet i World Cuppen.