Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Køge Svømmeklubs Christina Munkholm stopper med at svømme


22-09-2017 11:00:00:
Af: Nora Thomsen

Manglende motivation til de mange ugentlige træningstimer, er årsag til beslutningen.


Beslutningen om at stoppe er nu truffet, og Christina Munkholm er klar til at dele nyheden med omverdenen. Det er dog en beslutning, som har krævet tilløb et par gange for den 20-årige svømmer fra Køge Svømmeklub.

- At stoppe med den sport, som mit hjerte brænder for, er én af de sværeste beslutninger, jeg har taget. Men jeg kan samtidig mærke, at det er den rigtige beslutning, og det giver mig både ro og en god fornemmelse i kroppen, lyder det fra Christina, der om baggrunden for sin beslutning fortæller:

- Jeg har på det seneste følt, at motivationen er blevet mindre. Jeg kan mærke, at jeg ikke længere ønsker at give mig 100 procent i den daglige træning, og det ved jeg er nødvendigt, hvis jeg skal være på det niveau, som jeg tidligere har haft. Jeg føler ikke rigtig, at jeg kan se mig selv i øjnene, hvis jeg ikke går all in på træningen i det daglige, og jeg tænker samtidig, at jeg spilder både min og andres tid på den måde. Summen af de tanker og følelser fører mig nu til at sige stop. Jeg har elsket at svømme hele mit liv, og sådan vil jeg tænke tilbage på min aktive karriere. Jeg er dybt taknemmelig for de mange fantastiske oplevelser og gode venner, som sporten har givet mig. Det vil jeg altid tænke tilbage på, og jeg vil glæde mig til at følge de danske svømmere fremover. Det bliver bare fra langsiden og ikke i klorvandet, udtaler Christina Munkholm.

Svømning har fyldt stort set alt i Christinas liv, og sporten har da også resulteret i stribevis af flotte resultater ved stævner og mesterskaber primært på dansk grund, men også med fine præstationer i international regi – herunder en bronzemedalje i 100 m butterfly ved EM Junior i 2012 samt en bronzemedalje i pigernes 4 x 100 m medleyholdkap ved EM Junior i 2011. Christina var ligeledes med på det danske landshold ved EM på kortbane 2013 i Herning.
Træningen har indtil sommeren 2016 foregået i Christinas klub - Køge Svømmeklub. Medio 2016 valgte Christina at skifte træningsmiljøet ud med det Nationale TræningsCenter, NTC, i Bellahøj Svømmestadion. 


Køge-svømmeren Christina Munkholm som vi er vant til at se hende i bassinet. Foto: Lars Møller.

Christinas træner på NTC, cheftræner Martin Truijens, udtaler om Christinas beslutning:

- Jeg har stor respekt for Christinas beslutning. Jeg ved, at det ikke har været nogen nem proces, og derfor er det også en meget modig beslutning at nå frem til. Christina har mærket efter, hvad der føles rigtigt for hende, og her er hun nået frem til, at tidspunktet at stoppe er nu, og det fortjener omgivelsernes fulde respekt, lyder det fra Martin Truijens, cheftræner på NTC.

I Køge Svømmeklub bliver beslutningen ligeledes modtaget med stor respekt og samtidig også en vis portion vemod over, at en af klubbens største profiler gennem årene, nu takker af.

- Nyheden om at Christina Munkholm vælger at stoppe sin svømmekarriere er selvfølgelig modtaget med vemod, men vi forstår og respekterer samtidig Christinas beslutning. Hvis motivationen til 20-30 timers træning om ugen ikke er 100 procent, så nytter det ikke noget, for det er benhårdt at være elitesvømmer på topniveau. Christina er og har altid været en svømmer med et stort potentiale og talent, som har været med til at profilere vores klub på fornem vis. Vi håber, at vi også i fremtiden kan få glæde af Christinas viden og gode humør. Hun er et godt forbillede for alle vores unge håbefulde og talentfulde svømmere i Køge, udtaler Jan Hansen, klubchef i Køge Svømmeklub.

Christina blev HF-student i 2016. For øjeblikket er Christina lærervikar og bruger samtidig en del tid på sit ambassadør-job i Red Barnet.

Yderligere information:
Christina Munkholm kan kontaktes på mobil: 28 69 41 46.
Sportschef i Dansk Svømmeunion, Lars Green Bach, kan kontaktes på mobil: 29 20 61 60.
NTC-cheftræner Martin Truijens kan kontaktes på mobil: 51 44 26 26.
Klubchef i Køge Svømmeklub, Jan Hansen, kan kontaktes på mobil: 27 57 46 07.



 

Se de seneste nyheder

22-01-2018 20:36:13

Landstræner Dean Boles gør status efter weekendens Flanders Speedo Swim Cup i Antwerpen, hvor seks Great Danes deltog. 

 
22-01-2018 19:12:00

Den aarhusianske brystsvømmer, Tobias B. Bjerg, fik sit gennembrud som seniorsvømmer ved EM i Royal Arena.

 
22-01-2018 18:53:00

Esbjerg-svømmeren er af Esbjerg Kommune blevet kåret til Årets Bobler 2017. 

 
22-01-2018 06:39:00

De danske juniorlandsholdssvømmere og svømmere fra Great Danes kickstarter langbane sæsonen i Luxembourg.

 
21-01-2018 13:59:30

Victoria Bierre har skiftet sit vante træningsmiljø i GSC ud med NTC. SvømmeSport har talt med hende om, hvordan de første uger har været.