Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
13-02-2018 17:45:15
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

24
Februar
2018
Svømning
Masters Challenge 2018
Kranj
3
Marts
2018
Svømning
Antwerp Diamond Speedo Race
Antwerpen
9
Marts
2018
Svømning
FFN Golden Tour
Sarcelles, Paris

EM på kortbane

 

Euro Meet

 

Tekst
Tekst


KVIK Kastrup spår endnu en nervepirrende afslutning på Svømmeligaen


06-10-2017 13:30:00:
Af: Klaus Bach Christensen

I morgen går det for alvor løs, når Danmarks bedste svømmeklubber sætter hinanden stævne i Svømmeligaen.


DM for hold starter i morgen, hvor mange danske svømmeklubber skal dyste mod hinanden i de fire divisioner og ikke mindst i Svømmeligaen. Sidste års vinder blev Sigma Swim, som kunne lade sig hylde med blot et point efter fire nervepirrende stævneafsnit, hvor Aalborg Svømmeklub og ikke mindst KVIK Kastrup kæmpede med om titlen til absolut det sidste. KVIK Kastrup kan i år bryste sig med at svømme på hjemmebane, når dette års vinder i Svømmeligaen skal findes, hvilket cheftræner i KVIK Kastrup, Niels-Jørgen Jørgensen, spår bliver lige så tæt som sidste år.

 

- Det var et utroligt spændende stævne sidste år, hvor kampen mellem KVIK, Sigma og Aalborg endte meget tæt. Vi vil igen i år kæmpe med om medaljerne. Om vi kan tage kampen med Sigma og Aalborg helt frem til målstregen, må vi se. Vi har meget unge svømmere med, der skal svømme i Ligaen for første gang. Men vi vil helt sikkert være klar til at fighte og slås hele vejen gennem stævnet, siger Niels-Jørgen Jørgensen og fortsætter.

 

- Jeg glæder mig til at se, hvor langt vi er kommet med en ny stor gruppe af unge svømmere, vi har fået rykket op på klubbens førstehold her i sommers. For vores ældre og mere erfarne svømmere bliver det spændende at se, hvor de ligger i forhold til, hvor vi er i træningen pt. DM Hold er altid et sjovt og nervepirrende stævne, hvor svømmerne en gang om året får lov til at kæmpe som hold 100 procent, siger Niels-Jørgen Jørgensen.

 

På grund af efterårets mange stævner fordelt på få måneder havde KVIK Kastrup, ligesom mange andre svømmeklubber, valgt ikke at deltage i Øst Junior/Senior, som blev afholdt den 22. – 24. september. Dette skyldes ifølge cheftræneren, at stævnet ikke var optimalt placeret i forhold til KVIK-svømmernes træningsplanlægning frem mod Danske Junior- og Seniormesterskaber.

 

- Selvom vi ikke har deltaget i stævnet, synes jeg, at vi er langt fremme i vores forberedelser, og svømmerne begynder at se skarpe ud til træning.

 

- Vores første prioritet er Danske Junior- og Seniormesterskaber, hvor landets bedste junior- og seniorsvømmere skal kåres. At stævnet samtidig er kvalifikation til Nordiske Junior- og Seniormesterskaber og EM Kortbane, gør jo bare stævnerne endnu mere attraktive for eliten. DM for hold er vigtig for os som klub, og vi vil, som vi altid gør, stille stærkt op og sætte vores præg på stævnet, forklarer Niels-Jørgen Jørgensen.

 

DM Hold ligger noget atypisk inden årets DM Kortbane og allerede i starten af oktober. Ligesom tilfældet var til mesterskaberne i Vest/Øst, har flere klubber også valgt ikke at stille til start i de forskellige divisioner af forskellige årsager. En ting som cheftræner i KVIK Kastrup da også har for øje.  

 

- DM for hold ligger meget tidligt på sæsonen, så vi har valgt at bruge stævnet, som en del af vores forberedelser til Danske Junior- og Senior Mesterskaber i november måned. Det er jo de samme betingelser for alle klubberne, så det bliver spændende at se, hvad landets bedste svømmerne kan præstere denne weekend.

 

På SvømmeSport glæder vi os til at følge løbende med i pointstillingerne i divisionerne og Svømmeligaen. Du kan med andre ord holde dig opdateret, hvad angår DM Hold ved at følge med her på siden.

 

Stor tak til Niels-Jørgen Jørgensen for interviewet. 




Tags: DM Hold

Se de seneste nyheder

15-02-2018 17:29:47

Det var en glædelig overraskelse for Mads Hjorth at vinde prisen som Årets Årgangs-/Juniortræner tilbage i 2016. 

 
14-02-2018 08:55:57

H2Odense er ligesom mange andre klubber også taget på træningslejr i vinterferien. Klubbens førstehold er taget under varmere himmelstrøg og nyder nu solen i Tyrkiet. 

 
13-02-2018 17:45:15

Lørdag den 10. februar kørte Esbjerg Svømmeklubs andenhold mod Eindhoven i Holland. SvømmeSport har været i kontakt med svømmeren Michelle Kramer, og hun giver her en update.  

 
12-02-2018 20:01:00

Ny svømmehal i Vejle skal danne rammerne om DM de kommende fem år.

 
12-02-2018 19:37:00

Emilie Beckmann modtog sidste år Talentprisen, og siden da har hendes svømmekarriere for alvor taget fart.