Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

24
November
2017
Svømning
Syd Cup 2017
Hjortebro Hallen, Haderslev
1
December
2017
Svømning
Nordiske Senior & Junior kortbane
Reykjavik (ICE)
1
December
2017
Svømning
KVIK Årgangs Cup
Kastrup Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Aalborg Svømmeklub fokuserer på DM og EM


08-10-2017 22:16:00:
Af: Klaus Bach Christensen

De nykårede DM Hold-vindere fra Aalborg Svømmeklub har allerede sigtekornet rettet mod november måneds DM Junior/Senior og december måneds EM Kortbane. Målet er at forsætte med at blande sig i toppen af dansk svømning.


Det er ingen hemmelighed, at kortbanesæsonen i år er presset med en lang række svømmestævner på grund af, at Europæiske Kortbane Mesterskaber afholdes på dansk grund i Royal Arena fra den 13. – 17. december. Nogle svømmeklubber har derfor meldt afbud til eksempelvis mesterskaberne i Øst/Vest, og andre klubber meldte afbud til de netop færdigsvømmede konkurrencer til DM Hold. I Aalborg Svømmeklub har man prioriteret at deltage i alle stævnerne og forsøgt at bruge dem til at få noget fart i kroppen efter sommerferien.

 

- Vi prioriterede Vestdanske Mesterskaber lidt anderledes, end vi plejer at gøre i en normal sæson. Vest plejer at være sidste forberedelsesstævne inden DM på kortbane, men i år er det årets første stævne. Vi har brugt stævnet til at komme i gang med at race. Svømmerne havde et stort program med mange starter, som vi plejer at gøre til Thisted Cup hvert år. Svømmerne håndterede det godt, og vi fik mange fine tider i løbet af weekenden i Horsens, siger cheftræner i Aalborg Svømmeklub Eyleifur ”Leifi” Jóhannesson og fortsætter.

 

- Selvom kalenderen i år indeholder mange stævner, gør vi lidt, som vi plejer. DM på kortbane er det stævne, som vi trapper ned til, udover de svømmere der har højt internationalt niveau. De trapper selvfølgelig først ned til EM på kortbane.

 

- Udover det har vi prøvet at planlægge træningen sådan, at DM Hold ligger i afslutningen på en restitutionsuge, hvilket vi vil forsøge at gøre på samme måde op til DM på kortbane for de af vores svømmere med internationalt niveau.

 

Cheftræner i Aalborg Svømmeklub, Eyleifur Jóhannesson, forventer fortsat at se Aalborg Svømmeklub blande sig i toppen af dansk svømning.

Arkivfoto: Patrick B. Kraemer 

 

Den nordjyske svømmeklub har henover sommeren måtte udskifte en del på trænerfronten, hvilket blandt andet skyldes, at man i klubben har ændret strukturen, så der nu eksisterer et rent Årgangs-, Junior- og Elitehold, hvor alle svømmerne på Eliteholdet er seniorsvømmere.

 

- Vi synes, at vi har lavet en god løsning med dette trænerteam. Jeg tror, at det bliver rigtig godt, hvis vi kigger frem og ser på den længere bane. Vi har fået mange af klubbens tidligere elitesvømmere ind i trænerteamet suppleret af nogle gode mennesker ude fra. Alle ændringer kræver selvfølgelig ekstra arbejde i starten, men vi er meget tilfredse med de beslutninger, vi har taget og glæder os til fremtiden.

 

- I øjeblikket har vi i den daglige træning fokus på svømmernes fysiske udvikling. Vi befinder os i en afslutningsfase af en opbygningsperiode, og nu skal svømmerne i gang med en mere specifik træningsperiode, så de bliver klar til DM på kortbane, forklarer Leifi.

 

SvømmeSport takker Leifi for interviewet og ønsker Aalborg Svømmeklub tillykke med titlen som DM Hold-vindere 2017.




Tags: Klubnyt

Se de seneste nyheder

18-11-2017 12:50:00

Sidste stævne ved World Cup afvikles i denne weekend i Singapore, hvor både Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume i dag var i vandet.

 
17-11-2017 16:00:00

Flere klubtrænere er udtaget til at coache de 37 udtagne EM-svømmere og give dem kyndig vejledning undervejs.

 
16-11-2017 20:07:00

På sidstedagen lykkedes det Niklas Hedegaard at svømme under kravtiden til EM på 100 meter bryst til trods for en øm skulder.

 
15-11-2017 12:25:00

Der var fart på danskerne i dag ved World Cup, hvor både Pernille Blume og Rikke Møller Pedersen formåede at sætte ny PR i henholdsvis 50 fri og 100 medley.

 
14-11-2017 14:10:00

Både Rikke Møller Pedersen og Pernille Blume var i aktion tirsdag ved World Cup i Tokyo i henholdsvis 200 bryst og 50 butterfly.