Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


35 danske svømmere engagerer sig som Respekt for vand EM-ambassadører


12-10-2017 14:37:46:
Af: Anna Marie Birkbak

Ikke færre end 35 danske topsvømmere har givet tilsagn om at være officielle Respekt for vand-ambassadører for EM i Svømning, som finder sted 13.-17. december i Royal Arena i København.


 

Dansk Svømmeunion har sat navne på 35 Respekt for vand EM-ambassadører, som repræsenterer dansk svømning på fornem vis. Frem mod EM i Svømning den 13.-17. december har svømmerne en helt særlig opgave: De skal være ambassadører for mesterskaberne og repræsentere EM både i deres lokale klub, på deres sociale medier og være mesterskabernes ansigter udadtil.

 

Den danske OL-guldvinder, Pernille Blume, er begejstret for at kunne sprede budskabet om et hjemmebane-EM:

 

– Jeg er utrolig stolt over at engagere mig som Respekt for vand EM-ambassadør. At være ambassadør for et europamesterskab på hjemmebane er noget helt særligt, og jeg vil gøre mit til, at det danske landshold har hele Danmark i ryggen i Royal Arena. Vores EM bliver desuden en fantastisk mulighed for at formidle det vigtige budskab, som vi samtidig er ambassadører for, nemlig, at vi skal have respekt for vand. Jeg ser meget frem til også at skabe opmærksomhed omkring denne del af svømmesporten, siger Pernille Blume.

 

EM-ambassadørerne formidler vigtigt budskab om Respekt for vand

Respekt for vand EM-ambassadørerne har taget navn efter den nyligt indgåede EM-partnerskabsaftale mellem Dansk Svømmeunion og TrygFonden. Som officiel EM-partner ønsker TrygFonden netop at sætte fokus på vigtigheden af at have respekt for vand. TrygFonden arbejder vedvarende for at højne svømmeduelighed, sikkerhed og færdigheder i vand i den brede befolkning, og her er EM-ambassadørerne oplagte til at formidle det vigtige budskab.

 

Læs pressemeddelelsen om EM-partnerskabet her

 

EM på hjemmebane bliver en unik sportsbegivenhed, som også Dansk Svømmeunion ser frem til:

 

– Vi er i den fantastiske situation, at vi har fået mulighed for igen at være vært for et EM i Svømning. I 2013 lagde Herning hus til, i år bliver det København. Med vores 35 Respekt for vand EM-ambassadører i spidsen for dette EM bliver hele Danmark en del af eventen. De vil sprede budskabet om mesterskaberne til svømmefans i hele landet. EM er en kæmpe chance for os til at vise både Danmark og de europæiske svømmenationer, at nok er Danmark et lille land, men når det kommer til internationale mesterskaber, så præsterer vi på allerhøjeste niveau – både sportsligt og i forhold til mesterskabsafviklingen. Og det vil vores ambassadører være med til at vise, siger Lars Green Bach, sportschef i Dansk Svømmeunion, der har været med til at engagere EM-ambassadørerne.

 

Erfaringerne fra 2013 viser, at et EM på hjemmebane giver nogle helt nye muligheder for de danske svømmere og deres klubber i forhold til at sætte fokus på svømmesporten i Danmark. De 35 Respekt for vand EM-ambassadører er et kerneled i denne ambition, parallelt med ambitionen om at sprede budskabet om svømmeduelighed, sikkerhed og almene færdigheder i vand.

 

Til at hjælpe og motivere den store gruppe af ambassadører, får Dansk Svømmeunion hjælp fra tidligere OL- og VM-svømmer Berit Puggaard, der fungerer som gruppens mentor og sparringspartner. Berit Puggaard var også involveret i EM i Herning 2013 og har stor erfaring med medier og ikke mindst svømning på topniveau.
EM i Svømning bliver den første sportsevent i den nyopførte Royal Arena, som bliver omdannet til en verdensklassearena med plads til ikke færre end 6.500 tilskuere omkring det midlertidige bassin.

 

De 35 Respekt for vand EM-ambassadører:
Amalie Mikkelsen (Gladsaxe Swim/GSC)
Anna Wermuth (H2Odense)
Caroline Erichsen (Sigma Swim Birkerød)
Cecilie Wiuff (Herlev Svømning)
Emilie Beckmann (Tune I.F./GTI)
Emily Gantriis (Helsinge Svømmeklub)
Josefine B. Pedersen (MK31/VAT CPH)
Julie Kepp Jensen (A6/JGI)
Katrine Bukh Villesen (Aalborg Svømmeklub)
Maj Howardsen (Sigma Swim Allerød)
Maria Grandt (Hovedstadens Svømmeklub)
Marina Heller Hansen (Sigma Swim Allerød)
Matilde Schrøder (H2Odense)
Merete Toft Jensen (Holstebro Svømmeclub)
Mia Steen Duus (Sigma Swim Birkerød)
Mie Ø. Nielsen (Aalborg Svømmeklub)
Pernille Blume (Gladsaxe Swim/GSC)
Sarah Bro (Holbæk Svømme Klub)
Signe Bro (Triton Ballerup)
Victoria Bierre (Gladsaxe Swim)
Anders Lie Nielsen (Michigan State/Farum Svømmeklub)
Anton Ørskov Ipsen (NC State/Sigma Swim Birkerød)
Daniel Skaaning (STT/VAT CPH)
Giano Grillo (Hovedstadens Svømmeklub)
Gustav Friberg (Sigma Swim Birkerød)
Jacob Jørgensen (KVIK Kastrup)
Jonas Kistorp (Lyngby Svømmeklub)
Kevin Witt Christensen (Farum Svømmeklub)
Magnus Jákupsson (Farum Svømmeklub)
Marcus Krøyer Svendsen (KVIK Kastrup)
Mathias Zander Rysgaard (Holbæk Svømme Klub)
Philip Greve (Farum Svømmeklub)
Sebastian Ovesen (KVIK Kastrup)
Tobias Bjerg (AGF Svømning)
Viktor B. Bromer (Aalborg Svømmeklub)

 

Fakta om EM
EM i Svømning 2017 afholdes den 13.-17. december i Royal Arena i København i samarbejde mellem Dansk Svømmeunion, Sport Event Denmark, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune, Region Hovedstaden og Hovedstadens Svømmeklub for det europæiske svømmeforbund, LEN. TrygFonden er ny EM-partner under budskabet Respekt for vand.

 

Links:
Billetsalg: www.ticketmaster.dk/swim
Hjemmeside: www.euroswim2017.com
Facebook: www.facebook.com/euroswim2017

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Sportschef Dansk Svømmeunion, Lars Green Bach, 29 20 61 60, lgb@svoem.dk
Eventchef, EM i Svømning 2017, Mads Bang Aaen, 28 97 78 42, mbak@svoem.dk
Kommunikationsansvarlig Dansk Svømmeunion, Nora Thomsen, 21 49 09 37, nt@svoem.dk
 

Foto: Lars Møller
Til fri redaktionel benyttelse ved omtale af EM i Svømning.




Tags: EMK2017

 

Se de seneste nyheder

16-12-2017 21:33:00

To europarekorder og en verdensrekord var med til at holde ild i den store svømmefest til EM lørdag aften.

 
16-12-2017 21:00:00

De seneste dage hvor EM i Svømning har fundet sted i København knokles der hårdt for at skabe den bedste oplevelse. Under EM’et er omkring 500 frivillige aktive som bruger en masse energi på at skabe den bedste oplevelse for alle. 

 
16-12-2017 13:30:00

For mange unge svømmere er det en drøm – uanset hvor fjern, at komme med til et stort internationalt stævne. Lørdag fik en stor gruppe unge svømmere fra Region Midtjylland og Nordjylland chancen for at opleve EM på nært hold.

 
16-12-2017 11:54:00

EM-afsnittet med flest danske starter er færdigsvømmet, og du får tophistorierne derfra her.

 
16-12-2017 11:30:00

Royal Arena er næsten hjemmebane. Sådan må mange svenske publikummer have tænkt, for der er solgtmange billetter til vores naboer på den anden side af sundet. Og svenskerne er med til at højne stemningen – ikke kun i vandet, men også på tribunen.