Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

24
November
2017
Svømning
Syd Cup 2017
Hjortebro Hallen, Haderslev
1
December
2017
Svømning
Nordiske Senior & Junior kortbane
Reykjavik (ICE)
1
December
2017
Svømning
KVIK Årgangs Cup
Kastrup Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


”EM i Royal Arena bliver rigtig stort”


23-10-2017 19:05:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Respekt for vand EM-ambassadør Cecilie Wiuff ser frem til at skulle promovere EM i Købehavn frem mod december, hvor hun selv håber på at blive en del af konkurrencerne.


Som SvømmeSport tidligere har kunne fortælle, satte Dansk Svømmeunion for nyligt navne på 35 Respekt for vand EM-ambassadører, der skal repræsentere EM i deres lokale klubber, på de sociale medier og være mesterskabets ansigt udadtil.

I den forbindelse har SvømmeSport talt med en række af de svømmere, der har sagt ja til at repræsentere Danmark ved dette mesterskab, og en af dem er Herlev Svømnings Cecilie Wiuff. Hun er glad og stolt over at være blevet udnævnt som en af ambassadørerne, og hun glæder sig over, at Dansk Svømmeunion i samarbejde med TrygFonden med titlen Respekt for vand EM-ambassadør sætter fokus på, at alle skal lære at svømme. 

           

- Jeg er meget glad for og stolt over at være udnævnt som ambassadør for EM. Det bliver en stor svømmebegivenhed på dansk grund, og det ønsker jeg selvfølgelig at bakke op om, når jeg selv dagligt bruger meget tid på svømning, fortæller Cecilie og fortsætter:

 

- At have titlen Respekt for vand EM-ambassadør er jeg også meget stolt over. Samtidig synes jeg, at vi med denne titel spreder et godt budskab, nemlig at vi alle skal have respekt for vandet, og at det er vigtigt, at alle lærer at svømme og begår sig i vand. Jeg synes, det godt, at Dansk Svømmeunion i samarbejde med TrygFonden spreder dette budskab, og det er selvfølgelig et budskab, jeg gerne vil være med til at sprede.   

 

Cecilie Wiuff i den officielle Respekt for vand EM-ambassadør trøje. Privatfoto. 

 

- Min rolle op mod EM i december bliver at være med til at sprede budskabet om mesterskabet, sådan at interessen for stævnet udbredes til svømmeinteresserede, men også resten af den danske befolkning. Normalt er svømning ikke en sport, hvor publikummet fylder så meget, og særligt for at tiltrække et dansk publikum til Royal Arena er det vigtigt, at budskabet spredes. Derfor er min rolle som EM-ambassadør at sprede budskabet på blandt andet sociale medier, i min klub Herlev Svømning og i min omgangskreds. Jeg håber, at vi sammen lykkes med denne opgave, så de røde og hvide farver bliver tydelige i Royal Arena -  også på publikumsrækkerne, uddyber hun.

 

Cecilie glæder sig derfor over, at vi igen kan se frem til at få et stort internationalt svømmestævne til Danmark, og hun fortæller om sin egen oplevelse ved EM i Herning for fire år siden:

 

- Det er fantastisk, at vi igen får et stor internationalt svømmestævne til Danmark. Personligt husker jeg selv EM i Herning for fire år siden. Jeg var selv i Herning for at se stævnet, og det var for mig en rigtig stor oplevelse. Jeg håber på, at der kommer rigtig mange mennesker ud i Royal Arena til december og hepper på de danske svømmere. Forhåbentlig kan nogle af dem, især de yngre svømmere der kommer forbi, også blive lidt inspireret. Det blev jeg i hvert fald selv for fire år siden. Den inspiration kan forhåbentlig medvirke til, at der i fremtiden i dansk svømning også er svømmere, der har lyst til at lægge så mange timer i vandet, så de en dag selv kan få muligheden for at svømme sådan et mesterskab.

 

Og for Cecilie skulle der forhåbentlig kun gå fire år fra EM i Herning til, at hun selv kunne være en del af mesterskabet – og ikke kun fra sidelinjen.

 

- Personligt går jeg efter at svømme under kravtiderne til EM om små tre ugers tid under DM i Greve. Om det så rækker til at blive udtaget, må tiden vise. Det afhænger også af, hvad alle andre svømme af tider, og det har jeg jo ikke indflydelse på. Det ville være en kæmpe oplevelse at svømme et stort internationalt mesterskab på hjemmebane, og selvfølgelig er det en oplevelse, som jeg håber på at få med, nu når jeg har muligheden for det, fortæller Cecilie og afslutter:

 

- EM i Royal Arena bliver rigtig stort. Forhåbentlig kommer de danske svømmere til at svømme rigtig hurtigt på hjemmebane og få nogle gode tider og placeringer med derfra. Om jeg selv kommer til at være på bassinkanten under stævnet, får vi at se om nogle uger. Men under alle omstændigheder håber jeg på, at det bliver en kæmpe svømmefest på dansk grund, som alle svømmeinteresserede og den lidt bredere danske befolkning får del i. 

 

SvømmeSport takker Cecilie for interviewet.




Tags: EMK2017

 

Se de seneste nyheder

21-11-2017 15:50:00

Ved DM i Greve blev det danske NM-hold udtaget, bestående af otte seniorsvømmere, der skal ud og forsvare de røde og hvide farver i Island. Læs mere her.

 
21-11-2017

Dansk Svømmeunions landstræner Dean Boles har valgt at supplere holdet med yderligere en svømmer og en træner.

 
20-11-2017 21:10:00

Efter at have vundet de fleste af årets World Cups var det ikke overraskende Sarah Sjöström og Chad Le Clos, som vandt årets World Cup samlet for henholdsvis kvinder og mænd.

 
20-11-2017 16:35:00

Talentansvarlig Thomas Stub fortæller her om udtagelsen af holdet, der skal ud og prøve kræfter af med et internationalt mesterskab.

 
19-11-2017 12:10:00

Der var dansk deltagelse i kvindernes finale i 50 meter bryst og 50 meter butterfly, da årets sidste finaleafsnit blev svømmet i World Cuppen.