Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

24
November
2017
Svømning
Syd Cup 2017
Hjortebro Hallen, Haderslev
1
December
2017
Svømning
Nordiske Senior & Junior kortbane
Reykjavik (ICE)
1
December
2017
Svømning
KVIK Årgangs Cup
Kastrup Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Gustav Friberg evaluerer Swim Cup Amsterdam


24-10-2017 16:05:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

NTC-svømmeren Gustav Friberg formåede at svømme sig til to podiepladser ved stævnet i Amsterdam, hvor formen skulle testes af forud for DM i Greve.


I weekenden blev Swim Cup Amsterdam afviklet i Holland, hvor 12 NTC-svømmere var af sted. Stævnet var placeret små tre uger før, at DM skydes i gang i Greve. Her gælder det som bekendt kvalifikationerne til EM på hjemmebane til december, og der var derfor rig mulighed for de danske svømmere for at komme ud og teste formen af i Amsterdam.

 

I forbindelse med afviklingen af stævnet har SvømmeSport snakket med Gustav Friberg (Sigma Swim Birkerød/NTC), der formåede at svømme et ganske fint stævne trods en hård træningsfase.

 

- Vi var netop i slutningen af en hård træningsfase, så jeg vidste, at stævnet i Amsterdam ville blive svømmet med lidt halvtrætte arme, så jeg havde egentlig bare glædet mig til at tage til udlandet med holdkammeraterne og se, hvordan formen var uden for nedtrapning. Jeg svømmer generelt ikke hurtige tider uden for nedtrapning, så jeg havde mere fokus på detaljerne, som jeg har arbejdet meget på i den seneste tid såsom min nye start, vending og brydninger - men selvfølgelig havde jeg da også nogle tider i hovedet, som jeg gerne ville prøve at ramme eller i hvert fald komme tæt på, fortæller Gustav.

 

Og det blev en blandet fornøjelse for Gustav, der både oplevede utilfredsheden med et løb samt glæden over at svømme podiepladser hjem i 100 og 200 ryg samt PR på 200-meteren.

 

- Mit stævne gik overall godt, men der var ting som kunne gøres bedre, udtaler han og uddyber:

 

- Jeg blev delt 3’er på min 100 ryg, som var mit første løb til stævnet, så den bar mest præg af lidt rust fra de hårde sets, vi havde kørt tidligere og lidt ømhed fra rejsedagen. Men jeg svømmede en tid meget hurtigere, end jeg troede, så jeg var lidt overrasket over at få en podieplads i det løb.

 

- Jeg havde en 50 ryg finale på 2. dagen, hvor jeg formåede at misse væggen i vendingen, så jeg endte med en tid og et løb, jeg ikke var tilfreds med. Det gjorde mig meget irriteret, og det tog alt for lang tid at komme videre fra det løb, men heldigvis har jeg to virkelige gode trænere som prøvede at hjælpe mig med at vende skuden hundredefirs grader, og de fik mig på bedre tanker, så jeg kunne gå ud og svømme den sidste dags finaler med et andet mindset, fortæller Gustav og fortsætter om stævnets sidste løb:  

 

- I min 200 ryg gik jeg ind til finalen i tredje bedste tid lige et stykke over 2 minutter efter et ikke særlig godt morgenløb, men min træner og jeg fik snakket løbs-strategi og “race-execution” omkring aftenens finale, så detaljerne ville sidde lige i skabet. Til stævnet kunne man vinde en bamse, som lignede stævnets maskot, og den havde jeg da en lille plan om at få fingrene i, så da jeg til finalen vender ved siden af de andre drenge efter 50 meter, så var det med mottoet: “hellere dø i front end aldrig at have været der”, at jeg får fundet min aftalte frekvens og antal flyben frem. Udlægget bliver modigt nok, og det bliver jeg straffet for på de sidste par baner, men jeg får slået hånden ind først og svømmer en tid, som var 4 sekunder hurtigere end til DHM for to uger siden, så jeg var utrolig overrasket, og det kom meget bag på mig at svømme PR på denne tid af sæsonen.

 

- Det var et rigtig positivt stævne for mit vedkommende, da jeg synes min form er, hvor den skal være, før det går løs i Greve til DM, og så fik jeg jo fat i den bamse!

 

Gustav Friberg med vinderbamsen. Privatfoto. 

 

Som nævnt lå stævnet i Amsterdam kort tid før DM i Greve, og det var også noget, som Gustav havde taget med i sine overvejelser:

 

- Jeg så stævnet i Amsterdam som en generalprøve til DM, hvor EM-kvalifikationerne skal tages, så jeg går lidt ekstra motiveret ind i nedtrapningsperioden, da jeg kan se, at det hårde arbejde, der er gjort forude, har haft en god effekt.

 

Og med et stærkt mindset er Gustav nu klar til at give den gas i Greve, hvor kvalifikationen forhåbentlig kan svømmes hjem.

 

- Jeg går efter kvalifikationen til EM på 200 ryg, som svømmes på førstedagen til DM, og jeg er meget spændt på at se, om jeg kan komme under den satte kravtid, som jeg har trænet efter at slå, lige siden den kom ud, udtaler han og afslutter:

 

- Jeg forventer en masse hurtig svømning fra mig selv og andre til DM i Greve, da der er billetter til EM på spil, og jeg håber, det vil pifte stemningen og atmosfæren i hallen op, som vil gøre det hele meget sjovere at være en del af.

 

Mange tak til Gustav for evalueringen af stævnet.

 

Du kan se resultaterne fra fredag, lørdag og søndag ved stævnet via linkene til SvømmeSports tidligere nyheder. 



Se de seneste nyheder

23-11-2017 09:05:00

Atmosfæren til årets DM Kortbane var seriøs, og Lyngby-svømmeren syntes rigtig godt om, at der var mere end DM-medaljer at svømme om.

 
22-11-2017 17:27:00

Cecilie Wiuff skal sammen med syv andre seniorsvømmere repræsentere Danmark til Nordiske Mesterskaber for seniorsvømmere, som afholdes på Island i december.

 
21-11-2017 15:50:00

Ved DM i Greve blev det danske NM-hold udtaget, bestående af otte seniorsvømmere, der skal ud og forsvare de røde og hvide farver i Island. Læs mere her.

 
21-11-2017

Dansk Svømmeunions landstræner Dean Boles har valgt at supplere holdet med yderligere en svømmer og en træner.

 
20-11-2017 21:10:00

Efter at have vundet de fleste af årets World Cups var det ikke overraskende Sarah Sjöström og Chad Le Clos, som vandt årets World Cup samlet for henholdsvis kvinder og mænd.