Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af to skribenter. For øjeblikket er det Laura Rosenkvist Schultz og Klaus Bach Christensen, der leverer nyt til sitet hver dag. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til skribenterne på e-mail: journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Cecilie Wiuff glæder sig til at stille op under Dannebrogs farver


22-11-2017 17:27:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Cecilie Wiuff skal sammen med syv andre seniorsvømmere repræsentere Danmark til Nordiske Mesterskaber for seniorsvømmere, som afholdes på Island i december.


Da der tidligere i november blev afholdt DM Kortbane i Greve Svømmehal, var der mere end ”bare” DM-medaljer på spil. Det gjaldt for svømmerne også om at kvalificere sig til EM og Nordiske Mesterskaber for junior- og seniorsvømmere. Cecilie Wiuff fra Herlev Svømning er en af de svømmere, som svømmede DM, og hun fortæller her om, hvordan det gik for hende.

 

- Jeg havde lidt blandede resultater til DM. På førstedagen svømmede jeg 100 fly, hvilket gik meget godt. Jeg blev dansk ungdomsmester og fik også en god personlig rekord med fra det løb. Dagen efter svømmede jeg 200 fly, hvilket ikke blev det løb, jeg havde håbet på. Derudover svømmede jeg også 50 fly, hvor det blev til en personlig rekord. Samlet set levede stævnet ikke helt op til det, jeg havde håbet på, dog er der stadig nogle gode ting, jeg kan tage med mig fra DM, siger Cecilie Wiuff.

 

Herlev-svømmeren er født i år 2000, og årets DM Kortbane var derfor hendes første danske mesterskab som seniorsvømmer, hvilket den stadig unge svømmer da og bed mærke i.

 

- En af de største forskelle på DM Senior og DM Junior er nok det svømmermæssige niveau, men det er langt fra et niveau, jeg ikke har set før. I år var mange af de bedste juniorsvømmere også med til DM Senior, selvom de havde svømmet DM Junior weekenden for inden, hvilket nok skyldes, at de havde et mål om at kvalificere sig til EM. Det synes jeg, var med til at hæve stævnets niveau, og det gjorde, at der var flere mennesker i hallen, hvilket jeg kun synes er positivt, siger Cecilie Wiuff og fortæller om stemningen i Greve Svømmehal.

 

- Stemningen ved DM var meget præget af, at stævnet fungerede som kvalifikationsstævne til EM på hjemmebane. Man kunne mærke, at der var mange, der havde et mål om at kvalificere sig til netop det mesterskab. Jeg synes denne gang, at det var lykkedes at skabe en god stemning ved DM Senior, og jeg tror, at særligt det, at det var kvalifikationsstævne til EM, har været en medvirkende faktor til den gode stemning.

 

Cecilie Wiuff skal repræsentere Danmark, når der afholdes Nordiske Mesterskaber på Island i starten af december.

Foto: Privatfoto.

 

Læs mere om Nordiske Mesterskaber, de otte udtagne svømmere og landstræner Dean Boles kommentarer ved at klikke her.

 

Cecilie Wiuff har tidligere på året stillet op under Dannebrog, da der blev svømmet EM Junior og VM Junior. Men selvom det ikke er første gang, at hun skal repræsentere Danmark ved et internationalt mesterskab, glæder hun sig stadig til at stille op for Danmark, når der skal svømmes NM Senior på Island i julemånedens første weekend.

 

- Det er mit første internationale mesterskab som seniorsvømmer, efter jeg både har deltaget ved EM og VM for juniorer. Så selvom jeg havde håbet på at kvalificere mig til EM på hjemmebane, og er skuffet over at det ikke lykkedes, er jeg glad for at jeg blev udtaget til NM. Det betyder også meget for mig, at jeg også har niveauet til at kvalificere mig til et internationalt mesterskab for seniorer, så jeg så småt kan begynde at tage steppet fra at svømme EM og VM for juniorer til måske en dag at svømme EM eller VM for seniorer, siger Herlev-svømmeren og fortsætter. 

 

- Det er altid sjovt at være afsted med landsholdet, og at stille op for Danmark. Det glæder jeg mig til at skulle gøre ved NM. Derudover kender jeg mange af dem, der skal med til Island af både seniorerne og juniorerne, så jeg glæder mig også til en god og hyggelig tur med de andre danske svømmere, som skal deltage ved NM eller NJM. 

 

Siden præstationerne til DM fortæller Cecilie Wiuff, at hun sammen med sin træner har evalueret løbene, og de sammen har lagt planen frem mod Nordiske Mesterskaber og den kommende langbanesæson, som traditionen tro byder på blandt andet Danish Open.

 

- Jeg skal særligt arbejde videre med mine vendinger og mit undervandsarbejde, som klart kunne blive meget bedre. Derudover er der nogle tekniske ting i min svømning, som jeg sammen med min træner også skal arbejde videre med. Forhåbentligt er nogle af detaljerne der allerede er blevet bedre til nordiske. Men ellers skal der arbejdes med tekniske detaljer og min svømmeteknik frem mod langbanesæsonen og Danish Open, siger Cecilie Wiuff.

 

SvømmeSport siger tak for interviewet og ønsker Cecilie Wiuff og resten af svømmerne held og lykke til de nordiske mesterskaber.



Se de seneste nyheder

14-12-2017 21:30:00

Det var en meget glad Emily Gantriis der kom op af vandet efter at have svømmet sit første løb ved et internationalt mesterskab. Helsinge svømmeren satte nemlig personlig rekordog kvalificerede sig til en semifinale plads.

 
14-12-2017 21:00:00

Emilie Beckmann vinder sølv til EM i 50 meter butterfly, hvilket er den første danske EM-medalje under de igangværende Europamesterskaber. 

 
14-12-2017 19:40:00

Ved torsdagens finaleafsnit ved EM kunne man finde fire Vild med dans-deltagere, der alle var kommet for at heppe på Mie Ø. Nielsen.

 
14-12-2017 16:00:00

På 2. dagen af EM i svømning i Royal Arena fikKvik Kastrup-svømmeren Regitze Gaard sin internationale stævnedebut i 50 meter butterfly. Hun leverede en godkendt indsats i et felt med mange stærke svømmere.

 
14-12-2017 15:00:00

Under torsdagens indledende afsnit ved EM i Royal Arena var der EM-debut til Sigma Swim Birkerøds Alexander Aslak Nørgaard i 1500 meter fri.