Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Spansk træner med knowhow takker af i Sigma Swim


01-01-2018 18:49:00:
Af: Klaus Bach Christensen

På trods af et imponerende cv med store internationale resultater er fremtiden endnu uvis for Carles Subirana. 


Den nu tidligere træner i Sigma Swim, Carles Subirana, var udtaget som træner til EM, hvor han skulle være en del af den danske landsholdslejr. Arbejdsdagene i Royal Arena var dog nogle af de sidste for den spanske træner, da hans kontrakt ved årsskiftet udløb med Sigma Swim. Vi har i den forbindelse spurgt Carles Subirana om overgangen fra det spanske landshold til Sigma Swim og hans fremtidsplaner.

 

- Jeg havde igennem flere år været tilknyttet det spanske landshold, hvilket var en meget spændende tid, der dog også krævede rigtig meget af mig. I forhold til min familie og det faktum, blev jeg nødt til at prøve noget nyt.

 

- I den proces havde jeg flere telefonsamtaler med min gode ven, Paulus Wildeboer, som på det tidspunkt var dansk landstræner. Han fortalte mig, at der var en mulighed for, at jeg kunne komme til Danmark, hvor jeg ville få god mulighed for at indfri mine fortsat store ambitioner.

 

Carles Subirana med sin søn under EM i Royal Arena.

Foto: Klaus Bach Christensen

 

Efterfølgende gik der ikke længe før, at Carles Subirana blev præsenteret som ny træner i Sigma Swim, hvilket han har været svært tilfreds med.

 

- Jeg blev fortalt, at mine tanker om træningsfilosofi og disciplin ville passe perfekt ind i det danske svømmemiljø, men jeg blev alligevel overrasket over den store loyalitet, og hvor godt systemerne fungerer i de danske svømmeklubber. Trods dansk svømning har rykket sig rigtig meget, mener jeg stadig, der er et stort uforløst potentiale i dansk svømning, som jeg godt kunne tænke mig at være med til at forløse.

 

Hvad fremtiden bringer, for den klubløse træner er fortsat uvist, men ét er sikkert, og det er, at Carles Subirana gerne fortsætter i et nyt job indenfor landets grænser.

 

- Selvom der er meget mørkt i Danmark i forhold til i Spanien, kan jeg helt sikkert godt se mig fortsætte i Danmark, hvor min familie og jeg er faldet rigtig godt til. Jeg er som sagt glad for forholdene og mit gode samarbejde med teamet i Dansk Svømmeunion, som virkelig har fået et stærkt setup, hvilket har været afgørende for de bevægelser, som vi ser indenfor dansk svømning pt.

 

Carles Subirana har i flere omgange rejst med det danske landshold, når det har gjaldt de internationale mesterskaber. I dansk landsholdsregi deltog den spanske træner blandt andet i det seneste VM, som blev afholdt i sommers i Ungarn. Her oplevede den danske landstræner, Dean Boles, sin kollega på helt tæt hold.

 

- I de år, hvor han var tilknyttet det spanske landshold, har Carles virkelig skabt sig et imponerende netværk på tværs af de store svømmenationer. Det så vi eksemplificeret ved, at flere af de øvrige landsholdstrænere ydmygt kom til til Carles og hilste på ham med dyb respekt, siger Dean Boles.

 

Den danske landsholdstræner var endvidere imponeret over Carles Subirana rolle som holdspiller.

 

- Han formåede, under VM, på flotteste vis at dele ud af sine store viden om, hvordan en svømmer kommer til toppen, og hvordan svømmeren så agerer, når vedkommende når et rigtig højt niveau. Han var virkelig et stort aktiv for sammenholdet i vores lejr.

 

SvømmeSport takker Carles Subirana og landstræner Dean Boles for interviewet.  




Tags: Sigma Swim

Se de seneste nyheder

19-01-2018 14:58:14

Silkeborg Svømmeklub har ansat Runa Dalby som talentudvikler på fuldtid. 

 
19-01-2018 09:29:00

Årgangssvømmer Mathias Laursen lærte flere tekniske finesser til Årgangssamlingen, som han glæder sig til at afprøve til Danske Årgangsmesterskaber.

 
17-01-2018 10:22:00

Sportsafdelingen havde tirsdag inviteret Great Danes og Seniorlandsholdets trænere til en fælles drøftelse om definitionen på ”high performance”.

 
15-01-2018 21:07:00

Kortbanesæsonen kulminerede til EM for Tobias B. Bjerg, der nu har sommerens EM på langbane i sit sigtekorn.

 
13-01-2018 11:48:42

SvømmeSport kan nu præsentere teamets nye ansigt, Freja Marquardt Østergaard, der overtager jobbet efter Laura, som har været skribent på nyhedssitet i to år. Vi fra SvømmeSport håber, at SvømmeDanmark vil tage godt imod Freja, som I her kan læse mere om.