Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

26
Januar
2018
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
27
Januar
2018
Svømning
Limfjords Cup 2018
Struer Energi Park
2
Februar
2018
Svømning
DMÅ-K Vollsmose
Vollsmose Svømmehal

EM på kortbane

 

NM kortbane junior og senior

 

Tekst
Tekst


Pingvin-svømmere blomstrer under klubbens rammer


08-01-2018 20:17:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Svømmerne i Svømmeklubben PINGVINEN motiveres af det stærke sammenhold, der er i klubben.


I weekenden interviewede vi cheftræner i Svømmeklubben PINGVINEN, Thomas Hansen, og spurgte ham blandt andet indtil, hvad det er, som motiverer ham ved at være svømmetræner. I samme omgang har vi spurgt de to pingvin-piger, Cecilie Tommerup Sørensen og Freja Romanski, om, hvad der gør dem glade for at svømme i PINGVINEN.

 

- Siden jeg var 6 år gammel, har jeg svømmet i PINGVINEN, og jeg har været konkurrencesvømmer siden jeg var 10 år. Jeg kan rigtig godt lide at svømme i PINGVINEN, og jeg nyder at se, hvordan svømmeklubben har udviklet sig gennem de seneste år. En af de skønneste ting ved at være i PINGVINEN er vores fællesskab. Vi har et utrolig godt fællesskab, hvor alle kan snakke sammen, uanset hvilket hold man går på. Det har givet mig rigtig mange gode venskaber, hvilket også er en af grundene til, at jeg svømmer i PINGVINEN i dag, siger 16-årige Cecilie Tommerup Sørensen.

 

Netop udviklingen i svømmeklubben har været med til at tiltrække flere svømmere fra de omkringliggende svømmeklubber i det nordjyske område syd for Limfjorden, Himmerland. En af de nyankomne svømmere er 14-årige Freja Romanski.

 

- Jeg kom til i sommeren 2017 på grund af, at der var få konkurrencesvømmere i min årgang i Svømmeklubben SMUT. I PINGVINEN havde jeg mulighed for at komme til at svømme med flere på min egen alder og dermed få flere at dele min passion med.

 

Freja Romanski har flyttet sit niveau siden sit klubskifte.

Foto: Claus Tommerup

 

Begge Pingvin-svømmere har svømmet siden, de var helt små og er nu af forskellige grunde en del af førsteholdet i PINGVINEN, som er sammensat af svømmere med forskellig alder og forskelligt niveau. Det betyder dog ikke noget for Cecilie Tommerup Sørensen.

 

- Da jeg startede, var jeg den yngste svømmer, og jeg trænede dagligt med andre, som var meget ældre end mig selv. De ældre svømmere tog enormt godt i mod mig, og jeg følte mig hurtigt som en del af holdet. Derfor ser jeg alders- og niveauforskellen som en fordel, eftersom det er vigtigt, at alle lærer hinanden godt at kende. Jeg nyder at tage i mod nye svømmere, som rykker op eller kommer til holdet, for jeg vil gerne give dem den samme følelse og glæde, som jeg selv fik, da jeg blev taget godt i mod.

 

Ifølge Cecilie Tommerup Sørensen sørger aldersforskellen for, at det altid er sjovt at komme til træning, hvilket er med til at styrke fællesskabet på holdet. At der er mange forskellige aldre gør, at der altid er nogle at svømme med, da et program ofte indeholde forskellige serier og starttider.

 

- Det var klart en af grundene til, at jeg skiftede klub. Jeg havde brug for at blive presset til træning, hvilket det større antal af svømmere medvirker til. Jeg forsøger tit at følge med dem, som er en tand bedre end mig, da de presser mig, når jeg kan se, at de ligger foran mig, siger Freja Romanski.

 

Læs interviewet med cheftræner Thomas Hansen her.

 

Selvom der også kan være ulemper ved at være samlet så mange forskellige svømmere på det samme hold, vil de to piger dog ikke bytte fællesskabet på holdet væk for noget. Svaret fra de to pingvin-svømmere er da også tydeligt, da de sætter ord på, hvad fremtiden skal bringe.

 

 - Jeg skal helt sikkert fortsætte med at svømme i PINGVINEN, da jeg synes, det er en utrolig god svømmeklub, som har et fælleskab, som jeg gerne vil være en del af, siger Cecilie Tommerup Sørensen og suppleres af Freja Romanski.

 

- Min udvikling har været positiv, siden jeg startede i PINGVINEN – både min teknik og tider er forbedret, så jeg håber, jeg kan blive længe, men det kommer måske på et tidspunkt til at blive svært i forhold til min skolegang og gymnasiet.

 

SvømmeSport takker de to piger for interviewet og ønsker dem en fortsat god sæson.




Tags: Klubnyt

Se de seneste nyheder

22-01-2018 20:36:13

Landstræner Dean Boles gør status efter weekendens Flanders Speedo Swim Cup i Antwerpen, hvor seks Great Danes deltog. 

 
22-01-2018 19:12:00

Den aarhusianske brystsvømmer, Tobias B. Bjerg, fik sit gennembrud som seniorsvømmer ved EM i Royal Arena.

 
22-01-2018 18:53:00

Esbjerg-svømmeren er af Esbjerg Kommune blevet kåret til Årets Bobler 2017. 

 
22-01-2018 06:39:00

De danske juniorlandsholdssvømmere og svømmere fra Great Danes kickstarter langbane sæsonen i Luxembourg.

 
21-01-2018 13:59:30

Victoria Bierre har skiftet sit vante træningsmiljø i GSC ud med NTC. SvømmeSport har talt med hende om, hvordan de første uger har været.