Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

15
April
2026
16
April
2026

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


European Games/EJM forberedes med træningslejr i London de kommende dage


07-04-2015 16:40:00:
Af: Nora Thomsen

Træningen foregår i London Aquatic Centre (OL 2012-poolen).


I morgen middag, onsdag, flyver 12 danske juniorsvømmere og et trænerteam med Dansk Svømmeunions talentansvarlig, Thomas Stub, i front på træningslejr i England. Helt konkret skal holdet bo og træne i London, hvor bassinet fra de Olympiske Lege 2012 stadig står opført.


De 12 svømmere udgør holdet, som Dansk Svømmeunion har indstillet til European Games udtagelse hos DIF – en udtagelse som ventes at blive behandlet og offentliggjort af DIF inden længe.


De 12 svømmere, som de kommende dage drager afsted på træningslejr i London. Her fotograferet
ifm. Danish Open på Bellahøj. Foto: Jesper Nielsen, www.sttfoto.dk


Piger:
Emily Gantriss, Helsinge Svømmeklub

Helena Rosendahl Bach, Holstebro Svømmeclub
Josefine B. Pedersen, VAT-CPH/MK31
Josephine Holm, KVIK Kastrup
Julie Kepp Jensen, A6/JGI
Merete Toft Jensen, Holstebro Svømmeclub
Signe Bro, Gentofte Svømmeklub
Trine Kjøngerskov, Herning Svømmeklub
Victoria Bierre, Gentofte Svømmeklub

Drenge:
Frederik Jessen, Thisted Svømmeklub
Philip Greve, Farum Svømmeklub
Tobias B. Bjerg, AGF

Træningslejren forløber fra i morgen, onsdag, frem til søndag, den 12. april. Hver dag vil der være træning i det historiske OL-bassin. Derudover vil lejren byde på både shopping og udflugt i London, fortæller Thomas Stub, som er primus motor på turen.

Thomas Stub betoner overfor SvømmeSport, at træningslejrens overordnede formål er, at få etableret et rigtig godt afsæt til European Games forberedelserne og samtidig få afmystificeret noget af setup’et omkring European Games overfor de unge svømmere.

- Svømmerne skal forstå, at selvom EJM i år er pakket ind i et European Games koncept, så er der fortsat ”blot” tale om et helt almindeligt EJM-svømmestævne. Det budskab vil jeg meget gerne have ud, så svømmerne kan fokusere på det EJM, som de kender til og har fulgt tidligere år, fortæller Dansk Svømmeunions talentansvarlig, Thomas Stub, til SvømmeSport.

På SvømmeSport vil der de kommende dage blive bragt video-indslag fra træningslejren.

European Games/EJM 2015 finder sted i Baku, Aserbajdsjan, i perioden 23. – 27. juni.



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.