Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

15
April
2026
16
April
2026

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Juniorrekorder til Josefine B. Pedersen og femteplads til Danmark i 4x100 fri holdkap


23-06-2015 18:54:00:
Af: Nora Thomsen

European Games er nu for alvor i gang for de danske juniorsvømmere i Baku.


Pressemeddelelse, udsendt af Dansk Svømmeunion tirsdag, den 23. juni:

I tirsdagens finaleafsnit af EJM i svømning i Baku, hvor European Games afholdes i disse dage, stod der finale i 4x100 m fri holdkap for piger på programmet. Og her lykkedes det for det danske hold at svømme sig ind på en samlet femteplads i tiden 3.50,07. En rigtig god præstation af de fire piger, som her er blot 41/100 sekunder fra den danske juniorrekordtid sat tilbage i juli 2011.
 


Det danske hold oven på den flotte holdkappræstation - fra venstre: Josephine Holm (Svømmeklubben KVIK), 
Signe Bro (Gentofte), Julie Kepp Jensen (JGI/A6) og Emily Gantriis (Helsinge).

 

Guldet blev i pigernes holdkap svømmet hjem af Rusland i tiden 3.43,63. Sølv til Holland i tiden 3.44,10 og endelig bronze til England i tiden 3.45,80.

I 50 m brystsvømning lykkedes det for Josefine B. Pedersen, MK31/VAT-CPH, at sætte i alt tre danske juniorrekorder i dag. Den første rekord blev sat i indledende afsnit i tiden 32,46. Herefter blev det i aftenens semifinale til en forbedring af morgenens rekordtid med 2/100 sekunder i tiden 32,44, som rakte til den altid lidt ærgerlige niendeplads og dermed 1. reserve plads til finalen.
Med kort varsel får Josefine herefter besked på, at en svømmer ikke er dukket op til finalen, og at Josefine dermed får pladsen. Trods en hektisk optakt formår den 16 årige svømmer fra MK31/VAT-CPH at levere endnu en juniorrekord på distancen, da hun her bliver noteret for tiden 32,39 og slutter som nummer syv. En stærk samlet præstation af Josefine på denne førstedag af European Games.


Josefine B. Pedersen kan være yderst tilfreds
med tirsdagens præstationer ved European Games.

Guldet gik i finalen til Maria Astashkina, Rusland, i tiden 31,58. Sølv til tyske Laura Kelsch i tiden 31,87. Bronze til Nolween Herve, Frankrig, i tiden 32,08.

I aftenens afsnit kunne vi også glæde os til at følge Julie Kepp Jensen i 100 m fri semifinalen. Svømmeren fra JGI/A6 bliver her noteret for tiden 56,90 og slutter som samlet nummer ni – med blot 1/100 sekunder ned til ottendepladsen og dermed en finaleplads.

Endelig var der også dansk deltagelse i pigernes 200 m butterfly semifinaler.
Her bliver Helena R. Bach, Holstebro, noteret for tiden 2.20,53 og bliver samlet nummer 15.
Herning-svømmeren Trine Kjøngerskov følger lige derefter og bliver nummer 16 i tiden 2.21,09.

Førstedagen af European Games er forløbet tilfredsstillende ifølge Dansk Svømmeunions talentansvarlig, Thomas Stub.

- Vi har haft en god start på disse juniormesterskaber og har masser af spændende løb i vente de kommende dage. Og jeg vil sige, at svømmerne har arbejdet rigtig godt i dag med de ting, som de hver især har fokus på, udtaler Thomas Stub fra Baku.


Se alle dagens resultater på den officielle hjemmeside her.

European Games/EJM i svømning fortsætter i morgen, onsdag, med indledende afsnit klokken 06.30 dansk tid.

For yderligere information henvises til Dansk Svømmeunions talentansvarlig, Thomas Stub, på det særlige Baku-mobilnr.: +994 77 484 1265.


Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.