Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

15
April
2026
16
April
2026

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


Stærk dansk seniorrekord-præstation fredag morgen ved European Games


26-06-2015 13:50:00:
Af: Nora Thomsen

Gårsdagens bronzemedaljevinder, Tobias Bjerg, fortsætter med at imponere i bassinet i Baku.


Pressemeddelelse, udsendt af Dansk Svømmeunion i dag, fredag, den 26. juni:

Vi er nu nået til næstsidste konkurrencedag ved EM for juniorer i svømning / European Games i Baku.
Og her blev der i indledende afsnit præsteret flere flotte resultater af de danske svømmere.

Gårsdagens bronzevinder i 50 m brystsvømning, Tobias Bjerg fra AGF, fortsætter i dag med at imponere i langbanebassinet i Baku.


Gårsdagens bronzemedalje klæder Tobias B. Bjerg. Foto: SVØM.

Således formåede den 17-årige svømmer i indledende 100 m brystsvømning at sætte dansk senior- og juniorrekord i tiden 1.02,27. Med denne tid forbedres Chris Christensens seniorrekord fra 2009 med 14/100 sekunder. Samtidig slettes Joachim Mortensens danske juniorrekord fra 2012 og denne forbedres her med 49/100 sekunder.
Med den stærke tid er AGF-svømmeren videre til eftermiddagens semifinaler som samlet nummer fire.
Med i samme indledende løb var også Philip Greve, Farum, der noteres for tiden 1.03,57, hvilket er en stor personlig rekord med næsten et sekund. Philip går også med videre til eftermiddagens semifinaler som samlet nummer 13.

Også hos pigerne blev der fredag morgen svømmet rigtig stærkt. Det sørgede ikke mindst Julie Kepp Jensen, JGI/A6, for, da hun i indledende 50 m fri satte dansk juniorrekord i tiden 25,55. Den 15-årige dansker sletter her Julie Levisens juniorrekord fra 2013 og forbedrer rekordtiden med 8/100 sekunder.
Den danske svømmer er flot med videre til eftermiddagens semifinaler som samlet hurtigste svømmer.
I pigernes indledende 100 m brystsvømning formåede også Josefine B. Pedersen, MK31/VAT-CPH, at sætte en flot stor personlig rekordtid, da hun her blev noteret for tiden 1.11,50. Med denne tid er danskeren med videre til semifinalerne som samlet nummer otte.
Og endelig blev det også til en semifinaleplads for Victoria Bierre i indledende 100 m rygsvømning i tiden 1.04,85. Svømmeren fra Herlev går videre som samlet nummer 15.
 
Se alle resultater på den officielle hjemmeside her.

Fredagens semifinale-/finaleafsnit begynder klokken 14.30 dansk tid og her er der med indledende afsnits resultater lagt op til flere spændende løb med dansk deltagelse.

For yderligere information henvises til Dansk Svømmeunions talentansvarlig, Thomas Stub, på det særlige Baku-mobilnr.: +994 77 484 1265.


Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.