Forrygende dansk juniorrekord og bronzemedalje til Julie i 50 fly lørdag
27-06-2015 16:35:00:
Af: SvømmeSport
12 år skulle der gå før Jeanette Ottesens juniorrekord i 50 fly blev slettet. Det gjorde den i dag!
Måske man skulle have troet at Julie Kepp Jensen var lidt træt oven på gårsdagens bronzemedalje-præstation i 50 fri. Men her tager vi alle fejl. I lørdagens finaleafsnit formår den 15-årige svømmer i 50 m butterfly da lige at kæmpe endnu en bronzemedalje hjem og denne gang i ny flot dansk juniorrekordtid 27,19.
Svømmeren fra JGI/A6 sletter her Jeanette Ottesens 12 år gamle danske juniorrekord og forbedrer tiden med 6/100 sekunder.
Sådan, Julie. SvømmeSport ønsker tillykke med både medalje og den flotte tid.







