Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

27
April
2018
Svømning
Ullbergstrofén 2018
Göteborg
4
Maj
2018
Svømning
Hjørring Park Vendia Swim Cup 2018
Vandhuset Park Vendia Hjørring
7
Maj
2018
Svømning
Landsholdet
Gloria Tyrkiet

Antwerp Diamond Speedo Race

 

FFN Golden Tour Paris

 

Tekst
Tekst


DIFs ærestegn tildelt Lise Møller lørdag ved DM på kortbane i Gladsaxe


28-11-2015 17:19:00:
Af: Nora Thomsen

Det er en af dansk svømnings helt store ildsjæle, som blev hædret til svømmehallens enorme applaus lørdag aften.


I forbindelse med lørdagens finaleafsnit af DM på kortbane blev en af dansk svømnings helt store ildsjæle, Lise Møller, hædret med Danmarks Idrætsforbunds (DIF) fornemme pris, DIFs ærestegn.

Det var DIFs bestyrelsesmedlem Lotte Büchert der stod for overrækkelsen af den fornemme hæder.



DIFs bestyrelsesmedlem Lotte Büchert (til højre) lykønsker Lise Møller med den velfortjente hæder. Foto: Jesper Nielsen.
 

Lotte Büchert fortalte i sin tale om Lises mangeårige aktive baggrund indenfor dansk svømning, som startede som medlem af Herlev Svømmeklub, hvor døtrene gik til svømning. Lise blev hurtigt involveret i klubbens bestyrelsesarbejde og blev senere også formand i klubben.

Lise nøjedes dog ikke med at være aktiv på klubniveau. Hun blev også hurtigt involveret i Dansk Svømmeunions svømmeudvalg og blev senere leder for Svømmesektionen – en post, hun varetog indtil en organisationsændring medførte, at Svømmesektionen fusionerede med Sportsafdelingen. Heldigvis ville Lise gerne fortsætte sit engagement efter fusionen, hvor hun i dag varetager rollen at være bindeled mellem stævnekoordinatorerne og stævnegruppen. Således har Lise en vigtig rolle i forhold til at sikre sammenhæng mellem det sportslige og det arrangementsmæssige. Samtidig er hun også selv koordinator ved nogle af unionens mesterskaber.
 
Lise har deltaget i talrige rejser med primært seniorlandsholdene siden 2002. Her har hun været med både som holdleder og læge, hvilket har været et rigtig godt match.

Lise er kendt for sin meget pragmatiske indfaldsvinkel i alle sager. Hun er liberal i sin svømmetænkning og hun tænker altid i løsninger. Der er ingen, der som Lise, formår med sit skarpe overblik at træffe gode og brugbare beslutninger. Men Lise har også gennem årene oparbejdet et meget stort detailkendskab indenfor området. Hun kender regler, vilkår med videre ned til mindste detalje. Derfor er Lise den, man altid kan hente svar hos.

Mange udfordringer, også svære, har Lise været involveret i. Men det har aldrig skræmt Lise væk som frivillig ildsjæl i Dansk Svømmeunion. Og heldigvis for det. Lise Møllers indsats for Dansk Svømmeunion og dansk svømning som sådan, er enorm og uvurderlig.

At Lise Møller modtager DIFs ærestegn er en stor glæde i Dansk Svømmeunion:

- Mange fantastiske ildsjæle løfter opgaver i regi af Dansk Svømmeunion, som gør, at vi kan afholde forskellige aktiviteter, mesterskaber og stævner til glæde for hele SvømmeDanmark. Nogen ildsjæle gør dog en ekstra forskel og investerer så meget af sin tid i arbejdet, at det fortjener en særlig anerkendelse. Lise Møller er en af disse særlige ildsjæle. Vi er derfor glade for, at DIF i dag ønsker at hædre Lise Møller med DIFs ærestegn. Hun har, om nogen, fortjent denne hæder, udtaler formand for Dansk Svømmeunion, Kjeld Egebo Larsen.

Om DIFs ærestegn

Danmarks Idrætsforbunds ærestegn kan ved indstilling tildeles personer, der har ydet dansk idræt særlige og betydningsfulde tjenester, eller, som har gjort sig særligt fortjent af Danmarks Idrætsforbund, eksempelvis gennem mange års uegennyttige arbejde

inden for hovedforbund, specialforbund, lokalforbund og foreninger.



Se de seneste nyheder

22-04-2018 11:29:46

 

Aalborg Svømmeklub deltager med 13 svømmere til DM i basinlivredning, der afholdes i dag, søndag den 22. April, på Bellahøj Svømmestadion. 

 
22-04-2018 11:26:05

Til søndagens DM i indendørs konkurrencelivredning deltager Ronnie Dalsgaard fra KL SLSC. Målsætningen for stævnet er at kvalificere sig til sommerens VM og at sætte to Masters Verdensrekorder. 

 
21-04-2018 08:41:00

Pressemeddelelse: For andet år i træk kunne Helsingør Svømmeklub lade sig hylde som Årets Klub

 
20-04-2018 23:27:00

Andenholdstræner i Esbjerg Svømmeklub, Kris Wesselink, har sine svømmeres udviklingsproces i fokus ved weekendens Vestdanske Årgangsmesterskaber.

 
19-04-2018 22:49:50

Pressemeddelelse: Aalborg Svømmeklub, Aalborg Kommune, Elitesport Aalborg og Dansk Svømmeunion indgår en partnerskabsaftale som en del af det langsigtede mål om at fremme vilkårene for international high performance og den dertil hørende talentudvikling i dansk svømmesport.