Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

27
April
2018
Svømning
Ullbergstrofén 2018
Göteborg
4
Maj
2018
Svømning
Hjørring Park Vendia Swim Cup 2018
Vandhuset Park Vendia Hjørring
7
Maj
2018
Svømning
Landsholdet
Gloria Tyrkiet

Antwerp Diamond Speedo Race

 

FFN Golden Tour Paris

 

Tekst
Tekst


To nye Danske Rekorder af Ottesen!


13-12-2015 16:30:00:
Af: Anna Birkbak

Der blev svømmet rigtig stærkt i Duel in the Pool-bassinet i Indianapolis. Europa tabte slaget, men Jeanette Ottesen svømmede to nye danske rekorder hjem på 50 fri og 100 butterfly.


Rekorder stod for fald ved Duel in the Pool 2015 i Indianapolis denne weekend.

 

Der blev sat to og tangeret én verdensrekord: Matt Grevers fra USA svømmer 48.92 på 100 ryg, mens de amerikanske kvinder svømmede 3.45.20 i deres 4x100 holdmedley. Derudover tangerede hollandske Ranomi Kromowidjojo sin egen verdensrekord på 50 fri i 23.24.

 

Set med danske øjne var der dog også rekorder på spil, og det lykkedes her Jeanette Ottesen (Vejle Svømmeklub Triton/NTC) at slette to af sine egne danske rekorder.

 

På 50 fri var Ottesen den eneste, der kom i nærheden af Kromowidjojos verdensrekord, for i tiden 23.49 bliver hun samlet 2'er og sænker dermed den danske rekord med 24/100 af et sekund. På 100 butterfly hev Ottesen desuden førstepladsen hjem til Europa i ny dansk rekordtid på 55.10. Her bliver den gamle rekord sænket med 22/100 af et sekund.

 

Der skal lyde et stort tillykke til Jeanette Ottesen!

 

Danmark var desuden også repræsenteret af både Lotte Friis (Gentofte Swim/NTC/USA), Mie Ø. Nielsen og Viktor Bromer (begge Aalborg Svømmeklub). 

 

Viktor Bromer svømmede nogle rigtig fine tider hjem på både 100 og 200 butterfly, hhv. i 51.38 og 1.52.39.

 

Mie Ø. Nielsen svømmede også ned til sit bedste niveau, da hun sikrede Europa andenpladsen i 100 ryg i tiden 56.20. Mie var derudover med på 100 fri, hvor tiden blev 53.46.

 

Lotte Friis lå desværre et stykke fra sin bedste tid på 800 fri, hun svømmer 8.17.04 i Indianapolis. Til gengæld leverede hun en solid 400 fri i tiden 3.59.15.

 

Derudover svømmede Jeanette Ottesen også på 4x100 holdmedley – et stærkt hold bestående af Katinka Hosszu i ryg, Yuliya Efimova i bryst, hende selv på fly og Ranomi Kromowidjojo i crawl. Jeanette svømmer her hurtige 54.88 med flyvende start. Hun leverede også en super hurtig 100 fri i 4x100 fri-holdkappen med 51.22 på tredjeturen.

 

Europa tabte desværre duellen med 107 point mod USA's 155. Kvinderne samlede i alt 68 point ind imod blot 63 til USA, mens det var på herresiden, Europa haltede bagefter: 39 mod USA's 92 point.

 

Du finder alle resultater på Omegatiming

 

Derudover kan du finde den samlede pointstilling og oversigt over rekorderne i bunden af resultatlisten.





 

Se de seneste nyheder

22-04-2018 11:29:46

 

Aalborg Svømmeklub deltager med 13 svømmere til DM i basinlivredning, der afholdes i dag, søndag den 22. April, på Bellahøj Svømmestadion. 

 
22-04-2018 11:26:05

Til søndagens DM i indendørs konkurrencelivredning deltager Ronnie Dalsgaard fra KL SLSC. Målsætningen for stævnet er at kvalificere sig til sommerens VM og at sætte to Masters Verdensrekorder. 

 
21-04-2018 08:41:00

Pressemeddelelse: For andet år i træk kunne Helsingør Svømmeklub lade sig hylde som Årets Klub

 
20-04-2018 23:27:00

Andenholdstræner i Esbjerg Svømmeklub, Kris Wesselink, har sine svømmeres udviklingsproces i fokus ved weekendens Vestdanske Årgangsmesterskaber.

 
19-04-2018 22:49:50

Pressemeddelelse: Aalborg Svømmeklub, Aalborg Kommune, Elitesport Aalborg og Dansk Svømmeunion indgår en partnerskabsaftale som en del af det langsigtede mål om at fremme vilkårene for international high performance og den dertil hørende talentudvikling i dansk svømmesport.