"Jeg svømmer tider til træning, som jeg aldrig har gjort før!"
02-03-2016 11:45:00:
Af: Anna Birkbak
VAT CPH's Daniel Skaaning skal til Mediterranean Open og Edinburgh. Han ser frem til at teste en temmelig stærk form!
I denne weekend til Marseilles og den kommende i Edinburgh får STT/VAT CPH/NTC's Daniel Skaaning endelig mulighed for at konkurrere.
Det er ved at være længe siden sidst, for tiden er gået med træning, træning og mere træning, blandt andet på Olympic Hopefuls' træningslejr i Bermuda, der virkelig har skubbet til formen:
- Vi havde en rigtig godt træningslejr på Bermuda og alt tegner godt, fortæller Daniel. Jeg svømmer tider til træning, som jeg aldrig har gjort før!
I denne weekend og den kommende får han så endelig lov at teste formen af:
- Stævnerne i Marseille og Edinburgh er årets første og nogle rigtig spændende træningsstævner. Vi får intet nedtrapning, men jeg glæder mig til at komme ud at race og se, hvad det bringer.
Perspektiverne fremadrettet er klare: Det gælder den famøse 4x200 fri-holdkap til OL. Her håber VAT-svømmeren naturligvis på en plads:
- Jeg mener at vi er en 5-6 drenge, som alle har rigtig gode chancer for at få en plads. Og jeg vil da ikke lægge skjul på, at jeg tror fuldt ud på en plads. Men det bliver tæt og rigtig spændende.
Mange tak til Daniel Skaaning, som vi ønsker held og lykke i Frankrig og Skotland.
Læs optaktshistorien til de to stævner med al information og links til program/resultater.
Daniel Skaaning i aktion. Foto: Patrick Kraemer.