Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

22
September
2018
Svømning
Ringsted Cup 2018
Ringsted svømmehal
28
September
2018
Svømning
Syd Cup 2018
Hjortebro Hallen, Haderslev
28
September
2018
Svømning
Thisted Cup 2018
Thisted

EM-Junior langbane

 

Nordiske Junior Langbane

 

 

Tekst
Tekst


”Der er en vild stemning ved Danish Open”


11-04-2016 10:45:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Fra på onsdag går det løs på Bellahøj Svømmestadion, hvor Danish Open bliver skudt i gang. Daniel Skaaning er med og fortæller her lidt om forventningerne til stævnet.


Forventningerne er høje for mange af de svømmere, der i denne uge deltager ved Danish Open fra den 13. – 17. april på Bellahøj Svømmestadion. Her står der både EM-, EJM- og OL-kvalifikationer på spil.
Specielt OL-kvalifikationerne bliver noget, der står øverst på en del svømmeres liste under de fem stævnedage, da Danish Open er sidste chance for at kvalificere sig på dansk grund. Herudover har de også en chance under EM i London i maj.
Daniel Skaaning (STT/VAT-Copenhagen/NTC) er en af de svømmere, der går efter en plads på det danske OL-hold, der tager til Rio til sommer, og han forventer at kvalificere sig under Danish Open.

 

- Mine forventninger til Danish Open er naturligvis at kvalificere mig til OL, fortæller han. Med de tider, som jeg svømmede inde i sæsonen, føler jeg ikke, at det individuelle krav i 200 fri er langt væk.

 

Udover de individuelle forventninger, er Daniel også en af de drenge, der går efter en plads i herrer-holdkappen 4x200 fri.
De høje forventninger til Danish Open har selvfølgelig sat sit præg på træningen op til stævnet, hvor formen har vist sig at være rigtig god.

 

- Min form er rigtig god. Jeg mindes ikke, at jeg har trænet så godt op til noget stævne før. Det har været konstant uden sygdom og skader, og jeg har generelt holdt et højt niveau, fortæller Daniel og fortsætter:

 

- Op til stævnet er fokus altid på de små detaljer. Det hårde arbejde er lagt, og det er svært at gøre så meget ved det. Nu gælder det bare om at stole på processen og holde nerverne i ro.

 

Og Daniel glæder sig selvfølgelig til at komme ud og opleve den fantastiske stemning, der forhåbentlig er på Bellahøj Svømmestadion, når Danmarks bedste svømmere mødes.

 

- For 4 år siden, da jeg var med til at kvalificere 4x200 fri ved Danish Open, var der en vild stemning. Hvis vi bare kommer i nærheden af denne, kan det ikke blive andet end fantastisk!, slutter Daniel af.

 

Mange tak til Daniel Skaaning for interviewet!

 

Husk, at du også kan følge med i Danish Open, når DR livestreamer alle fem finaleafsnit på deres hjemmeside. Følg linket her.
Derudover kan du finde startlister og resultater på livetiming.
Men den bedste oplevelse af dette års Danish Open fås selvfølgelig ved at komme ud på Bellahøj Svømmestadion og se konkurrencerne fra tribunen!

Billetter til finaleafsnittene kan købes på billetto.dk eller i indgangen.

 

Til slut kan du smutte forbi Dansk Svømmeunions hjemmeside, hvor du kan finde kravtiderne og udtagelseskriterierne til OL.

 

Vi glæder os til at følge vores danske svømmere under Danish Open!

 

Daniel Skaaning. Foto: Patrick Kraemer.



 

Se de seneste nyheder

08-09-2018 12:42:00

Tirsdag den 4. september gik Kennet Steiniche Kjeldsen meget pludseligt bort i en alder af blot 34 år.

 
06-09-2018 13:00:00

Nicolaj er pr. 1. september ansat som ny fysisk træner i Sportsafdelingen. 

 
06-09-2018 09:30:00

Nye ordninger pr. 1. januar 2019 er nu offentliggjort.

 
05-09-2018 13:00:00

Sælg Børnehjælpsdagens julelodder med god fortjeneste og uden økonomisk risiko.

 
04-09-2018 08:18:00

Et udvalg vil granske alternativer til Dansk Svømme Award og samtidig kigge nærmere på de eksisterende priser og bagvedliggende procedurer.