Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

11
September
2024
14
September
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


”Jeg er rigtig glad for at være blevet udtaget til EM”


21-04-2016 11:34:16:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Sarah Bro glæder sig til at repræsentere de røde og hvide farver ved EM i London i maj, hvor tiden i 100 fri forhåbentlig kommer til at afspejle den hårde træning.


Sarah Bro (Gentofte Svømmeklub/NTC) var en af de piger, der kunne stille sig op på scenen i Cirkusbygningen under Dansk Svømme Award i tirsdags, da EM-holdet blev præsenteret. Hun er nemlig udtaget til 4x100 fri holdkappen, hvor det udover hende er Mie Ø. Nielsen (Aalborg Svømmeklub), Pernille Blume (Gladsaxe Swim/NTC) og Julie Kepp Jensen (JGI/A6), der har kvalificeret sig.

Pladsen i holdkappen er bestemt noget, som Sarah Bro er meget glad for.

 

- Jeg er rigtig glad for at være blevet udtaget til EM, fortæller hun. Jeg elsker at være ude til internationale stævner og repræsentere de røde og hvide farver. Det bliver sindssygt fedt at skulle svømme stævne i OL-hallen fra 2012 i London, og jeg er sikker på, at det kommer til at give et sug i maven, når jeg træder ind i svømmehallen. 

 

For Sarahs vedkommende har det været et mål siden sidste år at kvalificere sig til 4x100 fri holdkappen til EM på trods af et stærkt felt af pigesvømmere. Og ved Danish Open viste hun så, at hun fortjente en plads på holdet.

 

- I december satte Stefan (Hansen red.) og jeg os ned og kiggede på, hvilke muligheder der var i den kommende sæson, og vi blev enige om, at målet var en kvalifikation til EM i 4x100 fri, fortæller hun. Siden da har jeg trænet på at forbedre min crawl. Så til manges overraskelse gik jeg efter 100 fri og ikke 200 ryg, som ellers er min bedste disciplin.

 

- Jeg gik ind til stævnet med en forhåbning om at kvalificere mig til 4x100 fri holdkappen, men jeg vil ikke sige, at det som sådan var noget, jeg forventede. Der er mange dygtige pigesvømmere derude, så jeg vidste, at der ville blive kamp om pladserne.  

 

Tiden op mod det kommende EM, der løber af stablen den 16. – 22. maj i London, kommer i den grad til at bære præg af målrettet træning sammen med de andre kvalificerede, når de i dag tager på træningslejr i Flagstaff, Arizona, USA sammen med OL-holdet. Og derfra tager det så fart.

 

- I dag tager jeg af sted til Flagstaff på højdetræningslejr med EM- og OL-holdet. Sammen med Pernille (Blume red.) rejser jeg hjem igen til Danmark den 9. maj, så vi kan nå hjem og skifte taske, inden vi tager af sted til EM den 13. Det har været nogle meget travle dage efter stævnet (Danish Open red.), så når jeg kommer til USA, skal jeg også have omstillet mig oppe i hovedet. I samarbejde med Stefan skal jeg have evalueret både min mentale og fysiske præstation ved Danish Open og arbejde på de områder, der behøver lidt ekstra.

 

Sarah fortsætter om sine forventninger til EM:

 

- Mine forventninger til mig selv ved EM er, at jeg svømmer en hurtigere tid på 100 fri, end jeg gjorde til Danish Open, hvor jeg ikke var helt tilfreds med min præstation. Jeg har trænet bedre, end jeg fik vist under stævnet. Som holdkap forventer jeg, at vi fungerer som et hold, og at vi i fællesskab får et godt løb og sætter en god tid.

 

Sarah fortæller afslutningsvist om de ønsker og mål, som hun går med i fremtiden med henblik på OL:

 

- Siden jeg var helt lille har jeg drømt om at deltage ved OL, så det er helt sikkert et mål, der ligger ude i horisonten. Vigtigt er det dog at tage et skridt af gangen og fokusere på, hvad der sker her og nu, så jeg ikke bliver vildledt af mine drømme. Men det er da klart, at pigerne og jeg har en målsætning om at sætte en hurtig tid, så vi kan være med til at slås om de sidste fire holdkap pladser der er tilbage, og her vil jeg gøre mit ypperste for at bidrage med en god præstation. Jeg ser det lidt sådan, at vi som hold må gøre det bedste vi kan, og så må vi se, hvor langt det rækker, idet vi kun kan kontrollere vores egen præstation.

 

Mange tak til Sarah Bro for interviewet og held og lykke med EM i næste måned!

 

Du kan læse gårsdagens nyhed om Stefan Hansens forventninger til EM- og OL-holdets træningslejr her.

 

Sarah Bro. Foto: Patrick Kraemer.



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.