Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

27
April
2018
Svømning
Ullbergstrofén 2018
Göteborg
4
Maj
2018
Svømning
Hjørring Park Vendia Swim Cup 2018
Vandhuset Park Vendia Hjørring
7
Maj
2018
Svømning
Landsholdet
Gloria Tyrkiet

Antwerp Diamond Speedo Race

 

FFN Golden Tour Paris

 

Tekst
Tekst


”Både svømmere og trænere arbejder sammen på et højt niveau”


06-05-2016 15:00:00:
Af: Anna Birkbak

Elitechef Morten Marstrand fra Svømmeklubben Triton Ballerup har været med EM- og OL-truppen i Flagstaff på højdetræningslejr. ”Fantastisk” kalder han opholdet.


Der bliver i øjeblikket lagt en ekstraordinær træningsindsats i langbanebassinet på Northern Arizona University i Flagstaff, hvor følgende danske svømmere er på højdetræningslejr:

 

Pernille Blume

Gladsaxe Svøm GSC/NTC

 

 

Rikke Møller Pedersen

Holbæk Svømme Klub/NTC

 

 

Sarah Bro

Gentofte Svømmeklub/NTC

 

 

Lotte Friis

Gentofte Svømmeklub/USA

 

 

Emilie Beckmann

Tune IF/GTI/NTC

 

 

Pal Joensen

Aalborg Svømmeklub/NTC

 

 

Mads Glæsner

Sigma Allerød/USA

 

 

Magnus Westermann

Herlev Svømning/NTC

 

 

Anders Lie Nielsen       Farum Svømmeklub/USA

 

Daniel Skaaning

STT/VAT-Copenhagen/NTC

 

 

 

Træningen skal gerne lægge grunden frem mod sommerens mesterskaber, og lejren blev skudt i gang allerede den 21. april, altså for lidt over to uger siden.

 

Med på første del af lejren var Svømmeklubben Triton Ballerups elitechef og træner, Morten Marstrand, der nærmest kalder sit ophold for en "studietur". Udover ham har også A6’s Jon Langberg fået tilbuddet af Dansk Svømmeunion om at deltage, og det var ifølge Morten selv ikke en mulighed, han ville lade passere:

 

- Hen over Danish Open får jeg en henvendelse fra Dansk Svømmeunion om, hvorvidt jeg ville deltage på træningslejren i Flagstaff, forklarer Morten. Jeg takkede naturligvis ja tak og satte mig hurtigt et mål om, at jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne, for at give det bedste, jeg havde. Jeg var med som assisterende træner – desværre uden mine egne svømmere – men jeg kendte flere af deltagerne, da jeg tidligere har trænet Anders Lie og har været inde på NTC og besøge Julie Aglund, fortæller Morten og fortsætter:

 

- Jeg havde et fantastisk ophold i Flagstaff – svømmerne arbejdede utrolig flot. Jeg fik rigtig meget ud af turen, og specielt en større viden om højdetræning var meget gavnlig og helt sikkert noget, jeg kan bruge i fremtiden. Det var meget tydeligt, at både svømmere og trænere arbejdede sammen på et fantastisk højt niveau, som var beundringsværdigt, og som helt sikkert vil give store resultater de kommende måneder.

 

Her ses Anders Lie og Morten ved bassinet i Flagstaff.

 

Morten Marstrand har i det helt tætte arbejde med svømmerne fået et særligt indblik i, hvordan højdetræningen påvirker svømmerne fysisk:

 

- Det er utroligt spændende, hvordan de enkeltes kroppe reagerer på at være i højden, forklarer han. Der bliver hele tiden holdt øje med deres kroppe i både hvilepuls og deres puls under træning. Dette arbejde styrer Lars Johansen, som er med fra Team Danmark. Han sørger for, at deres puls bliver tjekket hele tiden og fulgt nøje for at kunne optimere og skabe den rette træning for dem alle. Det er et stort arbejde, der bliver lavet, og utroligt spændende at se og ikke mindst opnå en stor viden om.

 

På turen fik Triton-træneren også mulighed for at sammenligne arbejdet med sine egne svømmere hjemme i Ballerup:

 

- Træningen er meget opdelt, da den tæller mange forskellige svømmere, og det er trods de væsentligt færre svømmere, der er af sted, end jeg er vant til i Ballerup. Dog ligger deres træning meget op ad de tanker, jeg har omkring træning, og det er yderst spændende at se, at vi har en tilgang til tingene i Triton Ballerup, som hænger sammen med det, man laver til dagligt på NTC.

 

Med udsigt til de kommende mesterskaber er det hårde arbejde i Flagstaff altså et temmelig godt fingerpeg om, hvordan de danske svømmere kommer til at præstere, mener Morten Marstrand:

 

- Jeg glæder mig utroligt meget til at følge EM Langbane, som snart står for døren. Jeg er spændt på at se endnu flere kvalifikationer til OL. OL bliver fantastisk, og jeg kan se, at svømmerne allerede nu har fået startet flot op med træning og glæden – motivationen er i top, slutter han.

 

SvømmeSport vil gerne sige tak til Morten for de mange input!

 

Du kan læse mere om træningslejren i vores optaktshistorie.

 

Forhåbentlig kommer der nogle videoer eller billeder fra lejren i de kommende dage!





 

Se de seneste nyheder

22-04-2018 11:29:46

 

Aalborg Svømmeklub deltager med 13 svømmere til DM i basinlivredning, der afholdes i dag, søndag den 22. April, på Bellahøj Svømmestadion. 

 
22-04-2018 11:26:05

Til søndagens DM i indendørs konkurrencelivredning deltager Ronnie Dalsgaard fra KL SLSC. Målsætningen for stævnet er at kvalificere sig til sommerens VM og at sætte to Masters Verdensrekorder. 

 
21-04-2018 08:41:00

Pressemeddelelse: For andet år i træk kunne Helsingør Svømmeklub lade sig hylde som Årets Klub

 
20-04-2018 23:27:00

Andenholdstræner i Esbjerg Svømmeklub, Kris Wesselink, har sine svømmeres udviklingsproces i fokus ved weekendens Vestdanske Årgangsmesterskaber.

 
19-04-2018 22:49:50

Pressemeddelelse: Aalborg Svømmeklub, Aalborg Kommune, Elitesport Aalborg og Dansk Svømmeunion indgår en partnerskabsaftale som en del af det langsigtede mål om at fremme vilkårene for international high performance og den dertil hørende talentudvikling i dansk svømmesport.