Viktor Bromer videre med 3. bedste tid i 200 fly
18-05-2016 11:24:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz
Viktor Bromer svømmede sig her til formiddag videre til aftenens semifinale i 200 butterfly som samlet 3'er.
Aalborgs Viktor Bromer var den første danske svømmer i vandet i dag ved EM.
I primærløbet 200 butterfly svømmede Viktor sig sikkert videre som samlet 3'er i tiden 1:56.67. En tid, der ikke helt lever op til hans PR og danske rekord 1:54.47, men ikke desto mindre sendte den ham videre til semifinalen.
Viktor lagde ellers ud med en noget behersket start, men kom godt igen og kunne dermed slå først ind i sit heat. Med et godt disponeret løb kom Viktor fint videre til semifinalen, hvor der venter hård konkurrence og forhåbentlig en endnu mere tændt Viktor!
Semifinalen løb 2 ud 2, hvor der dermed bliver dansk deltagelse, kommer til at se således ud:
1. Markus Gierke (GER)
2. Jan Switkowski (POL)
3. Antani A. Ivanov (BUL)
4. Laszlo Cseh (HUN)
5. Viktor Bromer (DEN)
6. Carlos Peralta Gallego (ESP)
7. Ioannis Drymonakos (GRE)
8. Louis Croenen (BEL)
Vi glæder os til at se Viktor give den endnu mere gas i aftenens semifinale, end ved de indledende heats her til formiddag. Semifinalen svømmes 20:03 dansk tid.
Om lidt gælder det vores anden Aalborg-svømmer Mie Ø. Nielsen, der skal i vandet til 100 ryg.
Følg dagens resultater her.
Viktor Bromer i aktion. Foto: Patrick Kraemer.