Ottendeplads til Viktor Bromer på 100 butterfly
21-05-2016 18:00:00:
Af: Anna Birkbak
Aalborg-svømmeren så ikke ud til at have mere at give af i aftenens finale, hvor han svømmer 53 sek. ligeud.
Det var ikke Viktor Bromers (Aalborg Svømmeklub) primære løb - langt fra - da han her til aften svømmede finale på 100 butterfly
Derfor var der heller intet pres på her til aften, da Viktor var ude i sin første sprintfinale i internationale sammenhænge. Løbet bar da også præg af, at det har været et langt mesterskab. Det bliver til en samlet ottendeplads i finalen i en tid på 53.00, en del langsommere end gårsdagens semifinale, hvor han svømmede 52.43.
Efter løbet fangede TV 2 Sport Viktor til en kort kommentar:
- Det var fandme mærkeligt, griner Viktor. Det var bare et virkelig dårligt løb, jeg havde ingen forventninger til det, og var slet ikke forberedt. Mit stævne var slut efter 200 fly, så jeg havde ikke sat mig op her til aften.
Viktor kan dog heldigvis tage sin flotte sølvmedalje med fra 200-meteren, og han nu begynde træningen frem mod OL for alvor.
Se alle resultater på mesterskabernes hjemmeside.
Foto: Patrick Kraemer.