Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

14
September
2024
14
September
2024

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


EM dag 6: Sølvmedalje til Mie Østegaard Nielsen i 50 m rygsvømning lørdag aften


21-05-2016 20:00:00:
Af: Anna Birkbak

Dansk Svømmeunion har udsendt pressemeddelelse for sjettedagen af EM i London.


Torsdag blev Mie Ø. Nielsen Europamester i 100 m rygsvømning og i aften, lørdag, nappede den 19-årige svømmer fra Aalborg så sølvmedaljen på den halve distance.


I tiden 27.77 lykkedes det Aalborgs Mie Ø. Nielsen at vinde sølv i 50 meter rygsvømning lørdag aften ved Europamesterskaberne på langbane i London. Dermed kan danskeren returnere til Danmark efter EM med to flotte medaljer i bagagen, da hun allerede har en guldmedalje i hus fra torsdagens finale på den dobbelte distance.
Eneste svømmer, som Mie ikke kunne hamle op med i aftenens 50 m rygsvømningsfinale, var Francesca Hallsall, England, som i tiden 27,57 både vinder guld og sætter mesterskabsrekord.


Bronzemedaljen svømmes hjem ligeledes af en englænder, Georgia Davies, i tiden 27.87.
Tillykke til Mie Ø. Nielsen med endnu en medalje ved disse mesterskaber, som bringer Danmark op på i alt seks medaljer indtil videre.

For 23-årige Viktor Bromer stod den lørdag aften på deltagelse i finalen i 100 m butterfly. Noget overraskende, at Aalborg-svømmeren kvalificerede sig til finalen på denne distance, som ikke er Viktor Bromers primære løb. Men med den flotte personlige rekordtid fredag aften i 52.43 sikrede danskeren sig finalepladsen som nummer otte.


Lørdag aften blev det atter til en ottendeplads for Aalborg-svømmeren i tiden 53.00. Guldmedaljen blev svømmet hjem af Laszlo Cseh, Ungarn, i mesterskabsrekordtiden 50.86. Sølv til Polens Konrad Czerniak i tiden 51.22 og endelig bronze til Frankrigs Mendy Metella i 51.70.

Danmark havde endnu en dansker i vandet lørdag aften i London Aquatics Centre, da Jeanette Ottesen (Vejle Svømmeklub Triton/NTC) fra indledende afsnit havde sikret sig en samlet andenplads og dermed semifinaleplads i 50 m fri i tiden 24.98.


I semifinalerne bliver den 28-årige dansker noteret for tiden 24.93 og kan se frem til morgendagens finale på distancen som fjerde hurtigste. Flot kæmpet af Jeanette Ottesen som ikke er 100 procent frisk lørdag. Vi krydser fingre for, at en god nattesøvn er det der skal til for at have danskeren helt klar, når finalen sættes i gang søndag aften.

Lørdag morgen svømmede også Mie Ø. Nielsen indledende 50 m fri. Her noteres danskeren for tiden 25.55, hvilket rækker til en samlet placering som nummer 18.

I morgen, søndag, er sidste konkurrencedag ved EM på langbane. Her har Danmark ikke nogen svømmere i konkurrence i indledende afsnit, men har til gengæld en rigtig spændende finale i vente i damernes 50 m fri, hvor vi glæder os til at følge Jeanette Ottesen.


Damernes 50 m fri finale er første løb på programmet søndag aften, som begynder klokken 17.00 dansk tid. Søndagens indledende afsnit begynder klokken 10.00 dansk tid.

For yderligere information kan sportschef i Dansk Svømmeunion, Lars Green Bach, kontaktes på mobil: 29 20 61 60.
Dansk Svømmeunion henstiller til, at pressen kontakter Lars Green Bach for interviews med svømmerne og således undlader at kontakte svømmerne direkte. 

Fakta om EM
Detaljeret program for de danske svømmere fremgår
her
Officiel eventside:
http://euroaquatics2016.london/
Resultater vil fremgå her.
Livestreaming på den officielle eventside kan følges
her.
 

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937



 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.