Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

29
Juni
2018
Svømning
SetteColli
Rom
30
Juni
2018
Svømning
DM Årgang Langbane
Bellahøj Svømmestadion
4
Juli
2018
Svømning
EM-junior langbane
Helsinki (FIN)

Glasgow International Swim Meet

 

 

FFN Golden Tour Paris

 

Tekst
Tekst


Masser af danske finaler ved fredagens Vienna International Swim Meet


27-05-2016 20:30:57:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

EM junior-holdet er i øjeblikket til stævne i Wien, som forberedelse frem mod EJM i juli, og fredagen har budt på masser af danske finaler.


I denne weekend er EM junior-truppen til Vienna International Swim Meet, som optakt til de Europæiske Juniormesterskaber 6. til 10. juli i Ungarn. Hele 25 svømmere er af sted, og allerede fredag aften har en del af de danske juniorer deltaget i finalerne.

 

Vi skulle ikke vente længe på de danske svømmere, da første finale i 400 medley allerede bød på tre af slagsen.

Katrine Bukh Villesen (Thisted Svømmeklub) svømmede sig til en 2. plads i tiden 4:56.39, mens Mia Steen Duus (Sigma Swim Birkerød) kunne indtage 4. pladsen med tiden 5:02.09. Helena Rosendahl Bach kunne i tiden 5:03.23 svømme sig til en 5. plads.

Og så var aftenens finaler skudt i gang.

 

I drengenes 400 medley finale var der også dansk deltagelse, hvor Mikkel Gadgaard (Esbjerg Svømmeklub) satte en stor PR med tiden 4:32.90. Hans PR har siden Danish Open lydt på 4:34.24, så han kunne dermed cutte lidt over halvandet sekund af tiden. Samtidig betød den flotte tid en 2. plads til Esbjerg-svømmeren.

 

I 50 fri for pigerne svømmede Julie Kepp Jensen (A6/JGI) 2. pladsen hjem i A-finalen i tiden 25.71, Emily Gantriis (Helsinge Svømmeklub) tog 5. pladsen i tiden 26.26, mens Karoline Barrett (Greve Svømmeklub/GTI) tog 6. pladsen med tiden 26.66. Karoline sætter dermed PR med 37/100.

I B-finalen kunne vi finde Lærke Toft Ruby (A6/Svømmeklubben Laksen) i tiden 27.42 og dermed en samlet 13. plads.

 

100 bryst for pigerne bød på to danske svømmere i finalen, da Josefine B. Pedersen (VAT-CPH/MK31) endte på en samlet 5. plads med tiden 1:13.11, mens Jessica Yu Mortensen (Lyngby Svømmeklub) svømmede sig til en samlet 12. plads med tiden 1.14.88.

 

I drengenes 100 bryst gjaldt det blandt andre juniorrekordholderen på distancen Tobias Bjerg (AGF Svømmeafdeling), der svømmede 2. pladsen hjem i tiden 1:03.09 og dermed 88/100 fra rekorden. I samme finale endte Philip Greve (Farum Svømmeklub) på en 4. plads med tiden 1:03.72.

 

I finalen efter kunne man igen finde en del danskere, da hele tre piger havde kvalificeret sig til 200 ryg finalen. Her endte Victoria Bierre (Gladsaxe Svøm GSC) på en samlet 2. plads med tiden 2:20.12 og Emilie Falbe-Hansen (Gentofte Svømmeklub) på en samlet 4. plads med tiden 2:21.70. Her kunne Svømmeklubben Triton Ballerups Katrine B. Hansen svømme den samlede 10. plads i B-finalen hjem 2:23.04.

 

I drengenes 200 ryg finale kunne den første danske guldmedalje svømmes hjem, da Andreas Kaas Elmgreen (Lyngby Svømmeklub) lagde de fire banelængder bag sig i tiden 2:05.16.

 

400 fri hos pigerne blev næsten en fuldstændig rød-hvid finale. Kun to svømmere skilte sig ud, under finalen, hvor man derfor kunne finde hele seks danskere. Josephine Holm (Svømmeklubben Kvik Kastrup) kunne svømme den anden danske guldmedalje hjem i tiden 4:21.10.

Katrine Bukh Villesen svømmede her sin anden sølvmedalje hjem i tiden 4:22.54.

Amalie Søby Mortensen (Herning Svømmeklub) indtog en 3. plads i tiden 4:23.53, mens Signe Bro (Lyngby Svømmeklub) snuppede 5. pladsen med tiden 4:26.09.

Helena Rosendahl Bach (Holstebro SvømmeClub) svømmede tiden 4:29.01, hvilket bød på en 7. plads, mens Freja Gram (Gladsaxe Svøm GSC) endte på en 8. plads med tiden 4:30.46.

 

Også på drengenes side var der dansk deltagelse i disciplinen. Mikkel Gadgaard og Giano Grillo (Hovedstadens Svømmeklub) hoppede i bassinet til finalen og endte henholdsvis på en 4. plads og 7. plads med tiderne 4:06.46 og 4:10.84.

 

De sidste to finaler med dansk deltagelse denne aften var 100 fly. På pigernes side var Merete Toft Jensen (Holstebro SvømmeClub), Karoline Barrett og Cecilie Wiuff (Herlev Svømning) i aktion. Dette bød på en 2. plads til Merete i 1:01.14, 6. plads til Karoline i 1:02.82 og 8. plads til Cecilie i 1:03.21.

Hos drengene var kun Mikkel-Emil Rosenbom (Lyngby Svømmeklub) i aktion, og her blev det til en samlet 4. plads med tiden 55.74.

 

Der har derfor været en del dansk deltagelse ved fredagens finaler, og vi er nu godt i gang. Stævnet gælder for juniorerne om at forberede sig til EM junior, hvor de skal ud og konkurrere i de samme discipliner, som de vil til sommeren mesterskab, og samtidig får de rig mulighed for at prøve den internationale konkurrence af.

 

I morgen dækker vi også lørdagens finaler her på SvømmeSport, hvor vi håber på endnu mere god dansk svømning.

 

Du kan finde alle fredagens resultater her



Se de seneste nyheder

22-06-2018 09:34:00

Rikke Møller Pedersen er netop blevet bachelor og fortæller her om sine gode erfaringer med at være studerende og elitesvømmer på samme tid.
 

 
19-06-2018 20:08:00

NTC-cheftræner, Martin Truijens godkender de danske præstationer under Mare Nostrum, hvor det blev til flere danske podieplaceringer.

 
17-06-2018 16:39:00

Roskilde Fjord dannede rammerne om årets afholdelse af DM på 5 kilometer i åbent vand, der blev svømmet tidligere i dag. 

 
11-06-2018 21:00:00

Lærke Ruby begyndte at svømme Open Water tilbage i 2014. I år skal hun for tredje gange deltage ved det Europæiske Juniormesterskab for Juniorer i Open Water. Målet er klart. Hun drømmer om at blive en af Danmarks bedste. 

 
08-06-2018 08:55:00

Samtidig indstiller klubben samarbejdet med sportschef Ricki Clausen. Læs klubbens udsendte pressemeddelelse her.