Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

27
April
2018
Svømning
Ullbergstrofén 2018
Göteborg
4
Maj
2018
Svømning
Hjørring Park Vendia Swim Cup 2018
Vandhuset Park Vendia Hjørring
7
Maj
2018
Svømning
Landsholdet
Gloria Tyrkiet

Antwerp Diamond Speedo Race

 

FFN Golden Tour Paris

 

Tekst
Tekst


Sportschefens Klumme - nyt tiltag på SvømmeSport


04-08-2016 13:15:00:
Af: Nora Thomsen

Lars Green Bach vil i fremtiden bringe artikler om løst og fast inden for svømmesporten under banneret "Sportschefens Klumme" her øverst på SvømmeSports hjemmeside. 


Der vil være tale om artikler, som omhandler såvel dansk som international sport - og altid med afsæt i dansk svømmesport. 
Artiklerne vil blive bragt løbende. Når der er nyt fra sportschefen vil artiklerne også fremgå som nyheder her midt på siden. Under banneret vil du altid kunne se en oversigt over tidligere skrevne klummer.

Vi lægger ud allerede her med sportschefens klumme: "Svømmesportens indhold og identitet - fra Herning til Rio".
God fornøjelse.
 

Svømmesportens indhold og identitet – fra Herning til Rio

3. juli kunne vi sætte punktum for årets åbne danske mesterskaber på langbane med Sigma Swim som vinder af mesterskabernes klubkonkurrence. Herning Svømmeklub – med Birgit Mehlsen og Torben Svane i spidsen – var krumtappen i en vellykket afvikling gennem alle fire stævnedage i Hernings flotte svømmehal. Fire dage med afveksling mellem intense konkurrencer mellem svømmerne om mesterskaber og placeringer på den ene side og fælleskaber på kryds og tværs på den anden. Svømmere, trænere, ledere, officials og lokale arrangører var sammen om at give svømmesporten indhold og identitet.. For svømmesporten skabes af alle disse engagerede mennesker – deres fortællinger og handlinger. Det, hvad enten det drejer sig om det sportslige og konkurrencerne i bassinet, anerkendelse af dommer- og officialsindsatsen, eller det handler om diskussioner om svømmesportens strukturer og indhold på bassinkanten. De fortællinger og handlinger vi hver især bidrager med aflejrer værdier og normer, der både har positiv og negativ effekt. De skaber den kultur, der eksisterer i svømmesporten og har betydning for hvad vi kan. Enkeltvis og tilsammen.
 

Mesterskabet i Herning var på mange måde et godt billede på den eksisterende kultur i dansk svømmesport. Det var utrolig opmuntrende endnu en gang at opleve det store engagement, der over en bred kam kom til udtryk fra alle de involverede. Et engagement der i sit udgangspunkt bunder i ønsket om at gøre dansk svømmesport så godt og stærkt som muligt.
 

Mangfoldigheden af ideer og holdninger er stor – hvilket jeg kun kan bifalde. For mangfoldighed er en forudsætning for innovation at fremtidige løsninger. Ved at udfordre, udforske og være nysgerrig på hinandens forskellige idéer og handlinger, skaber vi efter min mening det bedste grundlag for, at vi kan forbedre vores måde at gribe tingene an på, når tiden er til det. Samtidig forudsætter en innovativ kultur mod og åbenhed. Mod hos den træner eller klub, der ønsker at træde andre stier end de gængse og prøve nye idéer af – og mod fra omverdenen til at anerkende dette brud med vanetænkningen. Åbenhed fra omverden til at udfordre, udforske og være nysgerrig herpå – samt åbenhed hos den pågældende træner eller klub til at lade sig forstyrre af omverdenens input.
 

Jeg håber, at vi gennem vores fortællinger og handlinger kan styrke den innovative kultur i dansk svømmesport i årene der kommer. Også selvom det kan være bøvlet og besværligt. Det synes jeg, at det stærke engagement i svømmesporten fortjener, og jeg vurderer, at vi derigennem vil have langt bedre mulighed for at lykkes med at nå nye fælles ambitioner. For det er nemlig ikke altid, at de bedste løsninger for dansk svømmesport findes på en konference i USA eller Australien. Det kan være de er at finde i naboklubben eller hos kollegaen i den anden ende af landet.
 

OL i Rio venter, som det er de fleste bekendt, lige om hjørnet, og den absolut sidste nedtælling er i gang. Alle 15 danske OL-svømmere er i gang med de sidste forberedelser til det, der forhåbentligt bliver en fantastisk spændende og begivenhedsrig uge for alle os, der holder så uendeligt meget af svømmesporten (og så vil jeg i denne omgang undlade at kommentere på doping og andre negative historier i den internationale sportsverden). OL er i den grad et eksempel på, hvordan fortællinger og handlinger skaber en kultur. Både på godt og på ondt. På trods af alverdens problemer og konflikter mødes mennesker fra hele verden til en bred mangfoldighed af sportskonkurrencer. Ja, tænk engang. Selv konfliktplagede lande som Syrien og Irak vil have svømmere til start. Hvor må det da være et helt fabelagtig pusterum fra hverdagens frygteligheder, for de atleter og trænere, der deltager. Fantastisk, at de her kan være en del af et større fællesskab og sammen om sporten alt taget i betragtning.
 

Med en stærk fortælling om olympisme og fællesskab på tværs af landegrænser, med mottoet ”Citius, Altius, Fortius” (hurtigere, højere, stærkere), samt en fortælling, der bygger på sportens grundlæggende egenværdi, har selve idéen vist sig særdeles stærk og bæredygtig. Også selvom konkrete handlinger i olympisk sammenhæng ikke altid har vist sig lige så bæredygtige...
 

Ligesom i Herning vil vi opleve afveksling mellem intense konkurrencer mellem atleterne på den ene side, og fælleskaber på kryds og tværs på den anden. ”Blot” i en helt anden kontekst og under en meget større bevågenhed og en helt anden form for pres. Hertil vil alt dette foregå under hvad, der for os danskere, er uvante forhold og vilkår. Det kræver sin svømmer, at kunne håndtere alt dette og komme igennem til den anden side med ekstraordinære resultater i bagagen. Modige som de er, vores danske OL-svømmere, er deres fortællinger og handlinger for at opnå det bedst mulige olympiske lege for Danmark også med til at skabe dansk svømmesport. Deres engagement – tilsammen og enkeltvis – bidrager til dansk svømmesports kultur. Uanset hvilken placering de så ender med at få, er de hver og en med til at give svømmesporten indhold og identitet ved at repræsentere hele Danmark under de olympiske svømmekonkurrencer. Og for det fortjener de vores største respekt! 
 

#All for Rio – #All for Danmark – #All for svømning.     

 

Lars Green Bach er sportschef i Dansk Svømmeunion og skriver om såvel dansk som international sport – med afsæt i dansk svømmesport. Klummen er udtryk for sportschefens egen holdning.



Se de seneste nyheder

22-04-2018 11:29:46

 

Aalborg Svømmeklub deltager med 13 svømmere til DM i basinlivredning, der afholdes i dag, søndag den 22. April, på Bellahøj Svømmestadion. 

 
22-04-2018 11:26:05

Til søndagens DM i indendørs konkurrencelivredning deltager Ronnie Dalsgaard fra KL SLSC. Målsætningen for stævnet er at kvalificere sig til sommerens VM og at sætte to Masters Verdensrekorder. 

 
21-04-2018 08:41:00

Pressemeddelelse: For andet år i træk kunne Helsingør Svømmeklub lade sig hylde som Årets Klub

 
20-04-2018 23:27:00

Andenholdstræner i Esbjerg Svømmeklub, Kris Wesselink, har sine svømmeres udviklingsproces i fokus ved weekendens Vestdanske Årgangsmesterskaber.

 
19-04-2018 22:49:50

Pressemeddelelse: Aalborg Svømmeklub, Aalborg Kommune, Elitesport Aalborg og Dansk Svømmeunion indgår en partnerskabsaftale som en del af det langsigtede mål om at fremme vilkårene for international high performance og den dertil hørende talentudvikling i dansk svømmesport.