Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

29
August
2020

Euro Meet

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


Hollandsk toptræner og forsker bliver ny cheftræner på det Nationale Træningscenter i svømning


10-10-2016 09:31:00:
Af: Nora Thomsen

Martin Truijens er navnet på Dansk Svømmeunions kommende cheftræner på NTC. 


Pressemeddelelse, udsendt af Dansk Svømmeunion i dag, mandag, den 10. oktober:

Dansk Svømmeunion har indgået aftale med Martin Truijens om stillingen som cheftræner på det Nationale Træningscenter (NTC) i Bellahøj Svømmestadion i København per 1. januar 2017.

 

Martin Truijens kommer fra en lignende stilling som træner på det nationale træningscenter i Amsterdam gennem 12 år. I den periode har han været træner for 13 forskellige svømmere ved de seneste tre olympiske lege, og hans svømmere har vundet mere end 60 medaljer ved forskellige internationale mesterskaber. Blandt dem svømmere som Inge Dekker, Sebastiaan Verschuren og Femke Heemskerk. Sideløbende hermed har Martin Truijens arbejdet med sportsvidenskab på Vrije Universiteit i Amsterdam, og blandt andet færdiggjort en Ph.d. om højdetræning i svømning.

Sportschef i Dansk Svømmeunion Lars Green Bach ser meget frem til at få Martin Truijens med på holdet i Sportsafdelingen – til at stå i spidsen for NTC og til at være med til at implementere den nye sportslige strategi og handleplan ”Fra stolte resultater til nye fælles ambitioner”.

- NTC har gennem en lang årrække haft en betydende rolle for dansk svømmesports internationale resultater, og NTC indgår også som et centralt element i vores fremtidige ambitioner. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi har kunnet indgå en aftale med Martin Truijens om stillingen som NTC-cheftræner, siger Dansk Svømmeunions sportschef Lars Green Bach og fortsætter:

- Martin har en unik profil som både træner på højeste internationale niveau og som forsker. Jeg er derfor meget fortrøstningsfuld i forhold til, at vi med Martin i spidsen for NTC, og i et tæt samarbejde med Team Danmark og andre partnere, kan nå vores ambition om et NTC med et innovativt verdensklasseprogram for vores svømmere. Derved kan vi samtidig styrke NTC’s rolle som et flagskib for international elitesvømning i Danmark.

Om sit skifte fra hollandsk til dansk svømning udtaler Martin Truijens selv:

- Jeg har arbejdet med hollandsk svømmesport i de seneste 12 år, og kan se tilbage på en fantastisk periode, hvor jeg har haft mulighed for at udvikle mig selv både som træner og som coach. Jeg er meget taknemmelig over de svømmere og kollegaer, som jeg har haft mulighed for at arbejde sammen med gennem perioden, lyder det fra Martin Truijens som fortsætter: 

- I Danmark ser jeg meget frem til at være med til at videreudvikle det danske NTC sammen med svømmere, kollegaer, Team Danmark og dansk svømmesport i det hele taget. Der bliver meget nyt at sætte sig ind i, men jeg kan mærke, at tidspunktet er det helt rigtige for mig og for min familie med. Jeg ser meget frem til de nye udfordringer som venter, og når først vi har fået adresse i Danmark, vil jeg glæde mig til at gøre mit til at sikre en fortsat succes for dansk svømmesport.

Direktør i Team Danmark, Lone Hansen, glæder sig over nyheden og de nye kompetencer, der med Martin Truijens tiltrædelse tilføres dansk svømmesport:

- Det siger noget om dansk svømnings høje internationale niveau, at det endnu engang er lykkedes at tiltrække en international højt respekteret toptræner. Martin Truijens har ud over sin trænerekspertise også erfaring fra forskningsverdenen. Det er godt set af Dansk Svømmeunion at finde en cheftræner til det Nationale Træningscenter i København, der kan koble elitesport og ny viden fra den seneste forskning. Det kan være med til at udvikle de danske svømmere til et endnu højere niveau de kommende år, siger Lone Hansen.

Fredag den 11. november vil der, i forbindelse med Danmarksmesterskaberne på kortbane for juniorer i Bellahøj Svømmestadion, være lejlighed til at hilse på Martin Truijens i Danmark for første gang. Omkring årsskiftet flytter han til Danmark med sin familie. 

For yderligere information kan sportschef Lars Green Bach kontaktes på mobil: 29 20 61 60.


Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937





 

Se de seneste nyheder

02-07-2020 15:27:52

Sportsafdelingen orienterer om den seneste tids sportslige nyheder.

 
02-07-2020 10:18:50

Sportsafdelingen har udtaget landsholdsbruttogrupperne for sæson 2020/2021.

 
01-07-2020 10:17:38

Konkurrencetrænere bør udnytte træningspotentialet i åbent vand, mener FINA-dommer.

 
30-06-2020 07:57:20

Erfaren åbent vand-svømmer fortæller, hvad du skal være opmærksom på som ny åbent vand-svømmer.

 
29-06-2020 14:21:31

Den lange pause væk fra indendørs-svømning gør det oplagt for konkurrencesvømmere at svømme i åbent vand.