Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
16-01-2020 08:41:00
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

31
Januar
2020

Euro Meet

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


”Det er altid sjovt at konkurrere, når niveauet er højt”


03-11-2016 16:15:00:
Af: Johanne Tolstrup

AGF-udspringeren Martin Bang Christensen er en af de to udspringere, som skal deltage ved dette års juniorverdensmesterskaber i udspring i Kazan, Rusland. Læs med her, når Martin fortæller om, hvad han har gjort for at blive fuldstændig klar.


Fra den 25. november til den 5. December 2016 går det løs ved verdensmesterskaberne for juniorer i udspring i Kazan, Rusland, som er det helt store højdepunkt for de danske udspringere Martin Bang Christensen (AFG Udspring) og Andreas Sargent Larsen (Lyngby Udspringsklub). Den danske duo er netop hjemvendt fra træningslejr i Plymouth samt træningssamling i Lyngby og i den forbindelse har SvømmeSport fanget Martin Bang Christensen til en snak om forberedelse, træning og forventninger frem mod VJM:

 

- Mit mål med træningslejren var, at jeg skulle lære et nyt spring fra 10-meter. Det er netop det spring, som jeg skal bruge til VJM, så det var det, som der var fokus på og som der blev brugt rigtig meget tid på, fortæller Martin.

 

- Jeg fik det nye spring lavet, og det gik meget godt, så nu føler jeg mig meget mere klar til VJM. I Lyngby var der meget mere fokus på 1-meter og 3-meter. Jeg kan mærke, at mit niveau efter denne weekend er blevet lidt bedre, og det er kun positivt, fortsætter Martin.

 

Selvom om VJM i øjeblikket fylder rigtig meget for Martin, så er der også andre ting, som den unge udspringer skal holde fokus på:

 

- Udover VJM er der fokus på, at jeg blive senior næste år, og det betyder, at jeg skal lære et nyt spring på 10-meter. Når man er senior skal man stå på hænder på 10-meteren, og det mangler jeg at kunne. Jeg har ca. 4 måneder til at lære det, fordi der skal jeg til min første konkurrence som senior på netop 10-meteren. Det er et nyt spring, som jeg er ret nervøs for, men det er en del af sporten. Man skal være lidt nervøs, for at det er sjovt, fortæller Martin.

 

Martin lægger ikke skjul på, at han glæder sig rigtig meget til at prøve kræfter med et juniorverdensmesterskab og ikke mindst til at konkurrere på højt internationalt niveau:

 

- Det er mit første VJM, så jeg er rigtig spændt. Jeg glæder mig til at se alle de bedste junior-springere fra hele verden. Det er altid sjovt at konkurrere, når niveauet er højt, slutter Martin af.  

 

Martin Bang Christensen er ved at være klar til VJM.

Foto: Privat, arkivfoto.

 

SvømmeSport følger naturligvis med i udspringsdrengenes VJM og holder siden her opdateret Martin og Andreas’ resultater.

 

Mange tak til Martin for interviewet!




Tags: Udspring

 

Se de seneste nyheder

24-01-2020 12:19:00

I en pressemeddelelse fremgår det, at klubben har styrket både sin svømmeskole med en svømmefaglig chef og talentudviklingen med tilknytning af Caroline Lindborg, som kommer til klubben med stor passion og viden om svømning.

 
22-01-2020 13:26:00

Partnerskabet skal blandt andet være med til at styrke setuppet omkring de bedste svømmere i Sigma Swim, kompetenceudvikle trænerne samt bidrage til udvikling af samspillet mellem træningsmiljøerne i området om den lokale talentudvikling. 
 

 
20-01-2020 09:16:00

Bliv bedre til at støtte dit barn og få gode råd med hjem når Janne R. Mortensen, Mental Motion, kommer med oplæg herom ved DM Årgang i Gladsaxe.

 
16-01-2020 08:41:00

Vi har en god nyhed til alle forældre til unge talenter i dansk svømmesport.

 
13-01-2020 09:40:00

Den nye træner har en spændende ”atletprofil” at byde ind med i trænerteamet og er samtidig den første kvindelige træner på NTC.