Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

21
December
2018
Svømning
Dutch Open Swimming Championships
Tilburg
25
Januar
2019
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
26
Januar
2019
Svømning
Limfjords Cup 2019
Struer Energi Park

NM & NM-Junior 

 

Tekst
Tekst


”Det er super fedt at være udtaget til mit andet VKM”


25-11-2016 11:10:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Sarah Bro er en af de 16 svømmere, der stiller til start ved VM kortbane i Canada om små to uger. Hør her lidt om hendes mål og forventninger til stævnet.


Fra den 6. til den 11. december finder VM kortbane sted i Windsor, Canada, og det bliver med deltagelse fra 16 danske svømmere. For Holbæk Svømmeklub/NTC’s Sarah Bro bliver det anden gang, at hun deltager ved et VM kortbane, og her fortæller hun lidt om forventningerne til stævnet.

 

Efter et veloverstået OL i sommers glæder 96’eren sig nu til at komme ud og give den gas igen ved endnu et internationalt mesterskab.

 

- Det er super fedt at være udtaget til mit andet VKM. I Doha 2014 blev jeg subjektivt udtaget, da jeg svømmede et par 1/100 over kravet. Denne gang tog jeg kravtiden ved EKM sidste år, og det har været rart, at jeg lige kunne lande efter OL og finde mig tilrette i mit "nye liv" uden skole.

 

- Jeg forventer, at vi får nogle vildt sjove dage med en masse grin og god stemning, og at vi formår at stå sammen som et hold, fortæller Sarah.

 

Ved VM skal hun svømme 100 og 200 ryg, men udover det, har hun også hørt et par rygter om, at hun måske skal være en del af 4x200 fri-holdkappen, der forhåbentlig kan have finalepotentiale på både damernes og herrernes side.

 

- Jeg jeg hørt en lille fugl synge om, at jeg også skal svømme 4x200 fri - og endda med min søster. Det bliver så fedt!

 

Og når Sarah stiller til start ved sine individuelle løb, er det ikke med så store forhåbninger til tiderne og placering, men i stedet for vælger hun at fokusere på noget lidt andet.

 

- Jeg har ikke sat nogle mål i forhold til placeringer, da det afhænger af en masse andre piger, og det er derfor ude af min kontrol. Til dette VM vil jeg prøve at distancere mig lidt fra et mål baseret på tider, men i stedet fokusere på processen i løbet - altså hvordan det svømmes. Jeg ved, at vi har trænet godt og hårdt, og hvis løbet bliver svømmet rigtigt, er jeg sikker på, at det bliver en tid, jeg kan være stolt over, fortæller Sarah.

 

Om den internationale konkurrence, som de danske svømmere nu igen skal ud i, fortæller hun:

 

- Jeg synes altid, det er sjovt, at være til internationale stævner og få noget ekstra konkurrence. Selvom nogle af topprofilerne ikke stiller til start ved dette VKM, er jeg sikker på, at der nok skal blive svømmet super hurtigt alligevel. Jeg har også fået mange nye venner fra andre lande under OL, så jeg glæder mig også til at følge med i, hvordan de gør det ved stævnet, udtaler Sarah og afslutter:

 

- Dette VKM skal bruges til at komme ud og have det sjovt og svømme om kap - for det er jo det, det hele drejer sig om. Jeg starter nedtrapningen lige om lidt, og jeg glæder mig simpelthen så meget. Derudover glæder jeg mig enormt meget til at se de svømmere, der til dagligt svømmer i USA, og jeg har aldrig været i Canada, så det glæder jeg mig også til at se og opleve.

 

Mange tak til Sarah for interviewet.

 

Du kan læse meget mere om dette års VM kortbane i SvømmeSports tidligere nyhed her, hvor du også kan se en liste over de 16 udtagede svømmere. 

 

Foto: Patrick Kraemer.




Tags: VMK2016

 

Se de seneste nyheder

14-12-2018 12:37:00

DM for hold 2018 begynder i dag fredag og der konkurreres på livet løs i flere svømmehaller frem til søndag, hvor det endelige resultat foreligger.

 
13-12-2018

De danske svømmere, der deltog ved NM og NM Junior i weekenden leverede stribevis af flotte præstationer.

 
12-12-2018 12:00:00

Canadiske Dean Boles har valgt at stoppe som landstræner for de danske svømmere med udgangen af 2018.  

 
10-12-2018 19:45:00

Prisen gik til Bruno Martiri, som har taget et langt sejt træk for sporten i klubben i 30 imponerende år.

 
10-12-2018 12:25:00

Lørdag havde få danske starter, mens søndag blev dagen, hvor Danmark tog yderligere tre podieplaceringer i form af to bronzemedaljer og en sølvmedalje.