Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

21
December
2018
Svømning
Dutch Open Swimming Championships
Tilburg
25
Januar
2019
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
26
Januar
2019
Svømning
Limfjords Cup 2019
Struer Energi Park

NM & NM-Junior 

 

Tekst
Tekst


”Jeg topper fuldt til VM”


27-11-2016 15:15:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Med udtagelse i både holdkappen 4x200 fri og individuelt i 400 fri er Frans Johannessen klar til at komme ud og give den gas på den internationale scene ved VMK.


Med kun halvanden uge til VM kortbane i Windsor, Canada kan endnu en af vores danske VM-svømmere denne søndag eftermiddag fortælle lidt om sine forventninger til stævnet. I dag byder VM-optaktsinterviewet nemlig på Svømmeklubben Triton Ballerups Frans Johannessen, der først var udtaget med henblik på at stille til start ved holdkappen 4x200 fri, men nu også får lov til at give den gas individuelt på 400 fri.

 

Og Frans glæder sig til at komme ud på den internationale scene endnu en gang og forhåbentlig gøre det ekstra godt ovenpå en masse hård træning.

 

- Mine forventninger til stævnet er at sætte PR i 400 fri. Den 8. december er det fem år siden, at jeg sidst satte personlig rekord på 400 fri, så en PR der ville være perfekt for mig, fortæller Frans og fortsætter om træningen op til stævnet:

 

- Træningen har set hård ud. Jeg har trænet rigtig meget og trænet hurtigere, end jeg har gjort før. Og som noget nyt under DKM, valgte Morten (Marstrand, træner i Svømmeklubben Triton Ballerup red.), at vi skulle træne hen over stævnet, og bruge det som ekstra træning. Så jeg skulle ligge over 10 km. per dag og havde en lille serie om morgenen og en kort indsvømning om aftenen, for at være lidt klar til finalerne.

 

- Jeg svømmede stadig overraskende hurtigt i en del løb, og satte flere PR, end jeg lige havde forventet. Så alt i alt har min træning kørt godt, og jeg håber, at jeg kan ramme nedtrapningen ordentligt til VM.

 

Og det er jo heller ikke første gang, at Frans deltager ved VMK. Da Doha i 2014 var værter for det internationale mesterskab, stillede han nemlig også til start i 4x200 fri, og derfor håber han på i år at kunne trække på sine erfaringer derfra.

 

- Det var en kæmpe oplevelse i 2014, og jeg tror, at jeg kan bruge min erfaring til at have lidt ro i kroppen og bare glæde mig til at give den max gas, fortæller han og fortsætter om det blandede hold af nye og gamle svømmere, der skal med:

 

- Det er fedt, at der er kommet så mange nye med. Det åbner op for udvikling i dansk svømning. Jeg tror også, at det giver en fed stemning, når der er mange, der aldrig har prøvet det før.

 

Da Frans til sidst bliver stillet spørgsmålet ”Hvad er det allerfedeste ved at være udtaget til VM?”, er svaret:

 

- Det fedeste er konkurrencen eller at blive udfordret og blive testet ud over mine egne evner. Samtidig elsker jeg at komme til internationale stævner og se de store stjerner. Det er super fedt at se dem svømme og lære af det. Jeg glæder mig til at svømme mod nogle på mit niveau, eller lidt bedre, som forhåbentlig kan presse mig og få mig til at bryde nogle grænser.

 

- Jeg er meget glad for udtagelsen! Det viser bare, hvor langt jeg er kommet på kort tid. Nu skal jeg bare holde skruen i vandet og klø på, så skal det hele nok blive godt, fortæller Frans og slutter af:

 

- Jeg topper fuldt til VM. Det var ikke et ”do or die” at komme med til VM. Mit store mål er EKM næste år, og alt internationalt inden EKM er små processer for at få det perfekte EKM. 

 

Tak til Frans for interviewet!

 

Du kan finde meget mere information om stævnet i Dansk Svømmeunions pressemeddelelse eller på FINA’s hjemmeside.  

 

Frans Johannessen.




Tags: VMK2016

 

Se de seneste nyheder

14-12-2018 12:37:00

DM for hold 2018 begynder i dag fredag og der konkurreres på livet løs i flere svømmehaller frem til søndag, hvor det endelige resultat foreligger.

 
13-12-2018

De danske svømmere, der deltog ved NM og NM Junior i weekenden leverede stribevis af flotte præstationer.

 
12-12-2018 12:00:00

Canadiske Dean Boles har valgt at stoppe som landstræner for de danske svømmere med udgangen af 2018.  

 
10-12-2018 19:45:00

Prisen gik til Bruno Martiri, som har taget et langt sejt træk for sporten i klubben i 30 imponerende år.

 
10-12-2018 12:25:00

Lørdag havde få danske starter, mens søndag blev dagen, hvor Danmark tog yderligere tre podieplaceringer i form af to bronzemedaljer og en sølvmedalje.