Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
24-04-2018 21:47:00
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

27
April
2018
Svømning
Ullbergstrofén 2018
Göteborg
4
Maj
2018
Svømning
Hjørring Park Vendia Swim Cup 2018
Vandhuset Park Vendia Hjørring
7
Maj
2018
Svømning
Landsholdet
Gloria Tyrkiet

Antwerp Diamond Speedo Race

 

FFN Golden Tour Paris

 

Tekst
Tekst


”Det har været et rigtig godt år”


29-12-2016 17:30:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

JGI/A6’s Julie Kepp Jensen har haft et utrolig flot år 2016. Her evaluerer hun lidt på året der gik og ser frem mod det nye år, der byder på flere spændende mesterskaber.


Der er nu ikke længe til, at kalenderen viser 2017, og i den forbindelse har SvømmeSport snakket med én af de svømmere, der har gjort det utrolig godt i 2016. Julie Kepp Jensen fra JGI/A6 har nemlig haft et år med masser af opture med blandt andet OL-debut, og her evaluerer hun derfor lidt på året, der snart er omme og fortæller samtidig lidt om forventningerne til 2017.

 

Om året der gik, fortæller Julie først og fremmest:

 

- Det har været et rigtig godt år! Det har jo været min internationale debut ved både EM Langbane, VM Kortbane og ikke mindst de Olympiske Lege! Derudover har jeg flyttet mit niveau yderligere, hvilket tegner rigtig godt for fremtiden.

 

- Der er sket rigtig mange særlige ting i løbet af året, men jeg husker især tilbage på holdkappen fra EJM, hvor vi vandt den første holdkap guldmedalje til Danmark nogensinde ved EJM. Men det største har uden tvivl været at deltage ved mit første OL! Det var en kæmpe oplevelse, som har givet utrolig meget motivation til de næste fire års træning, uddyber Julie.

 

Udover EJM og OL deltog JGI/A6-svømmeren i denne måned ved VM kortbane i Windsor, Canada, hvor hun for første gang nogensinde fik muligheden for at deltage ved individuelle løb ved et stort internationalt mesterskab. Om den oplevelse fortæller Julie:

 

- VM Kortbane var mit første verdensmesterskab og det første internationale mesterskab uden for Europa, hvor jeg havde flere individuelle løb og ikke kun en enkelt holdkap som til OL. Derudover var det rigtig dejligt, at jeg fik min træner med på turen, så vi sammen kunne snakke om, hvad vi skulle hjem og forbedre inden den næste topning.

 

Nu gælder det så 2017, hvor Julie kan se frem til endnu flere spændende oplevelser:

 

- Mit 2017 kommer til at bestå af lidt forskellige invitationsstævner i løbet af vinteren/foråret, sluttende med Danish Open, som jeg skal bruge til kvalifikationsstævne. Sommeren kommer til at bestå af internationale mesterskaber alt efter, hvad jeg kvalificerer mig til. Efteråret/vinteren består primært af en masse træning, og så håber jeg selvfølgelig, at jeg kan komme med til EM Kortbane.

 

- Mit store mål er at fortsætte min udvikling, og blive ved med at forbedre mig - både til træning og i konkurrencer. Min største topning til sommer bliver EM Junior i Israel, da jeg gerne vil nyde mit sidste juniorår. Hvad der sker resten af sommeren kommer an på, hvilke muligheder der ellers opstår, uddyber hun og fortsætter om forventningerne til det nye år:

 

- Jeg ser rigtig meget frem til at blive færdig med mit første skoleår i gymnasiet, som jeg har valgt at tage som en normal førsteårsstuderende. Det betyder, at jeg får en del færre timer pr. uge de sidste tre år i gymnasiet, så jeg på den måde kan koncentrere mig endnu mere om svømningen. Ellers er planen bare at fortsætte den gode udvikling og fortsætte med at blive bedre teknisk, fysisk og mentalt.

 

Samtidig byder 2017 på EM kortbane i København, når Royal Arena åbner op for mesterskaberne fra den 13. – 17. december. Et mesterskab som mange glæder sig til – både svømmere og fans, og om det udtaler Julie afsluttende:

 

- Det bliver fantastisk at få et internationalt mesterskab på hjemmebane, som jeg håber meget på at kvalificere mig til. Det er jo meget specielt, at alle ens venner og familie kan komme ind og se mig svømme!

 

Mange tak til Julie for interviewet!

 

Her på SvømmeSport ønsker vi alle et rigtig godt nytår, og vi glæder os til mange flere svømmeoplevelser med resten af SvømmeDanmark i det nye år!

 

Julie Kepp Jensen ved OL i Rio i sommers. Foto: Patrick Kraemer.



Se de seneste nyheder

24-04-2018 22:00:00

Der er stadig åbent for tilmelding til første udgave af holdstævnet i september 2018.

 
24-04-2018 21:47:00

De danske juniorsvømmere, der til sommer skal repræsentere Danmark til EM Junior 2018, er rejst til Norge, hvor de skal uddannes og rystes sammen.

 
22-04-2018 11:29:46

 

Aalborg Svømmeklub deltager med 13 svømmere til DM i basinlivredning, der afholdes i dag, søndag den 22. April, på Bellahøj Svømmestadion. 

 
22-04-2018 11:26:05

Til søndagens DM i indendørs konkurrencelivredning deltager Ronnie Dalsgaard fra KL SLSC. Målsætningen for stævnet er at kvalificere sig til sommerens VM og at sætte to Masters Verdensrekorder. 

 
21-04-2018 08:41:00

Pressemeddelelse: For andet år i træk kunne Helsingør Svømmeklub lade sig hylde som Årets Klub