Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

29
Juni
2018
Svømning
SetteColli
Rom
30
Juni
2018
Svømning
DM Årgang Langbane
Bellahøj Svømmestadion
4
Juli
2018
Svømning
EM-junior langbane
Helsinki (FIN)

Glasgow International Swim Meet

 

 

FFN Golden Tour Paris

 

Tekst
Tekst


Hvem skal vinde prisen som Årets Klub 2017?


20-01-2017 15:15:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz

Tre svømmeklubber kæmper om prisen som Årets Klub ved Dansk Svømme Award 2017, hvor du kan komme med og opleve festlighederne helt tæt på! Læs mere her.


Hele ni priser skal overrækkes den 1. februar i Cirkusbygningen, når Dansk Svømme Award 2017 løber af stablen. En af de priser er Årets Klub, og her kæmper tre klubber om titlen.

Prisen går til en af Dansk Svømmeunions medlemsklubber, der med et projekt, aktivitet eller et initiativ på inspirerende vis er med til at styrke, udvikle eller nytænke klublivet i Dansk Svømmeunion.

I nyheden her kan du læse mere om nominereringerne af de tre klubber.

 

Helsingør Svømmeklub

Helsingør Svømmeklub er nomineret blandt andet på baggrund af deres gode samarbejde med kommunerne, skolerne og uddannelsesinstitutionerne både i forhold til nyere svømmere og talentudvikling.

I 2016 overtog klubben al skolesvømning i Helsingør Kommune, hvor eleverne nu modtager undervisning i svømning, strand- og kystkendskab, livredning og førstehjælp. Undervisningen foregår i samarbejde med andre foreninger, kystlivredningstjenesten og det lokale beredskab. Samtidig arbejder klubben sammen med de lokale ungdomsuddannelser og kommunen for at skabe gode forhold for svømmetalenterne i klubben.

 

Derudover giver Helsingør Svømmehal muligheden for, at blandt andet flygtninge, udsatte og overvægtige børn tør tage springet i vandet og blive undervist for at blive endnu bedre.

 

Klubben favner derfor et bredt fællesskab og skaber glæde ved svømning for folk i alle aldre.

 

Svømmeklubben Pingvinen – Støvring

Denne klub har siden 2013 rejst sig fra en hård økonomisk situation til at være en velfungerende forening med masser af aktiviteter. ”Svømning skal være mere end svømning”, og derfor arbejder klubben målrettet med projekter, der skal rekruttere og fastholde tweens og teens i sporten med fokus på det sociale og klublivet.

Hvert år afsætter klubben penge til arrangementer som f.eks. poolparty med pizza, DJ og meget mere.

 

Pingvinen har arbejdet målrettet med deres strategi for uddannelse af instruktører, og de har dermed skabt en rød tråd fra svømmeskole til førstehold. Det har blandt andet resulteret i, at 20 år gamle klubrekorder er blevet slået, samt at medlemstallet i svømmeskolen vokser og vokser.

 

I svømmeklubben Pingvinen tænker de også uden for bassinet og har på fem år skabt en et enestående Open Water event med Rold Skov Open Water. Svømmeklubben Pingvinen har været værter for DM 3000 meter masters de sidste to år.

 

Horsens Svømmeklub

Horsens Svømmeklub har i det seneste år mærket, at målrettet arbejde med foreningsliv og træningsmiljø giver resultater både sportsligt og socialt. De sportslige resultater ses f.eks. på seniorsiden, hvor Horsens Svømmeklub på tre år har rykket sig fra top 20 til top 5 i vest, og fjerde division er skiftet ud med første division.

 

Horsens Svømmeklub har masser af kreativitet - og med udspring i et godt klubmiljø, en solid bestyrelse samt dygtige og engagerede instruktører, satses der nu også på talentudvikling inden for Parasvømning. De første er godt i gang, og vi er slet ikke i tvivl om, at flere af fremtidens Paraolympiske svømmestjerner får deres start her i Horsens Svømmeklub, hvor integration på klubbens k-hold er og vil blive en naturlig ting.

 

Klublokalet i Horsens Svømmeklub er hjertet for medlemmerne, hvor man mødes efter skole med sine lektier eller over en sandwich og hygger i stor stil.

 

Kom og se, hvem der får overrakt prisen

Det bliver spændende at se, hvem der kan tage den flotte pris med sig hjem ved Dansk Svømme Award den 1. februar i Cirkusbygningen, og du har muligheden for at komme med og opleve festlighederne!

Du skal bare smutte forbi Ticketmaster.dk og købe billetterne, så er du klar til årets svømmefest! 

 

Du kan læse meget mere om awardshowet på Dansk Svømmeunions hjemmeside her.



 

Se de seneste nyheder

22-06-2018 09:34:00

Rikke Møller Pedersen er netop blevet bachelor og fortæller her om sine gode erfaringer med at være studerende og elitesvømmer på samme tid.
 

 
19-06-2018 20:08:00

NTC-cheftræner, Martin Truijens godkender de danske præstationer under Mare Nostrum, hvor det blev til flere danske podieplaceringer.

 
17-06-2018 16:39:00

Roskilde Fjord dannede rammerne om årets afholdelse af DM på 5 kilometer i åbent vand, der blev svømmet tidligere i dag. 

 
11-06-2018 21:00:00

Lærke Ruby begyndte at svømme Open Water tilbage i 2014. I år skal hun for tredje gange deltage ved det Europæiske Juniormesterskab for Juniorer i Open Water. Målet er klart. Hun drømmer om at blive en af Danmarks bedste. 

 
08-06-2018 08:55:00

Samtidig indstiller klubben samarbejdet med sportschef Ricki Clausen. Læs klubbens udsendte pressemeddelelse her.