Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
06-01-2019 00:41:22
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

25
Januar
2019
Svømning
Euro Meet
Luxembourg
25
Januar
2019
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
26
Januar
2019
Svømning
Limfjords Cup 2019
Struer Energi Park

NM & NM-Junior 

 

Tekst
Tekst


”Formålet er at se, hvordan jeg ligger i forhold til nogle af de gode seniorspringere”


15-02-2017 18:20:00:
Af: Johanne Tolstrup

Laura Valore er én af de to danske udspringere, som skal i aktion ved Deutsche Hallen Meisterschaften i Berlin fra d. 16.-19. februar. Læs her, hvilke forventninger Laura har til konkurrencen. 


I morgen, torsdag, er første konkurrencedag ved Deutsche Hallen Meisterschaften i Berlin og de to danske udspringere Laura Valore (Lyngby udspringsklub) og Martin Bang Christensen (AGF Udspring) er blandt de deltagende udspringere. Foruden dem er mange internationale profiler på startlisten, som de unge, danske springere skal konkurrere side om side med i den tyske hovedstad, hvor Laura desuden har familie. Laura skal allerede i ilden på konkurrencens første stævnedag i morgen og her fortæller hun lidt om, hvilke forventninger hun har til konkurrencen og hvilket formål den har:

 

- Jeg ser frem til at kunne vise noget af min tyske familie, som er bosiddende i Berlin, hvordan jeg springer. Generelt glæder jeg mig rigtig meget til stævnet, for de har virkelig gode faciliteter her i Berlin, fortæller Laura og fortsætter:

 

- Formålet med denne konkurrence er at se, hvordan jeg ligger i forhold til nogle af de gode seniorspringere og så skal jeg se, hvor langt jeg har rykket mig siden sidste gang jeg sprang ved de tyske mesterskaber for to år siden.

 

Som nævnt skal Laura i aktion allerede i morgen, hvor hun skal springe på 1-meter-vippen og det bliver spændende at følge, hvordan Laura klarer sig i det yderst konkurrencedygtige felt. Mange internationale profiler lægger vejen forbi Berlin ved disse mesterskaber og Laura har et helt klart mål med konkurrencen:

 

- Jeg forventer at springe så godt som jeg overhovedet kan og forhåbentlig vil det resultere i, at jeg springer over det pointkrav, som er opsat til Deutsche Hallen Meisterschaften, afslutter Laura.

 

Mange tak til Laura for interviewet!

 

Husk, at du kan læse meget mere om denne konkurrence her på SvømmeSport de kommende dage, hvor der følges op på de danske resultater i Berlin. Yderligere kan du smutte forbi SvømmeSports optaktshistorie med udspringslandstræner Claus Friislund her og du kan også læse gårsdagens optakt med den anden danske deltagende udspringer Martin Bang Christensen her.

 

Laura Valore i Berlin. 




Tags: Udspring

 

Se de seneste nyheder

21-01-2019 11:00:00

Dansk Svømmeunion har indgået aftale med Stefan Hansen, der vender tilbage til dansk svømning som ny landstræner.

 
14-01-2019 11:23:00

En af Danmarks største svømmeprofiler, Rikke Møller Pedersen, har besluttet at indstille sin internationale svømmekarriere.

 
10-01-2019 07:40:00

Klubben har søgt langt uden for Danmarks grænser og har nu ansat amerikanske Kasey Foley som den nye træner.

 
06-01-2019 00:41:22

Lotte Friis optaget som nyt medlem af Sportens Hall of Fame ved Sport 2018

 
04-01-2019 16:15:00

Drømmen om at konkurrere med verdens bedste og svømme sig til medaljer ved de største mesterskaber er uforandret, selvom Sarah Bro har valgt at sige farvel til det Nationale Træningscenter.