Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

29
Juni
2018
Svømning
SetteColli
Rom
30
Juni
2018
Svømning
DM Årgang Langbane
Bellahøj Svømmestadion
4
Juli
2018
Svømning
EM-junior langbane
Helsinki (FIN)

Glasgow International Swim Meet

 

 

FFN Golden Tour Paris

 

Tekst
Tekst


Førstedagen af World Para Swimming World Series i København bød på verdens- og europarekorder


11-03-2017 21:44:19:
Af: Christian Bundgaard

To danskere klarede desuden VM-krav.


Den første danske medalje blev vundet af Jonas Bastian Sørensen fra Roskilde Svømning, der nappede sølv. Jonas svømmer i klasse S14 og tilbagelagde de 100 meter fri i tiden 0:57.00. Tiden var en ny dansk rekord i klasse S14. Kampen om guldet var uhyre tæt, idet Jonas kun var et sølle point fra guldet. Finalerne ved stævnet svømmes som såkaldte multi class finaler, hvor tiderne omregnes til point.

 

- Jeg er meget glad for min nye danske rekord, men kunne selvfølgelig godt have tænkt mig at komme under de 57 sekunder, sagde Jonas efter løbet.

 

Den anden danske medalje blev svømmet hjem af Lasse Winther Andersen fra Holbæk Svømmeklub, som i finalen i 50 meter Butterfly præsterede 0:27.54, hvilket rakte til en bronzemedalje. Lasse var efterfølgende ganske godt tilfreds og ser frem til den dobbelte distance, hvor det gælder kvalifikation til efterårets verdensmesterskaber i Mexico.

 

Aftenens tredje danske medalje leverede Niels Korfitz Mortensen. Niels vandt en klar sejr i 100 meter ryg, idet han i tiden 1:10.99 satte de øvrige konkurrenter grundigt til vægs. Niels klarede allerede i indledende VM-kravet og svømmede endda hurtigere i finalen. Niels havde dårligt nok forladt medaljeskamlen inden han igen var i vandet og sikrede sig en sølvmedalje i 50 meter fri. Tiden lød 0:28.79.

 

- Jeg er rigtigt godt tilfreds med dagen, og særligt tilfreds er jeg med min kvalifikation til verdensmesterskaberne i Mexico, sagde Niels umiddelbart efter medaljeoverrækkelsen.

 

Den anden danske VM-kvalifikation stod Tisted Svømmeklubs Amalie Vinther for. I finalen i 400 meter fri præsterede den rutinerede dansker 5:21.77. Tiden rakte til en sjetteplads.

 

Derudover leverede amerikanske Leanne Smith en ny verdensrekord i klasse S4, da hun i 50 meter butterfly svømmede så hurtigt som 0:49.46. Viborg Svømmeklubs Nis Heide Pinnerup var også i rekordhumør, idet han med tiden 1:27.50 satte en ny europarekord i 100 meter ryg for svømmere med Downs.

 

Du kan tjekke alle dagens resultater på http://www.titanium-media.de/cms/index.php?id=20&va_id=249&date=2017-03-11

 

Niels Korfitz Mortensen Foto Lars Thomsen





 

Se de seneste nyheder

22-06-2018 09:34:00

Rikke Møller Pedersen er netop blevet bachelor og fortæller her om sine gode erfaringer med at være studerende og elitesvømmer på samme tid.
 

 
19-06-2018 20:08:00

NTC-cheftræner, Martin Truijens godkender de danske præstationer under Mare Nostrum, hvor det blev til flere danske podieplaceringer.

 
17-06-2018 16:39:00

Roskilde Fjord dannede rammerne om årets afholdelse af DM på 5 kilometer i åbent vand, der blev svømmet tidligere i dag. 

 
11-06-2018 21:00:00

Lærke Ruby begyndte at svømme Open Water tilbage i 2014. I år skal hun for tredje gange deltage ved det Europæiske Juniormesterskab for Juniorer i Open Water. Målet er klart. Hun drømmer om at blive en af Danmarks bedste. 

 
08-06-2018 08:55:00

Samtidig indstiller klubben samarbejdet med sportschef Ricki Clausen. Læs klubbens udsendte pressemeddelelse her.