Daniel Skaaning sletter 8 år gammel dansk rekord
02-04-2017 18:45:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz
Daniel Skaaning har netop svømmet ny dansk rekord hjem på 200 medley i den flotte tid på 2:00.80, og han sletter dermed en næsten 8 år gammel rekord.
Endnu en rekord er blevet sat ved aftenens finaler ved Danish Open. Denne gang en seniorrekord, og det var Daniel Skaaning (STT-VAT CPH/NTC) der stod for den.
Med tiden 2:00.80 slettede han en næsten 8 år gammel rekord fra juli 2009 sat af Chris Christensen. Daniel Skaaning cuttede 82/100 af tiden og er dermed ny indehaver af rekorden.
Stort tillykke til Daniel med rekorden!
Daniel Skaaning. Foto: Patrick Kraemer.