Rikke Møller Pedersen sikrer sig endnu en VM-kravtid
05-04-2017 17:50:00:
Af: Laura Rosenkvist Schultz
I søndags kvalificerede Rikke Møller Pedersen sig til VM på 100 bryst, og her på sidstedagen af Danish Open formår hun også at kvalificere sig på den dobbelte distance med tiden 2:24.31.
Vi er nu nået til sidstedagen af Danish Open, hvor de sidste kravtider til de forskellige mesterskaber skal svømmes hjem. En af disse kom Rikke Møller Pedersen til at stå for, da hun hoppede i vandet til 200 bryst. Med tiden 2:24.31 svømmede hun sig sikkert under VM-kravet, der lyder på 2:26.57.
Rikke har dermed kvalificeret sig til VM både på 100 og 200 bryst individuelt samt 4x100 medley-holdkappen.
Stort tillykke til Rikke Møller Pedersen med kvalifikationerne!
Følg aftenens resultater på Livetiming.dk.
Rikke Møller Pedersen. Foto: Patrick Kraemer.