Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

27
April
2018
Svømning
Ullbergstrofén 2018
Göteborg
4
Maj
2018
Svømning
Hjørring Park Vendia Swim Cup 2018
Vandhuset Park Vendia Hjørring
7
Maj
2018
Svømning
Landsholdet
Gloria Tyrkiet

Antwerp Diamond Speedo Race

 

FFN Golden Tour Paris

 

Tekst
Tekst


Et anderledes kravtidsstævne i Silkeborg


26-04-2017 09:00:00:
Af: Johanne Tolstrup

Silkeborg Svømmeklub har sat gang i en ny måde at afvikle kravtidsstævner for årgangssvømmere på. Læs med her, hvor Silkeborg-træner Runa Dalby fortæller om det nye initiativ!


Silkeborg Svømmeklub har for nylig søsat et nyt initiativ i forhold til den måde hvorpå kravtidsstævner afvikles for årgangssvømmere. Silkeborg Svømmeklub afviklede d. 18. marts ’Silkeborg Ræs’, som et led i understøttelsen af SVØM’s nye koncept med medleykombinationskonkurrencer, hvor svømmeres udvikling er i højsædet. Svømmere fra både Silkeborg, AGF, Vejle og FREM Odense forsøgte at tage kravtider til de vestdanske årgangsmesterskaber ved stævnet og der blev uddelt pokaler de svømmere, som forbedrede sig mest.

 

I den forbindelse har SvømmeSport taget en snak med Silkeborg-træner Runa Dalby, der fortæller følgende om baggrunden for det nye initiativ:

 

- Tilbage i marts stod vi i Silkeborg med en lille håndfuld svømmere, som lå realistisk tæt på at tage kravtid til forårets VÅM (vestdanske årgangsmesterskaber, red.). Desværre havde vi ikke mulighed for at sende dem til stævne nogle steder. Vi var ikke den eneste klub i den situation, og dermed opstod muligheden for at slå pjalterne sammen og afholde et anderledes kravtidsstævne, fortæller Runa og fortsætter:

 

- Konceptet henvender sig til svømmere som ikke har kravtid ved at give dem mulighed for kvalifikation i både indledende løb og second-chance finaler i medleyløbene. Det henvender sig også til svømmere med kravtid, som skal forberede sig på løbene i medleykombinationskonkurrencen. Vi har valgt, at den bærende idé for konceptet er et fokus på udvikling og at blive bedre, frem for at vinde og svømme hurtigst.

 

Setup’et ved stævnet byggede på, at der var mulighed for at tage kravtider til de vestdanske årgangsmesterskaber både i de indledende heats om morgenen samt i finaleheatene senere på dagen. Dette gav svømmerne mulighed for at optimere nogle ting fra det første afsnit til det andet og yderligere blev der lavet beregninger på, hvilke af svømmerne, der havde forbedret sig mest:

 

- Vi afviklede selve stævnet i to afsnit med mulighed for at svømme netop de løb, som afvikles for den enkelte årgang til VÅM. I første afsnit lå blandt andet alle IM løb, som man kun kunne deltage i, såfremt man ikke havde kravtid på tilmeldingstidspunktet. I stævnets andet afsnit afvikledes second-chance finaler, hvor alle deltagere fik mulighed for at svømme ét af IM løbene igen, fortæller Runa.

 

- Ud fra den tilmeldte PR, den svømmede tid i første afsnit og den svømmede tid i andet afsnit, blev der med udgangspunkt i FINA-point beregnet en forbedring, hvori der også blev taget højde for, hvor gammel den tilmeldte PR var. De tre største forbedringer på tværs af årgange for henholdsvis drenge og piger blev kåret med en pokal, uddyber Runa.

 

’Silkeborg Ræs’ blev en stor succes, der endte med langt flere kvalifikationer til de vestdanske årgangsmesterskaber end forventet. Det nye tiltag gav i den grad pote og det er en meget tilfreds træner, der ser tilbage på et stævne fyldt med positive og brugbare erfaringer, hvor især svømmerne har fået en god portion læring med hjem:

 

-Som træner oplevede jeg stævnet som en stor succes, fordi formålet i den grad blev indfriet. Succeskriteriet for mig var, at stævnet skulle give 6 nye kvalifikationer til VÅM, hvor det kastede hele 12 af sig. Desuden varede begge afsnit 2,5 time hver, og jeg oplever at de korte stævneafsnit hjælper de unge svømmere til at præstere bedre og samtidig gøre det mere overskueligt for de frivillige forældre at stille op med en hjælpende hånd, fortæller Runa og fortsætter:

 

- Selvom det var et kravtidsstævne, kunne svømmere med kravtid også deltage. De svømmede løb, som de skal igennem i medleykombinationskonkurrencen. Dermed fik de hentet værdifuld erfaring, eksempelvis på 200 fly, som ikke alle havde prøvet kræfter med i forvejen. Jeg kan mærke på at svømmerne, at det er vigtigt i forhold til at komme til mesterskabet og føle sig velforberedt, og have selvtillid til ikke bare at kunne gennemføre sådan et løb, men også kunne splitte det fornuftigt og præstere i det.

 

- Desuden kan jeg godt lide, at konceptet afviger fra den type stævner, som vi ellers deltager i. Pokalerne belønnede de svømmere, som havde udviklet sig mest, frem for dem der svømmede hurtigst. I arbejdet med årgangssvømmere værdsætter jeg den signalværdi, som ligger heri. Derudover gav second-chance finalerne mulighed for at træne svømmerne i at bruge deres feedback fra løbet om formiddagen til at forbedre løbet om eftermiddagen og derved svømme stærkt i noget, som lignede en finalesituation. Det mener jeg også, er en vigtig færdighed at lære som årgangssvømmer, uddyber Runa.

                                                                                                               

I Silkeborg Svømmeklub er man virkelig lykkedes med dette nye stævne-setup og det er Runas håb for fremtiden, at andre klubber vil følge trop og forsøge sig med alternative måder at afvikle kravtidsstævner på:

 

- Jeg håber, at denne historie kan inspirere andre klubber til også at prøve kræfter med den nytænkende hat i forhold til afviklingen af stævner for årgangssvømmerne. I den forbindelse kan man gøre sig mange spændende tanker omkring, hvilke værdier man gerne vil videreføre til sine årgangssvømmere, hvilke færdigheder man vil prioritere, at de skal have, og hvordan man ønsker, at lære dem at konkurrere, afslutter Runa.

 

Mange tak til Runa for interviewet!

 

Billede fra 'Silkeborg Ræs' den 18. marts.



Se de seneste nyheder

22-04-2018 11:29:46

 

Aalborg Svømmeklub deltager med 13 svømmere til DM i basinlivredning, der afholdes i dag, søndag den 22. April, på Bellahøj Svømmestadion. 

 
22-04-2018 11:26:05

Til søndagens DM i indendørs konkurrencelivredning deltager Ronnie Dalsgaard fra KL SLSC. Målsætningen for stævnet er at kvalificere sig til sommerens VM og at sætte to Masters Verdensrekorder. 

 
21-04-2018 08:41:00

Pressemeddelelse: For andet år i træk kunne Helsingør Svømmeklub lade sig hylde som Årets Klub

 
20-04-2018 23:27:00

Andenholdstræner i Esbjerg Svømmeklub, Kris Wesselink, har sine svømmeres udviklingsproces i fokus ved weekendens Vestdanske Årgangsmesterskaber.

 
19-04-2018 22:49:50

Pressemeddelelse: Aalborg Svømmeklub, Aalborg Kommune, Elitesport Aalborg og Dansk Svømmeunion indgår en partnerskabsaftale som en del af det langsigtede mål om at fremme vilkårene for international high performance og den dertil hørende talentudvikling i dansk svømmesport.