Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

27
April
2018
Svømning
Ullbergstrofén 2018
Göteborg
4
Maj
2018
Svømning
Hjørring Park Vendia Swim Cup 2018
Vandhuset Park Vendia Hjørring
7
Maj
2018
Svømning
Landsholdet
Gloria Tyrkiet

Antwerp Diamond Speedo Race

 

FFN Golden Tour Paris

 

Tekst
Tekst


Nyt æresmedlem i Dansk Svømmeunion


29-04-2017 11:30:00:
Af: Johanne Tolstrup

Ved den årlige generalforsamling i Dansk Svømmeunion blev Søren Korbo hædret som nyt æresmedlem efter mange års flot arbejde. Læs hele pressemeddelelsen her. 


Pressemeddelelse fra Dansk Svømmeunion:

 

Nyt æresmedlem i Dansk Svømmeunion

 

Ved den årlige generalforsamling lørdag blev et nyt navn knyttet til den eksklusive liste over personer, som udgør Dansk Svømmeunions æresmedlemmer.
Således blev Søren Korbo – Dansk Svømmeunions ”udenrigsminister” - hædret for mange års enestående indsats for svømmesporten.

 

Det var Dansk Svømmeunions formand, Kjeld Egebo Larsen, der lørdag overrakte Dansk Svømmeunions æresmedlemskab til Søren Korbo. Hædringen fandt sted i forbindelse med generalforsamlingen i Horsens på Scandic Bygholm Park.
 
At gennemgå Søren Korbos C.V. og meritter indenfor dansk og international svømning, vil være en kæmpe opgave. For Søren har i den grad engageret sig både lokalt, nationalt og internationalt og det lige siden han selv stoppede som svømmer.

Som dreng svømmede Søren Korbo i Svømmeklubben Hermes, hvor han senere blev dansk mester gentagende gange. I den periode var Søren Korbo også at finde på det danske landshold. I en lang årrække fungerede Søren Korbo herefter som svømmeleder i samme klub.
Senere blev Søren Korbo svømmeleder i Dansk Svømmeunion, hvor han også blev medlem af bestyrelsen og i perioden 1985 – 2002 varetog rollen som næstformand.

Nok har Søren Korbo markeret sig flot indenfor svømmesporten i Danmark, men det er i høj grad på den internationale scene hos LEN og FINA (det europæiske svømmeforbund og verdenssvømmeforbundet), at mange har lært Søren Korbo at kende. 

Siden 1998 har Søren Korbo været formand for det europæiske svømmeforbunds Svømmekomité. En post, som Søren overtog efter at have været sekretær i samme forbund i en årrække. Formandsposten i LENs Svømmekomité varetog Søren frem til 2016. I 26 år har Søren Korbo haft sin faste gang i det europæiske svømmeforbund.

Også i verdenssvømmeforbundet har Søren Korbo slået sine folder, og gør det stadigvæk. Her er det posten som sekretær for Svømmekomitéen, der håndteres - en post, som Søren Korbo har varetaget siden 1996. Søren Korbo er blevet opfordret til at opstille til formandsposten i selvsamme Svømmekomité for en kommende fire årig periode. Der er valg til posten i forbindelse med VM i juli. Her afgøres det således, om Søren Korbo fortsætter sit aktive virke i FINA-regi for endnu en fireårig periode.
  
Søren Korbo har bestridt alle funktioner ved de store internationale mesterskaber. Han har eksempelvis fungeret som øverste chef ved OL-svømmekonkurrencerne siden år 2000 – således ved i alt fem Olympiske Lege.

Der var mange rosende ord til Søren Korbo i talen af Kjeld Egebo Larsen:

- Din indsats gennem en hel menneskealder har været formidabel. Du har i de internationale svømmekredse skabt enorm respekt omkring Danmark og dansk svømning. Og der bliver lyttet hos både FINA og LEN, når du taler. Du er altid 100 procent forberedt og - kan man vist godt sige – lidt af en regelrytter. Enten har man fulgt reglerne eller også har man ikke. Et perfekt udgangspunkt for dit arbejde både som dommer og stævneafvikler. Man kan være 100 procent tryg, når du har ansvaret for en aktivitet. Der bliver ikke gået på kompromis med kvaliteten – og alt det faglige har du bare styr på, fortalte formand Kjeld Egebo Larsen om Søren Korbo.

Søren Korbo takkede for hædren og de smukke ord:

- Tusinde tak for dette æresmedlemskab. Det er overvældende. Og det er noget, jeg er meget stolt af. Når man er med i et game som dette i mange år, så er der naturligvis både gode dage og dårlige dage, og så længe de positive dage er overvejende, kan man blive ved. Og det har været og er positive oplevelser, der fylder. Der er gode samarbejdspartnere hele vejen igennem, og der er gode sager at arbejde for. Og så er det en stor fornøjelse for mig at se, hvordan dansk svømning har udviklet sig. Jeg glædes hver gang jeg sidder ved bassinkanten og følger de danske svømmere, lød det i Søren Korbos takketale ved generalforsamlingen. 

 

 


Dansk Svømmeunions nye æresmedlem Søren Korbo (t.v.) sammen med Dansk Svømmeunions formand, Kjeld Egebo Larsen,
på Scandic Bygholm Park lørdag formiddag.
  

 

Et æresmedlemskab udgør den højest opnåelige anerkendelse i Dansk Svømmeunion. Der er tale om en hæder, der kun tildeles personer, der over en årrække har ydet en ganske enestående og betydningsfuld indsats for svømmesporten – heriblandt i øverste unions-regi.
Sidste gang en person blev gjort til æresmedlem i Dansk Svømmeunion var tilbage i april måned 2013, hvor tidligere formand i Dansk Svømmeunion, Kaj B. Aagaard, blev hædret ligeledes i forbindelse med den årlige generalforsamling.

Oversigt over æresmedlemmer i Dansk Svømmeunion
 

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion

Nora Thomsen
Kommunikationsansvarlig

Telefon: 4439 4453
Mobil: 2149 0937





 

Se de seneste nyheder

22-04-2018 11:29:46

 

Aalborg Svømmeklub deltager med 13 svømmere til DM i basinlivredning, der afholdes i dag, søndag den 22. April, på Bellahøj Svømmestadion. 

 
22-04-2018 11:26:05

Til søndagens DM i indendørs konkurrencelivredning deltager Ronnie Dalsgaard fra KL SLSC. Målsætningen for stævnet er at kvalificere sig til sommerens VM og at sætte to Masters Verdensrekorder. 

 
21-04-2018 08:41:00

Pressemeddelelse: For andet år i træk kunne Helsingør Svømmeklub lade sig hylde som Årets Klub

 
20-04-2018 23:27:00

Andenholdstræner i Esbjerg Svømmeklub, Kris Wesselink, har sine svømmeres udviklingsproces i fokus ved weekendens Vestdanske Årgangsmesterskaber.

 
19-04-2018 22:49:50

Pressemeddelelse: Aalborg Svømmeklub, Aalborg Kommune, Elitesport Aalborg og Dansk Svømmeunion indgår en partnerskabsaftale som en del af det langsigtede mål om at fremme vilkårene for international high performance og den dertil hørende talentudvikling i dansk svømmesport.