Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

25
April
2025
Svømning - Svømmetider
AS Klubmesterskab 2025, Aalborg

Haraldslund Vand- og Kulturhus, svømmehal

OL-kvalifikationsstævne 2021

Danish Open

 

Tekst
Tekst


OL-guld-, sølv- og bronze-vinder Sarah Sjöström trænede med Helsingør Svømmeklub


01-05-2017 14:45:00:
Af: SvømmeSport

En af de største svenske svømmere gennem tiden OL-medaljetager Sarah Sjöström besøgte Helsingør Svømmeklub i weekenden og deltog i morgentræningen søndag morgen.


SvømmeSport bringer her en nyhed fra Helsingør Svømmeklub skrevet af bestyrelsesmedlem Dorthe Hietala:

 

Det var et noget usædvanligt syn, der mødte Helsingørs konkurrencesvømmere søndag morgen, da den svenske svømmer Sarah Sjöström kom ind i Helsingør Svømmehal sammen med klubbens svenske træner og tidligere OL-svømmer, Joline Höstmann.

 

De har svømmet sammen på det svenske landshold, og både Sarah Sjöström og Joline Höstmann havde deres OL-debut ved OL i Beijing 2008. De har trænet og konkurreret sammen gennem mange år i Sverige og repræsenteret Sverige ved flere internationale mesterskaber og begge deltog også ved OL i London 2012.

 

Ved OL i Rio deltog Sarah Sjöström igen i OL, og her vandt hun guld i 100 meter butterfly, sølv i 200 meter frisvømning og bronze i 100 meter frisvømning. Hun har vundet verdensmesterskabet og europamesterskaber i svømning på de korte distancer i butterfly og frisvømning. Ikke nok med det hun er også indehaver af verdensrekorden i 100 meter butterfly på lang- og kortbane, i 50 meter butterfly på langbane og i 200 meter frisvømning på kortbane.

 

Træning med en verdensstjerne

Sarah Sjöström er i gang med forberedelserne til VM på langbane i Ungarn til sommer, og er derfor nødt til at passe den daglige træning. Sammen med Helsingørs 1. holdsvømmere hoppede hun i vandet kl. 7.00, da den almindelige søndagsmorgentræning i Helsingør Svømmeklub startede. Sarah trænede præcis samme program som Helsingør-svømmerne, og under træningen blev der kastet mange lange blikke efter Sarah, og mon ikke svømmerne der lå på bane med hende strammede sig ekstra meget an.

 

Allan Jørgensen, leder på Idrætslinjen ved Snekkersten Skole, benyttede også lejligheden til at kigge forbi tidligt søndag morgen. ”Det er absolut ikke hver dag, vi oplever en OL-guldvinder træner sammen med én af vores lokale klubber”, siger Allan Jørgensen og fortsætter, ”hvis man vil nå toppen, er det utrolig vigtigt, at man lader sig inspirere udefra for at lære, hvad der skal til for at præstere på internationalt topniveau”.

 

Sarah Sjöström sammen med to af Helsingørs bedste
butterfly herrer Felix Burmester og Julius Munk under træningen.

 

Selv klubbens yngre konkurrencesvømmere nærstuderede Sarahs træning, og var meget optaget af at få lov til at opleve en verdensstjerne deltage i klubbens helt normale morgentræning om søndagen. 

 

Helsingørs K3-svømmere studerer Sarah Sjöström under træningen.

 

Den sidste halve time af træningen blev benyttet til at K1, junior-holdet, K2 og K3 svømmede holdkapper på tværs af holdene sammen med Sarah Sjöström.

 

Sarah Sjöström var med til at fordele svømmerne på

holdkapperne inden de hoppede i vandet.

 

Efter træningen var der også tid til at få skrevet autografer og få taget selfies med Sarah Sjöström, og det benyttede rigtigt mange svømmere og forældre sig af. 

 

     

 

  

Sarah Sjöström giver autografer til klubbens svømmere.

 

Så komplet som en svømmer kan være

Helsingør Svømmeklubs cheftræner, Michael (Misja) Klevstig, mødte Sarah Sjöström første gang da han var træner for det svenske ungdomslandshold, og var på træningslejr i Jönköping i Sverige. Sarah var bare 12-13 år dengang, og det eneste hun ville var at svømme hurtigt. Misja Klevstig har siden fulgt hendes udvikling som svensk landsholdstræner gennem 5 år og oplevet Sarah Sjöström på nært hold ved alle de store internationale mesterskaber. ”Sarah er en helt utrolig svømmer. Rent teknisk er hun næsten perfekt i alt, hvad hun gør. Hun har en stor fysisk og mental styrke, samtidig med at hun er ydmyg som person og ydmyg omkring hendes sport,” siger Misja Klevstig. 

 

Den tidligere OL-svømmekollega Joline Höstmann fortsætter, ”Sarah Sjöström elsker svømning, og hun motiveres af at konkurrere. Det har altid været sjovt, udfordrende og spændende at træne sammen med Sarah. Hun er lidt af en vovehals og har altid udfordret mig til træning. Som svømmer er hun så komplet som man kan være som svømmer og har et allround topniveau i alle discipliner selv på en dårlig dag.”

 

Her ses de to svømmeveninder OL-vinder Sarah Sjöström og tidligere OL-svømmer

og træner i Helsingør Svømmeklub Joline Höstmann.





 

Se de seneste nyheder

10-02-2021 14:56:44

Freja Røjkjær Rasmussen er én iblandt vores knap 200.000 tørlagte medlemmer.

 
01-02-2021 13:28:16

Fra dags dato til 21. april er det muligt at kvalificere sig til europamesterskaberne på langbane.

 
26-01-2021 14:14:58

Tørlagte foreninger og medlemmer inviteres til online hjemmetræning.

 
21-01-2021 12:08:32

Landsholdssvømmerne Andreas Hansen og Matilde Schrøder er nye atletrepræsentanter.

 
15-01-2021 12:00:35

Årgangs- og børnecuppen afholdes som en række lokale og/eller regionale stævner.