Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

27
April
2018
Svømning
Ullbergstrofén 2018
Göteborg
4
Maj
2018
Svømning
Hjørring Park Vendia Swim Cup 2018
Vandhuset Park Vendia Hjørring
7
Maj
2018
Svømning
Landsholdet
Gloria Tyrkiet

Antwerp Diamond Speedo Race

 

FFN Golden Tour Paris

 

Tekst
Tekst


Daniel Skaaning bliver ambassadør for projektet ”Alle skal lære at svømme”


26-08-2017 13:00:00:
Af: Anna Katrine Sand

Daniel Skaaning - ny ambassadør for projektet ”Alle skal lære at svømme”


Dansk Svømmeunion og TrygFonden er stolte af at kunne præsentere endnu en top-svømmer som ambassadør for projektet ”Alle skal lære at svømme”, nemlig olympisk deltager og landsholdssvømmer Daniel Skaaning. Ambassadørskabet bliver skudt i gang til TrygFonden Christiansborg Rundt, hvor Daniel Skaaning svømmer med den særlige lyserøde badehætte fra ”Alle skal lære at svømme”.

 

Daniel Skaaning er stolt af sin nye titel og ser frem til arbejdet med at udbrede kendskabet til projektet og vigtigheden af at kunne begå sig sikkert i vand:

 

- For mig er det en hjertesag, at alle børn skal lære at svømme, fordi der er så mange muligheder for at have gode oplevelser i og på vandet. Samtidig er jeg glad for, at jeg kan være med i arbejdet for, at flere kan begå sig sikkert i vand. Derved kan vi forbygge drukneulykker og måske være i stand til at hjælpe andre, hvis uheldet er ude. Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet, udtaler Daniel Skaaning, som til dagligt træne på det nationale træningscenter og tilknyttet sin barndomsklub Swim Team Taastrup.

 

”Alle skal lære at svømme” er et hjertebarn for Dansk Svømmeunion, derfor har det været vigtig for projektleder Tobias Marling, at en så dygtig svømmer som Daniel Skaaning har haft lyst til at være en del af arbejdet:

 

- Vi ønsker, at gøre projektet ”Alle skal lære at svømme” og vores arbejde for danskernes svømmefærdigheder bredt kendt, både i svømmeverdenen, men også for den helt almindelige dansker. Jeg er derfor glad for, at Daniel vil være med til at sprede det vigtige budskab om, at alle skal lære at svømme i samarbejde med projektet, udtaler Tobias Marling.

 

Projektet ”Alle skal lære at svømme” er skabt i samarbejde mellem Dansk Svømmeunion og TrygFonden, og arbejder for at styrke danskernes færdigheder i vand. Både for at øge sikkerheden, når man bevæger sig i, på og ved vandet og samtidig åbner gode svømmefærdigheder døre til fritidsaktiviteter i og på vandet, der kan øge det enkelte menneskes livskvalitet. Projektet har gennemført mere end 30 pilotprojekter med alternativ svømmeundervisning i grundskolen, fordelt over hele landet.

 

 

Manglende svømmeundervisning i skolen

Skolen er en central arena, hvor børn skal lære at svømme. Dog fortæller hvert fjerde barn, at de ikke modtager svømmeundervisning i skolen (Undersøgelse af danskernes svømmeduelighed 2014). Der er mange børn, som er heldige at lære at svømme i fritiden, også selvom deres skole ikke tilbyder den ellers obligatoriske svømmeundervisning.

 

”Alle skal lære at svømme”’s nye ambassadør Daniel Skaaning var et af de børn, som ikke modtog svømmeundervisning i skolen, men som lærte at svømme i den lokale svømmeklub.

 

- Mine forældre kastede mig bogstavelig talt i vandet, da jeg var 9 uger gammel, af den simple årsag, at jeg skulle lære at svømme. Jeg modtog heller ikke svømmeundervisning i skolen, så det var essentielt, at jeg lærte det fritiden. Svømning handler ikke kun om at lære at svømme. I skolen er der rigtig mange muligheder for undervisning, samt at børnene lærer en masse nye ting om dem selv og ikke mindst deres kammerater.

 

I dag lørdag den 26. august vil Daniel Skaaning uddele balloner for ”Alle skal lære at svømme” til den store svømmefestival Trygfonden Christiansborg Rundt. Kom og hils på Daniel kl. 13.00-14.30.

 

Daniel Skaaning slutter sig som ambassadør for projektet til Lotte Friis, tidligere landsholdssvømmer, som har været ambassadør siden projektets start i 2015. 





 

Se de seneste nyheder

21-04-2018 08:41:00

Pressemeddelelse: For andet år i træk kunne Helsingør Svømmeklub lade sig hylde som Årets Klub

 
20-04-2018 23:27:00

Andenholdstræner i Esbjerg Svømmeklub, Kris Wesselink, har sine svømmeres udviklingsproces i fokus ved weekendens Vestdanske Årgangsmesterskaber.

 
19-04-2018 22:49:50

Pressemeddelelse: Aalborg Svømmeklub, Aalborg Kommune, Elitesport Aalborg og Dansk Svømmeunion indgår en partnerskabsaftale som en del af det langsigtede mål om at fremme vilkårene for international high performance og den dertil hørende talentudvikling i dansk svømmesport.

 
19-04-2018 22:44:44

 

 

 Landstræner Dean Boles evaluerer Danish Open, som blev afholdt på Bellahøj Svømmestadion i sidste uge. 


 
19-04-2018 21:35:53

Nikolaj Kirketerp-Møller har høje forventninger til sig selv, når der på søndag afholdes DM i bassinlivredning. Her får han at se om træningsplanen har båret frugt, og han går efter at kvalificere sig til VM.