Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
06-01-2019 00:41:22
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

25
Januar
2019
Svømning
Euro Meet
Luxembourg
25
Januar
2019
Svømning
Reykjavik International Games
Reykjavik
26
Januar
2019
Svømning
Limfjords Cup 2019
Struer Energi Park

NM & NM-Junior 

 

Tekst
Tekst


Svømmedebut på den internationale svømmescene


03-09-2017 16:21:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Veninderne og klubkammeraterne, Victoria Haahr Pallesen og Mille Moeslund Lausen, deltog i sommers for første gang til Nordiske Mesterskaber for juniorer. 


Først på sommeren var Danmark repræsenteret med 19 unge svømmere, da der blev afholdt Nordiske Mesterskaber for juniorsvømmere i Vágur på Færøerne den 8. og 9. juli. De to Aalborg-svømmere, Victoria Haahr Pallesen og Mille Moeslund Lausen, havde begge svømmet hurtigere end udtagelseskravene til Danish Open. Victoria Haahr Pallesen havde klaret kravene på 200 og 400 meter medley, mens Mille Moeslund Laursen havde svømmet hurtigere end kravtiden på 200 meter fri. Om efterfølgende at blive udtaget fortæller pigerne.

 

- Det var en befrielse. Jeg tænkte, at nu havde jeg endelig fået det, som jeg havde trænet så meget for at opnå, siger Victoria Haahr Pallesen og suppleres af Mille Moeslund Lausen.

 

- Det var egentlig meningen, at jeg skulle have svømmet under kravet på 400 meter fri, men det lykkedes ikke. Det lykkedes heller ikke at svømme under kravet på 200 meter fri i det indledende løb, men det gjorde det så heldigvis i finalen om aftenen.

 

De to veninder har svømmet sammen siden, de var årgangssvømmere. Først i svømmeklubben SMUT og siden i Aalborg Svømmeklub. Pigerne havde begge to haft målet om at kvalificere sig til Nordiske Juniormesterskaber, og det vakte derfor stor glæde, da de kunne se, at de begge var udtaget.

 

- Det var selvfølgelig rart at være afsted sammen, men det gav også rigtig meget at være afsted med alle de andre, som er nogle af landets hurtigste juniorsvømmere. Vi fik et rigtig godt fællesskab og hurtigt skabt en god heppekultur. Vi har fået mange nye venner, hvilket er dejligt, når vi er til lange weekendstævner rundt omkring i Danmark. Så kender man flere og kan snakke med nogle andre, end dem man svømmer med til dagligt og altid snakker med, siger Mille Moeslund Lausen.

 

- Jeg har det helt på samme måde. Samtidig var det vores første rigtige internationale mesterskab, og jeg synes, det var meget stort at skulle repræsentere Danmark og svømme mod de andre nordiske lande, siger Victoria Haahr Pallesen.

 

I deres debut på den internationale svømmescene formåede svømmerne begge at få medaljer med hjem. Svømmerne svømmede dog ikke helt op til deres bedste, men det lykkedes alligevel Victoria Haahr Pallesen at blive Nordisk Juniormester på 400 meter medley, mens Mille Moeslund vandt en bronzemedalje på 200 meter fri og en flot sølvmedalje på 400 meter fri. I holdkappen, 4x200 meter fri, vandt pigerne sammen med Julie Krøyer Svendsen og Naya Modin Thomsen guld.

 

Mille Moeslund Lausen og Victoria Haahr Pallesen med guldmedaljer om halsen til Nordiske Juniormesterskaber.

Foto: Lone Moeslund

 

- Personligt kunne jeg godt mærke, at det var et stort og internationalt stævne. Det gjorde mig en smule nervøs, hvilket måske betød, at jeg ikke helt svømmede så hurtigt, som jeg gerne ville have gjort, forklarer Mille Moeslund Lausen.

 

På trods af, at tiderne ikke helt var som ønsket, mindes Victoria Haahr Pallesen alligevel medaljeceremonien som noget helt specielt.

 

- Det var helt vildt stort at stå på medaljeskamlen og få min guldmedalje rakt om halsen, kan jeg huske. Samtidig kunne jeg høre, at den danske nationalsang blev spillet, og der blev jeg altså helt overvældet.

 

To dage inden stævnestarten ankom svømmerne til Færøerne, hvor de trænede i fællesskab. Her gjaldt det om at få den rigtige fart i kroppen, se svømmehallen an og lige mærke vandet. Under stævnet havde alle svømmerne fået tildelt en træner. De to Aalborg-svømmere synes dog, at trænerne hele tiden var gode til at komplementere hinanden.

 

- Vi fik virkelig en masse feedback og kommentarer til ting, som vi kan forbedrede i vores svømning. Jeg fik en masse at vide, som mine egne trænere aldrig har sagt til mig før, så det var virkelig en positiv oplevelse, siger Victoria Haahr Pallesen.

 

Den 3. august startede pigerne sæsonen op igen sammen med klubkammeraterne i Aalborg. Pigernes første vigtige stævne i denne sæson er Vestdanske Mesterskaber, som afholdes i Horsens den 22. til 24. september. Skønt det ikke blev til meget sommerferie for de to svømmere, har begge målene klar for den nye sæson. For Mille Moeslund Lausen handler det i høj grad om at komme hurtigt fra land og svømme sig højt op på ranglisterne i sine primære løb. Efter sin store udvikling i medleyløbene i sidste sæson har Victoria Haahr Pallesen fået smag for mere.

 

- I denne sæson handler det om at svømme under kravtiden til EJM på 400 meter medley. Min personlige rekord på langbane er kun tre sekunder langsommere end kravtiden til EJM, så det håber jeg lykkedes, siger Victoria Haahr Pallesen.

 

Du kan læse Thomas Stubs, som er talentansvarlig i Dansk Svømmeunion, tidligere evaluering af de Nordiske Mesterskaber ved at klikke her.

De øvrige 19 unge svømmere, som også deltog ved sommerens mesterskab, kan du se ved at klikke her.

 

SvømmeSport takker de to Aalborg-svømmere for interviewet.



Se de seneste nyheder

21-01-2019 11:00:00

Dansk Svømmeunion har indgået aftale med Stefan Hansen, der vender tilbage til dansk svømning som ny landstræner.

 
14-01-2019 11:23:00

En af Danmarks største svømmeprofiler, Rikke Møller Pedersen, har besluttet at indstille sin internationale svømmekarriere.

 
10-01-2019 07:40:00

Klubben har søgt langt uden for Danmarks grænser og har nu ansat amerikanske Kasey Foley som den nye træner.

 
06-01-2019 00:41:22

Lotte Friis optaget som nyt medlem af Sportens Hall of Fame ved Sport 2018

 
04-01-2019 16:15:00

Drømmen om at konkurrere med verdens bedste og svømme sig til medaljer ved de største mesterskaber er uforandret, selvom Sarah Bro har valgt at sige farvel til det Nationale Træningscenter.