Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes af Dansk Svømmeunion, men styres i det daglige af Klaus Bach Christensen og Freja Marquardt Østergaard. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

1
November
2018
Svømning
DM Åben klasse, Kortbane
DGI HUSET VEJLE
2
November
2018
Svømning
Herning Grand Prix 2018
Herning Svømmehal
8
November
2018
Svømning
DMJ, Kortbane
SVØMMESTADION DANMARK

EM-Junior langbane

 

Nordiske Junior Langbane

 

 

Tekst
Tekst


Aabybro Svømmeklub krydser Limfjorden


25-09-2017 10:07:00:
Af: Klaus Bach Christensen

Da svømmere fra Aabybro Svømmeklub deltog i åbent vand arrangementet, Limfjordskrydseren, handlede det om mere end blot at svømme hurtigt.


Den traditionsrige tur over Limfjorden blev i år udskudt to uger på grund af uvejr, tordenbrag og stærk strøm i fjorden. To uger senere, den 3. september, lykkedes det arrangørerne at afholde Limfjordskrydseren efter planen. Flere svømmeklubber var mødt op til dagen, og en af dem var den nordjyske svømmeklub fra Aabybro.

 

- Vi har altid haft en sommerudfordring for de store konkurrencesvømmere, så de i sommerferien ikke stopper fuldstændig med at træne. Sidste år lavede jeg en aftale med Johnni Olesen fra Søhesten i Hjallerup om, at vi kunne svømme i åbent vand med mine svømmere. Det var med til at holde dem motiveret til at træne gennem hele sommeren. At det så nu ligeså meget er blevet en social start på sæsonen, synes jeg blot rigtig godt om, forklarer cheftræner i Aabybro Svømmeklub Stefan Sørensen.

 

Der var naturligvis tid til et fælles selfie inden Limfjordskrydseren startede.

Foto: Stefan Sørensen

 

De sidste to år har svømmere fra Aabybro Svømmeklub deltaget i Limfjordskrydseren i tæt samarbejde med Søhesten. I år deltog i alt 22 Aabybro-svømmere, som alle siden juni måned har haft muligheden for at komme ud og svømme i åbent vand to gange ugentligt helt frem til svømmesæsonens start i august. Her har svømmerne løbende stiftet bekendtskab med forskellige færdigheder, som skal mestres i åbent vand for at kunne præstere optimalt.

 

- Først startede svømmerne med at lære at styre vejrtrækning og holde orientering. Efterfølgende arbejdede vi med makkersvømning, hvor alle svømmerne havde en buddy, som de skulle have opsyn med.  Det gav så muligheder for at hjælpe dem med at læse vind og vand i fjorden. Træningen har både været korte og lange svømmeture, men også med forskellige strøm- og bølgeforhold, siger Stefan Hansen og fortsætter.

 

- Selv om det ikke var målet med turen, blev det til en 3. plads i Mini-krydseren for Ida Rønnow, som er fra årgang 2006. Der var hård kamp om placeringerne hos herrerne, og her svømmede Magnus Barslev hurtigst af mine svømmere, hvilket resulterede i en 8. plads.

 

Aabybro-træneren pointerer, at flere elementer fra træningen optil eventet og deltagelsen i Limfjordskrydseren kan bruges fremadrettet i den daglige svømmetræning hjemme i Aabybro.

 

- Vi kan helt sikkert bruge den gode stemning fra dagen og glædens smitten. Et smil smitter, og det er vigtigt, for det skal være sjovt at træne så mange timer om ugen. Derudover har deltagelsen været med til at flytte mange af svømmernes grænser, ligesom deltagelsen har været med til at vise svømmerne resultatet af sommerens træning.

 

Siden svømmeturen fra Aalborg til Nørresundby har Aabybro-svømmerne deltaget i sæsonens første svømmestævne. Det skete i Hjørring, da Nordjyske Cup 1 blev afholdt. Senere i denne uge skal en stor del af klubbens konkurrencesvømmere til Thisted for at deltage i Thisted Cup, som kan følges live på livetiming.dk.

 

SvømmeSport takker Stefan Sørensen for interviewet. 



Se de seneste nyheder

10-10-2018 14:00:00

Den nyoprettede stilling er for en person med stor sportsinteresse - gerne inden for svømmesporten.

 
08-09-2018 12:42:00

Tirsdag den 4. september gik Kennet Steiniche Kjeldsen meget pludseligt bort i en alder af blot 34 år.

 
06-09-2018 13:00:00

Nicolaj er pr. 1. september ansat som ny fysisk træner i Sportsafdelingen. 

 
06-09-2018 09:30:00

Nye ordninger pr. 1. januar 2019 er nu offentliggjort.

 
05-09-2018 13:00:00

Sælg Børnehjælpsdagens julelodder med god fortjeneste og uden økonomisk risiko.