Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

29
Marts
2019
29
Marts
2019
Svømning
Vest Årgang Kortbane
THYHALLENS SVØMMECENTER

EISM 2019

 

 

Tekst
Tekst


Aalborg Svømmeklub til DM i bassinlivredning


22-04-2018 11:29:46:
Af: Freja Marquardt

 

Aalborg Svømmeklub deltager med 13 svømmere til DM i basinlivredning, der afholdes i dag, søndag den 22. April, på Bellahøj Svømmestadion. 


Scott Stegenborg og Jonathan Kristensen fra Aalborg Svømmeklub deltager i søndagens DM i Bassinlivredning. Det er tredje gang for Scott, mens det for Jonathan er første gang, han deltager ved et Dansk Mesterskab i Bassinlivredning.

 

De svømmer begge konkurrencesvømning i Aalborg Svømmeklub, men én gang ugentligt har de et træningspas kun rettet mod konkurrencelivredning. Her går tiden primært med at tilpasse deres svømmestil fra konkurrencesvømningen til livredningen, men der øves også en del med det udstyr, som anvendes under de forskellige discipliner.

 

- Det er lidt tricky at starte fra skamlen med finnerne på. Så det er sådan noget, vi bruger tid på at få styr på. Men det handler også meget om at få tilpasset sine svømmetag, så de bliver effektive i forhold til at kunne bjærge en dukke, siger Scott Stegenborg, mens Jonathan Kristensen supplerer

 

- I svømning gælder det om at have lange armtag, men hvis farten skal holdes jævn, når man bjærger, så gælder det om at have små hurtige svømmetag, siger Jonathan Kristensen. 

 

 

Scott Stegenborg (t.v.) og Jonathan Kristensen (t.h.) fra Aalborg Svømmeklub.

Foto: Freja Marquardt

 

 

Stævnet minder meget om et almindeligt svømmestævne, som de kender fra konkurrencesvømningen med opvarmning i bassinet og senere igen på kanten inden deres løb.  Men der er en lidt mere afslappet stemning, som er i hallen, og de er begge enige i, at det er sjovt og afvekslende at prøve kræfter med konkurrencelivredningen.

 

- Der er god stemning, og man skal ud og lave noget, som adskiller sig markant fra det, vi kender. Det er hårdt på en helt anden måde end konkurrencesvømning, fordi der er forhindringer og udstyr, som man skal tage højde for. Dukken vi bjærger er eksempelvis meget tung, og den er hård at svømme med, siger Scott Stegenborg.

 

Jonathan Kristensens yndlingsløb er linekast, og det er dagens sidste løb. Linekast går ud på at hive en line ind, og derefter skal den igen kastes ud i vandet, hvor en anden svømmer skal gribe den, og så skal svømmeren som kastede trække den anden ind.

 

- Det gælder virkelig om ikke at filtre rebet sammen i det kast. Så går det galt, og det bliver næsten helt umuligt at få det kastet ud, siger Jonathan Kristensen.

 

Derimod er det 100 meter bjærgning, som er Scott Stegenborgs favoritdisciplin. Her skal man først svømme eller dykke 50 meter, inden man skal hente en dukke fra bunden og bjærge den hjem. 

 

- I det løb har jeg mine fiberfinner på, og så dykker jeg næsten de første 50 meter. Jeg tager lige en vejrtrækning, inden jeg dykker ned og henter dukken, og så bjærger jeg den ellers hjem de sidste 50 meter, siger Scott Stegenborg. 

 

Ingen af drengene har tidligere prøvet at deltage ved udendørs DM i konkurrencelivredning, men til sommer håber de begge at kunne deltage.

 

SvømmeSport takker Scott Stegenborg og Jonathan Kristensen for interviewet!

 



Se de seneste nyheder

23-03-2019 11:39:09

Der blev både udvekslet gode ideer og massevis af erfaringer, da Aalborg Svømmeklub holdt Åbent Hus fredag den 22. marts.

 
21-03-2019 18:03:49

Dansk Svømmeunion har indgået aftale om at holde Danish Open og DM Junior 2019 i Taastrup Svømmehal.

 
21-03-2019 11:03:19

Når Danish Open og DM Junior løber af stablen til april, bliver det et noget anderledes stævne end de foregående år.

 
20-03-2019 11:45:00

Årets Danish Open og DM Junior skal ikke afholdes på Bellahøj grundet fund af bakterier og skimmelsvamp.

 
19-03-2019 13:30:00

Dansk Svømmeunion inviterer til infomøder for nye svømmere med interesse for projektet.