Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
10-05-2019 14:30:00
 
 

Velkommen til SvømmeSport

SvømmeSport er sat i søen med det formål at kunne tilbyde alle, der interesserer sig for elitesvømning, åbent vand-svømning, eliteudspring og konkurrencelivredning, mulighed for at følge med i de væsentligste nyheder på området – et og samme sted.
 

Hvad synes du om sitet?

SvømmeSports hjemmeside ejes og driftes af Dansk Svømmeunion. Kommentarer til sitet er altid velkomne. Send dine kommentarer til journalister@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

23
Maj
2019

EISM 2019

 

 

Tekst
Tekst


Dansk Svømme Award udskiftes med andre rammer i fremtiden


04-09-2018 08:18:00:
Af: Nora Thomsen

Et udvalg vil granske alternativer til Dansk Svømme Award og samtidig kigge nærmere på de eksisterende priser og bagvedliggende procedurer.


På et møde i Dansk Svømmeunions bestyrelse er eventen Dansk Svømme Award blevet drøftet grundigt.
Dansk Svømme Award er blevet afholdt to gange i Cirkusbygningen. Første gang i april 2016 og anden gang i februar 2017. Awarden er begge gange blevet afholdt i samarbejde med Dansk SvømmeTræner Sammenslutning/DSTS.

Intentionen med awarden har været at skabe en svømmefest for klubber, trænere og udøvere, hvor vi sammen kunne fejre svømmesporten og anerkende hinandens indsatser.

Det har imidlertid vist sig at være svært at sælge billetter til en sådan fest. På baggrund af en survey-undersøgelse samt input fra SvømmeDanmark i øvrigt er det tydeligt, at rammerne som har været valgt ved de to afholdte awards, ikke har været optimale. Årsagerne peger i flere retninger – geografi, valg af ugedag, tidspunkt på dagen, billetpriser med mere.

Da en award med salg af billetter, VIP-middag, show og levende musik er ressourcekrævende både i arbejdstimer og økonomi, har bestyrelsen besluttet, at der ikke skal arbejdes videre med dette koncept.

Der skal naturligvis stadig overrækkes priser i dansk svømning
Det betyder imidlertid ikke, at der ikke længere skal overrækkes priser i dansk svømning. Det skal der naturligvis. Kunsten er nu at finde ud af, hvordan konceptet i stedet skal skrues sammen. Hvordan skaber vi de bedst tænkelige rammer for overrækkelse af priser, således der bliver en bred og festlig opbakning herom.   

Arbejdsgruppe nedsættes
Der vil dette efterår blive nedsat en arbejdsgruppe, som nøje vil overveje, hvilke muligheder der er, for overrækkelse af priser fremadrettet. Hvilke rammer vil være de mest optimale.
Samtidig vil arbejdsgruppen også gennemgå samtlige eksisterende priser i dansk svømning. Har vi de rigtige priser i dag eller mangler der nogle priser? Er procedurerne for opnåelse af en pris gode nok? Skal der eksempelvis komme indstillinger fra SvømmeDanmark eller er det fagudvalg, der skal stå bag disse? Og skal der stemmes om afgørelsen? Spørgsmålene er mange. Og alt dette vil der nu blive taget fat på, således vi sikrer, at vi også i fremtiden kan være sammen om at hædre både frivillige i klubberne, frivillige til stævner, officials, trænere, svømmere med flere.

Gode idéer er velkomne
I forbindelse med efterårets fokus på rammer for overrækkelse af priser samt procedurerne for de enkelte priser, er alle gode idéer velkomne per mail.

Skriv i emnefeltet: Forslag til fremtidens priser
Send mail til: nt@svoem.dk

Bestyrelsen håber, at beslutningen vil blive taget godt imod i SvømmeDanmark.

Venlig hilsen
Dansk Svømmeunion





 

Se de seneste nyheder

10-05-2019 14:30:00

DM-L d. 11. - 14. juli 2019 flyttes til Helsingør Svømmehal.

 
04-05-2019 12:38:00

SVØMs formand var klar i mælet på DIFs årsmøde lørdag vedrørende træneradfærden tilbage i 2003-2013.

 
02-05-2019 18:30:00

Indrømmelsen kommer på baggrund af en henvendelse fra Dansk Svømmeunion.

 
02-05-2019 14:30:00

Dansk Svømmeunion klar med nyt set-up for både årgangstræneruddannelsen og børnetræneruddannelsen.

 
01-05-2019 18:19:00

Dansk Svømmeunion har modtaget tre spørgsmål fra DR på baggrund af gårsdagens redegørelse.