Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

29
August
2020

Euro Meet

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


Danmarks 10 største talenter nomineret til kåringen af Årets Fund – heriblandt også en svømmer


05-12-2019 14:16:00:
Af: Nora Thomsen

Når Politiken, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark hylder fremtidens sportsstjerner med kåringen af Årets Fund den 29. december, er Alexander Aslak Nørgaard (Sigma Swim Birkerød) med blandt de nominerede.

 


Pressemeddelelse udsendt af Politiken den 5. december:

 


19-årige Alexander Aslak Nørgaard er nomineret til Årets Fund 2019. Foto: Patrick B. Kraemer.


Kilden til blomstrende talentudvikling i dansk idræt synes aldrig at løbe tør. I hvert fald er status år efter år imponerende, når Danmarks Idrætsforbund (DIF), Team Danmark og Politiken nominerer de 10 kandidater til kåringen af Året Fund.
 

Alle specialforbund har også i 2019 været inviteret til at indstille talenter, der har præsteret et spektakulært gennembrud inden for deres sport i det forgangne år.

Den opfordring førte til 25 indstillinger, som komiteen bag Årets Fund har gennemgået og på den baggrund nomineret 10 kandidater til den endelige kåring søndag 29. december.

- Det er altid et særligt privilegium at gennemgå årets store gennembrud af danske talenter, når vi vurderer kandidaterne til kåringen af Årets Fund. Endnu en gang efterlader de 10 nominerede et samlet løfte om, at vi også i de kommende år kan se frem til danske toppræstationer på allerhøjeste internationale niveau, siger Lone Hansen, direktør i Team Danmark.

- Jeg hæfter mig ved den positive mangfoldighed, som de 10 nominerede repræsenterer. Kun tre af dem er fra sportsgrene, der også havde en atlet nomineret til kåringen af Årets Fund sidste år. Det fortæller mig, at selv om Danmark er en lille nation, så fortsætter idrættens talentudvikling med at give stort udbytte, siger Niels Nygaard, formand i Danmarks Idrætsforbund.


Nedenfor fremgår de 10 nominerede præsenteret alfabetisk efter sportsgren.


Automobilsport

Frederik Vesti, 17 år. 13 sejre i det officielle FIA Regional F3 Championship førte til et overlegent samlet mesterskab mere end 100 point foran nærmeste konkurrent.


Cykling

Rasmus Lund Pedersen, 21 år. ’Startmotor’ på Danmarks 4.000 m-hold på bane, der i denne sæson har vundet EM-guld, VM-bronze og to World Cup-konkurrencen foruden at køre verdens næsthurtigste tid nogensinde.


Kajak

Mads Brandt Pedersen, 23 år. EM- og VM-guld på maratondistancen i U23- og seniorklassen.


Karate

Erika Batakujevic, 16 år. Guld ved U21-EM i kumite, bronze ved junior-VM i kumite.


Parasport

Tobias Thorning Jørgensen, 19 år. To EM-guld og en førsteplads på verdensranglisten i grad III. Kvalificeret til de paralympiske lege næste år.


Ridning

Emil Hallundbæk, 21 år. Førsteplads på den individuelle kvalifikationsliste til OL i ridebanespringning.


Sejlsport

Natacha Violet Saouma-Pedersen, 22 år og Mathias Bruun Borreskov, 23 år. Sølv ved U23-VM i den olympiske bådklasse Nacra 17.


Svømning

Alexander Aslak Nørgaard, 19 år. Den første danske VM-finalist i 1.500 m fri nogensinde med dansk rekord på distancen.


Tennis

Holger Rune, 16 år. Vinder af Franch Open og sæsonafslutningen for juniorer foruden turneringssejre i Italien og Frankrig. Nr. 1 på juniorernes verdensrangliste.


Volleyball

Sofia Nørager Bisgaard, 17 år. Guld ved de nordeuropæiske mesterskaber og første danske medalje på World Tour i beachvolley sammen med Cecilie Olsen. Sølv med U19-landsholdet og kåret som turneringens mest værdifulde spiller ved de nordeuropæiske mesterskaber.



 

Se de seneste nyheder

03-07-2020 13:02:48

Konkurrencetrænere bør udnytte træningspotentialet i åbent vand, mener FINA-dommer.

 
02-07-2020 15:27:52

Sportsafdelingen orienterer om den seneste tids sportslige nyheder.

 
02-07-2020 10:18:50

Sportsafdelingen har udtaget landsholdsbruttogrupperne for sæson 2020/2021.

 
01-07-2020 10:17:38

Konkurrencetrænere bør udnytte træningspotentialet i åbent vand, mener FINA-dommer.

 
30-06-2020 07:57:20

Erfaren åbent vand-svømmer fortæller, hvad du skal være opmærksom på som ny åbent vand-svømmer.