Nyheder
Alt nyt fra svømmeverdenen ...
Aktiviteter
Nationale og internationale stævner og konkurrencer ...
Videoarkiv
Se SvømmeSports videoer her ...
Nyhedsarkiv
Alle SvømmeSports nyheder fremgår her ...
SvømmeSport blev oprettet af Dansk Svømmeunion i 2012. Frem til 2018 har nyhedssitet været drevet af studentermedarbejdere. Dette koncept ophørte imidlertid medio 2018. Herefter er hjemmesiden blevet driftet af Dansk Svømmeunions ansatte. Fokus på SvømmeSport er primært: high performance svømning, åbent vand, high performance udspring og konkurrencelivredning. Emnerne behandles primært på skrift men også via video i den udstrækning, det er muligt. Hjemmesiden skal gerne betragtes på lige fod med øvrige nyhedssites om svømning.
 
SvømmeSport er ikke at forveksle med Dansk Svømmeunions organisations-hjemmeside, som du finder på www.svoem.org 
 
Har ovenstående givet anledning til kommentarer eller spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dansk Svømmeunions kommunikationsansvarlige, Nora Thomsen, på telefon: 44 39 44 53, e-mail: nt@svoem.dk

 Kommende aktiviteter

Euro Meet

NM kortbane Færøerne 

 

Tekst
Tekst


VEST Brøndby har ansat ny svømmeskoleleder og sportschef


24-01-2020 12:19:00:
Af: Nora Thomsen

I en pressemeddelelse fremgår det, at klubben har styrket både sin svømmeskole med en svømmefaglig chef og talentudviklingen med tilknytning af Caroline Lindborg, som kommer til klubben med stor passion og viden om svømning.


Pressemeddelelse modtaget af Svømmeklubben VEST Brøndby fredag den 24. januar:

Det har de seneste år været et stort ønske for VEST Brøndby at tilknytte en daglig leder af svømmeskolen, så der er en gennemgående faglig profil i svømmehallerne – både som kontaktpunkt for børn og forældre på de mange undervisningshold samt for at støtte og udvikle klubbens i forvejen dygtige og engagerede unge instruktører.

- Vi er rigtigt glade for, at vi har kunnet tiltrække Caroline Lindborg til vores klub, og jeg er sikker på at mange børn, forældre og instruktører allerede har fået et positivt indtryk. Caroline kommer med en stor svømmefaglig erfaring og engagement indenfor alt fra babysvømning, over børn i alle aldre og til voksen motionssvømning,  udtaler formand Fritz Ganzhorn.


Caroline Lindborg - VEST Brøndbys nye svømmeskoleleder og sportschef. Foto: Fritz Ganzhorn.
 

Caroline kommer fra Sverige. Hun har altid arbejdet med svømning, har træneruddannelser på alle niveauer og været træner på det svenske ungdoms-svømmelandshold, ligesom hun var med i Sveriges trænerteam ved OL i Rio i 2016. Hun tager turen på arbejde fra Trelleborg, hvor hun også har startet og drevet svømmeklubber.

Så udover at give Caroline det faglige ansvar som svømmeskoleleder har det været naturligt for os også at udnytte hendes stærke kompetencer indenfor konkurrencesvømning og drift af en idrætsforening ved også at gøre hende til sportschef i VEST Brøndby, fortæller Fritz Ganzhorn.
 

VEST Brøndby har udover undervisningen i svømmeskolen, hvor rigtigt mange børn lærer at svømme, også sat kursen mod bedre muligheder, højere niveau og flere resultater indenfor dansk konkurrence- og elitesvømning.  Efter nogle svære økonomiske år under lukningen og ombygningen af Vestbadet kan klubben nu igen investere og satse på udvikling.
 

- Her vil vi rigtigt gerne satse på en tidlig og god talentudvikling i VEST Brøndby. Det handler ikke om at overføre børn til konkurrencesvømning så tidligt som muligt, men først og fremmest om at børn og ikke mindst forældre skal gøres opmærksomme på, at deres barn har talent for svømning. Dernæst handler det om at give børnene rette udviklingsmuligheder til rette tid ved oprykning til højere niveau i svømmeskolen samt til sin tid om at kunne tilbyde en god og spændende overgang til vores konkurrenceafdeling, forklarer Fritz Ganzhorn.
 

Som sportschef er Caroline Lindborg også startet med at have sin gang sammen med trænerne på klubbens konkurrencehold og øse ud af hendes store erfaring med elitesvømning for børn. VEST Brøndby er også del af elitesatsningen i startfællesskabet VG17 sammen med Glostrup Svømmeklub.

Det er et naturligt fællesmål for Caroline og os, at udvikle og kvalificere så mange VEST svømmere som muligt til den brede top indenfor dansk børnesvømning og siden til den absolutte elite for ungdoms- og seniorsvømmere i VG17-regi. Men vi er nok allermest tilfredse med, at Caroline er faldet så godt til, at vi deler passionen og har de samme værdier – og at vi derfor forhåbentligt kan se frem til et langvarigt samarbejde. Hvor vi med fokus på et godt fundament i svømmeskolen fra de mindste ”haletudsehold” i Vestbadet og op i konkurrenceholdene kan skabe masser af gode svømmere – og til sidst give dem som vil gå hele vejen de bedste forudsætninger, slutter en tilfreds formand.


Klubbens nye svømmeskoleleder og sportschef blev ansat per 1. januar 2020.





 

Se de seneste nyheder

20-02-2020 15:00:00

På søndag skal danskeren i konkurrence på favoritdisciplinen tårn (10m).

 
13-02-2020 11:30:00

De kommende to weekender venter vigtige Grand Prix stævner for Danmarks stærke udspringer på tårn – 21-årige Martin Bang Christensen, der her vil kæmpe for en mulig kvalifikation til World Cup senere på foråret.

 
07-02-2020 13:03:19

Danmarks Idrætsforbund havde inviteret til pressemøde i dag hos Kammeradvokaten, hvor Kammeradvokaten fremlagde konklusionerne af deres undersøgelse af forholdene i dansk elitesvømning fra 2001 og frem til i dag.

 
06-02-2020 09:57:00

STT melder sig ud af startfællesskabet VAT Copenhagen med udgangen af sæsonen 2019/2020.

 
31-01-2020 14:25:00

En uafhængig undersøgelse foretaget af Syddansk Universitet skal bidrage med faglig funderet viden til at arbejde med mental sundhed i svømmesportens træningsmiljøer.